Et stigende antal børn og unge har behov for hjælp, og en ny omfattende reform skal implementeres på det specialiserede børne- og ungeområde. Samtidig udvikles der hele tiden nye metoder og indsatser, som gør os klogere på veje til bedre socialt arbejde.
Hos Komponent står vi klar til at understøtte jeres arbejde for udsatte børn og unge. Det gør vi, uanset om I er på jagt efter praksisnær kompetenceudvikling eller klar til at sætte fokus på stærk faglig ledelse og bæredygtig økonomisk styring gennem et længere udviklingsforløb.
Fra lovens paragraffer til de store linjer
På det specialiserede børne- og ungeområde skal fagligheden være i orden, for et solidt myndighedsarbejde er den første forudsætning for, at I har styr på både serviceniveauet og økonomien og det gode samarbejde med borgerne. I skal også have styr på de mest effektive indsatser og metoder og på det juridiske grundlag, der sikrer korrekt sagsbehandling og retssikkerheden for børn, unge og deres familier. Samtidig skal I have en velafbalanceret tilbudsvifte og styr på samarbejdet med familierne, leverandørerne og kommunens øvrige forvaltninger om de sammenhængende indsatser.
Som kommunernes eget udviklingscenter ønsker vi at understøtte de dagsordner, der er fremtrædende på det specialiserede børne- og ungeområde. Her har vi f.eks. fokus på især de forebyggende indsatser, solidt myndighedsarbejde, Børnene Først, tværfagligt samarbejde og involvering med borgeren i centrum.
Vi understøtter jeres arbejde for udsatte børn og unge med bl.a.:
-
Kurser, uddannelse og konferencer, der klæder dig på med værktøjer og metoder til dit arbejde
-
Skræddersyet kompetenceudvikling, hvor I samles til læring og udvikling i egen organisation med udgangspunkt i jeres udfordringer, styrker og strategier.
-
Dybdegående analyser af jeres økonomiske styring og faglige praksis
-
Prognoser, der gør jer klogere på udviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde
-
Ledelsesudvikling og generelle udviklingsprocesser af f.eks. den faglige praksis
Hos Komponent sætter vi altid det stærkeste hold til opgaven. Vores medarbejdere er på hver deres måde faglige fyrtårne inden for deres felt, og vores undervisere kender den kommunale praksis og den virkelighed, du arbejder i.
Børnene Først
Med udgangspunkt i den politiske aftale om Børnene Først har Komponent udviklet temadage, og et partnerskab i samarbejde med KL. Det har vi, fordi vi ønsker at understøtte kommunerne fra den spæde start og hele vejen til en succesfuld implementering af de nye initiativer og den nye lovgivning.
Er I udfordret på styringen af det specialiserede børne- og ungeområde?
Hos Komponent er det vores erfaring, at et fagligt funderet myndighedsarbejde er den første og vigtigste betingelse for, at I som kommune har styr på serviceniveauet og økonomien på det specialiserede børne- og ungeområde.
Gennem vores arbejde med de danske kommuner har vi udviklet en konkret metode til at undersøge, i om der i den enkelte kommune er opstået en praksis, som i sig selv kan være udgiftsdrivende. Den værdifulde viden giver jer nye handlemuligheder i forhold til at styre udgifterne på området på både kortere og længere sigt.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan bidrage til en stærkere styring på det specialiserede børne- og ungeområde.
Hent kursuskataloget her
Vi har samlet alle aktuelle aktiviteter i et kursuskatalog. Her får du overblik over dine muligheder for kompetenceudvikling i 2025, og det er nemt at dele i organisationen eller printe til personalestuen.