Med lanceringen af ChatGPT og andre store sprogmodeller er kunstig intelligens for alvor ved at bane sig vej ind i vores hverdag og vores arbejde – også i kommunerne.
Rigtig mange har i en eller anden forstand prøvet kræfter med ChatGPT, og langt de fleste har også spottet, at kunstig intelligens har et potentiale, som bare venter på at blive udnyttet.
Men når det kommer til at anvende kunstig intelligens som arbejdsredskab, er mange fortsat tøvende. Ikke på grund af frygt, men fordi man tror, at man skal være teknologihaj for for alvor at høste effekterne i form af bedre tekster, bedre arbejdsgange, effektivitet, eller hvad man nu er på jagt efter. Det er dog slet ikke tilfældet.
Faktisk er der rigtig meget, der taler for bare at kaste sig ud i det. For det er lige nu – før AI for alvor bliver systematiseret og implementeret i vores systemer og arbejdsgange – at man har mulighed for at oparbejde de rå kompetencer, der på lidt længere sigt bliver helt og aldeles nødvendige.
Sagt på godt gammeldags dansk: De, der kaster sig over AI nu, får en forlomme.
Trods barrierer er det vigtigt at komme i gang
Komponent har undervist mere end 2.500 kommunale ledere og medarbejdere i, hvordan de kommer i gang med at bruge ChatGPT i arbejdet. Herigennem har vi observeret tre ting, der typisk står i vejen for bare at kaste sig ud i det:
1) Bekymringer ift. etikken i at anvende AI
2) Kreativiteten til at forestille sig, hvordan det kan bruges
3) Evnen til at opbygge et prompt, som giver én det, man leder efter.
Hvis vi starter med etikken, så er det korrekt, at der (udover det med aldrig at fodre den med personoplysninger) er nogle ting, man skal være opmærksom på.
KL har udarbejdet en guide til kommunernes brug af AI, som beskriver en række opmærksomhedspunkter, der hjælper kommunale ledere og medarbejdere med at bruge AI ansvarligt.
Fx bygger kommunernes myndighedsarbejde på principper om bl.a. transparens og hjemmel, som ChatGPT ikke efterlever, og derfor skal man aldrig bruge ChatGPT til at træffe afgørelser. Men der er masser af andre ting, man kan bruge den til.
Et andet etisk dilemma, som mange kommunale medarbejdere nævner, er fornemmelsen af eller bekymringen for at snyde. Hvis man fx bliver bedt om at lave et første udkast til en tale, og man sætter -Chat-GPT i gang, har man så snydt?
Engang føltes det også som snyd at bruge lommeregner, og i dag gør vi ikke andet. Det er udvikling, og det skal man lige vænne sig til. Men hvis man er åben om brugen, er det ikke snyd - det er hjælp.
Dog kan det være en god idé at bekende kulør. Hvis man fortæller modtagerne af udkastet, at man har fået hjælp fra ChatGPT, bliver det også nemmere for modtageren at afkode udkastet og komme med forbedringsforslag, hvis det fx mangler nuancer eller har faktuelle fejl.
Prompting er en kompetence, man kan træne
De fleste kan, i hvert fald med lidt hjælp, forestille sig, at man kan bruge ChatGPT som hjælp til mindre opgaver som korrekturlæsning eller gennemskrivning af tekster.
Det er lidt sværere for kommunale ledere og medarbejdere at forestille sig, at den fx kan være behjælpelig, når man står over for at skulle designe en ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Eller som forberedelse til et møde med en gruppe bekymrede borgere. Eller som sparringspartner i forbindelse med sammenlægning af to afdelinger.
Men faktisk er det lige netop i den slags opgaver, at ChatGPT excellerer. Hvis man vel at mærke ved, hvordan man spørger. Eller prompter, som det så mundret hedder.
Prompting er disciplinen at give en anvisning med det formål at fremkalde et ønsket svar. I definitionen ligger, at det ønskede svar afhænger af måden, man spørger på, og derfor er der både gode og mindre gode måder at formulere sine prompts på.
Det er heldigvis en kompetence, man kan træne.
Prompting som disciplin er under udvikling, og der opstår hele tiden nye måder at prompte på.
I første omgang kommer man dog langt ved at kigge på to forskellige typer af prompts, man med fordel kan bruge, når man arbejder med ChatGPT:
- Megapromptet og kædepromptet.
- Hele opgaven eller trin for trin
Med megapromptet definerer man opgaven, konteksten og ChatGPTs rolle i ét velformuleret prompt med henblik på at få ét helstøbt og velformuleret output tilbage. Hvis man ikke er tilfreds med svaret, redefinerer man sit megaprompt for et nyt output.
Megapromptet egner sig især til at løse opgaver som fx korrekturlæsning eller udarbejdelse af tekstforslag eller udkast til handleplaner. Jo bedre man beskriver opgave, rolle og kontekst, desto bedre bliver outputtet.
Et megaprompt kan fx se sådan ud:
Rolle: Du er kommunal sekretariatschef og har stor erfaring med politisk betjening og ledelse af sekretariatsmedarbejdere. Du skal lede ansættelsessamtalerne til en stilling som konsulent i et centralt sekretariat.
Kontekst: Det centrale sekretariat understøtter kommunaldirektøren, økonomiudvalget, borgmesteren og kommunal-direktøren med oplæg, analyser og strategi. Stillingen er nyoprettet, og man ønsker at tilføje stærke analytiske kompetencer.
Opgave: Du skal udarbejde fem spørgsmål, der kommer omkring de vigtigste personlige og faglige kompetencer, der er nødvendige for at udfylde stillingen.
Kædepromptet består af flere forskellige prompts baseret på de outputs, man får fra ChatGPT. Typisk starter kædeprompts meget overordnet, men bliver mere specifikke, efterhånden som ”samtalen” skrider frem. Derfor egner kædeprompts sig især godt, når man er i gang med at tilegne sig mere viden om et emne, eller når man ikke på forhånd ved, hvilken type svar man leder efter.
Et kædeprompt har karakter af en samtale og kan fx se sådan ud:
Input: Jeg er leder, og mine personalemøder er meget traditionelle og livløse. Giv mig en liste over mulige årsager til dette.
Output: Her er en liste over mulige årsager: Manglende engagement, dårlig forberedelse, manglende faciliteringskompetencer, møderne opfattes som en pligt og ikke som motiverende og værdiskabende (...)
Input: Jeg vil gerne arbejde videre med at skabe mere engagement. Giv mig en trinvis plan for, hvordan jeg skaber mere engagement på de kommende personalemøder.
Output: Selvfølgelig. Her er en trinvis plan: Sæt klare mål for mødet, start mødet med en positiv og engagerende aktivitet, involver medarbejderne i planlægningen (...)
Input: Giv mig nogle konkrete forslag til engagerende aktiviteter.
Output: Her er en liste med aktiviteter, som kan hjælpe dig til at skabe dynamiske og engagerende personalemøder (...)
Det kræver en god portion kritisk sans at bruge ChatGPT i arbejdsøjemed. ChatGPT er nemlig ikke bleg for at opfinde fakta, hvis den mangler informationer. Derfor skal man sørge for at eftertjekke sine fakta andre steder eller helt undlade at spørge om ting, der kræver fakta.
Fire gode prompts at starte med
Sammen med kommunale ledere og medarbejdere har Komponent lavet en promptbank med gode kommunale prompts.
Her er fire simple prompts, som man med fordel kan bruge for at komme godt i gang med ChatGPT i arbejdssammenhæng:
1. Spørg ChatGPT om hjælp til ChatGPT
Hvis man er i tvivl om, hvordan ChatGPT kan anvendes i arbejdet, kan man altid spørge ChatGPT. Dette prompt er et godt udgangspunkt:
Jeg er ansat som i i en kommune, og jeg arbejder med <indsæt arbejdsopgave(r)>. Hvordan kan jeg bruge ChatGPT som led i mit arbejde?
Med dette prompt får man en liste over mulige anvendelsesmuligheder. Efter behov kan man kædeprompte, det vil sige spørge videre ind til de enkelte forslag og bede om konkrete eksempler på prompts.
2. Få vidensoverblik med 80/20-reglen
ChatGPT kan også hjælpe, hvis man vil tilegne sig ny viden om et tema eller område. Her kan man med fordel bruge 80/20-reglen som prompt:
Jeg vil lære alt, hvad der er at vide om <emne/tema>. Identificér og del de vigtigste 20% af læringen om <emne/tema> , som hjælper mig med med at forstå 80% af det.
Med dette prompt får man en oversigt over væsentlige temaer inden for emnet eller temaet, som man kan udforske yderligere.
3. Få alle parters vinkler med
Hvis man vil sikre, at alle perspektiver er med i et projekt, kan man bede ChatGPT om at agere part. Dermed kan man få blik for nye vinkler og perspektiver, man måske har misset i første omgang:
Du er klimabevidst forælder til et skolebarn. Læs følgende forslag til en ny bæredygtighedspolitik for skoleområdet i en kommune. Formuler de tre største temamæssige mangler ved politikken i en bulletliste. Udfold dine pointer under hvert punkt.
Jo mere specifikt, man beskriver partens rolle, desto bedre bliver outputtet. Variationer over promptet her kan i øvrigt også anvendes, hvis man som kommunalpolitiker vil forberede sig på eventuelle spørgsmål fra oppositionen eller fra borgere, der er berørt af et emne.
4. Opsummering af lange tekster
ChatGPT er genial til at opsummere og uddrage essenser af længere tekster.
I følgende prompt giver jeg dig en tekst, som jeg vil bede dig om gennemgå med henblik på at definere de fem vigtigste emner. Opstil de fem emner i en tabel, hvor du i kolonnen ud for hver emne skriver en kort og præcis uddybning af det pågældende emne.
