Har du nogensinde stået over for et barn, der reagerer voldsomt – og tænkt: Hvorfor bliver du så vred lige nu? Eller har du oplevet et barn, der trækker sig, og du spekulerer på, hvad der foregår inde i barnets hoved og tænkt hvordan du kan hjælpe barnet?
At forstå, hvad der sker bag barnets adfærd, er afgørende, hvis vi vil hjælpe dem med at trives og udvikle sig. Det er her, mentaliseringsbaseret teori kommer ind i billedet. Mentalisering er en tilgang, der handler om at se verden gennem barnets øjne og hjælpe det med at forstå sine egne og andres følelser.
Hvad betyder det at mentalisere?
Mentalisering er evnen til at forstå både vores egne og andres tanker, følelser og intentioner. Når vi mentaliserer, stiller vi spørgsmål som:
Hvad tænker barnet lige nu?
Hvordan føles denne situation for barnet?
Hvordan påvirker mine egne følelser og reaktioner mit samspil med barnet?
For børn, der har oplevet utryghed eller udfordringer, kan mentalisering være svært. De kan have svært ved at sætte ord på følelser og forstå, hvorfor de reagerer, som de gør. Som børnegruppeleder kan du være med til at styrke barnets evne til at mentalisere, og dermed hjælpe barnet med at navigere i sociale relationer og regulere sine følelser.
Mentalisering i praksis – tre konkrete metoder
1. Sæt ord på barnets følelser
Børn har brug for voksne, der hjælper dem med at forstå deres egne reaktioner. Når vi sætter ord på følelser, viser vi barnet, at vi ser og forstår det, og vi giver det samtidig et sprog til selv at udtrykke sig næste gang.
Men hvordan gør man det i praksis? Her er nogle måder, du kan sætte ord på barnets følelser i forskellige situationer:
Når et barn bliver vredt:
"Jeg kan se, at du blev rigtig sur, da de andre tog legen i en anden retning. Måske føltes det, som om du ikke blev hørt?"
Når et barn trækker sig tilbage:
"Jeg lægger mærke til, at du virker lidt stille i dag. Jeg spekulerer på, om der er noget, du tænker meget over?"
Når et barn bliver ked af det:
"Jeg kan se, at du har tårer i øjnene. Måske er der noget, der føles svært lige nu? Du behøver ikke sige noget, men jeg er her, hvis du har lyst til at fortælle det."
Når et barn bliver uroligt eller frustreret:
"Det virker som om, det er svært at sidde stille lige nu. Måske har du meget energi i kroppen? Skal vi tage en lille pause?"
Jo mere vi hjælper børn med at sætte ord på deres følelser, desto bedre bliver de til selv at forstå og regulere dem. Det handler ikke om at gætte rigtigt hver gang, men om at vise, at vi prøver at forstå og være nysgerrige på, hvad der sker indeni barnet.
2. Gå bag om adfærden – forstå før du handler
Børns adfærd er altid et udtryk for noget – en følelse, et behov eller en oplevelse, de måske ikke kan sætte ord på. Når vi udelukkende reagerer på adfærden uden at forsøge at forstå, hvad der ligger bag, risikerer vi at overse barnets egentlige behov.
Mange voksne tænker måske: ”Barnet vil bare have opmærksomhed”, men hvad betyder det egentlig? Bag opmærksomhedssøgende adfærd ligger ofte et behov for tryghed, anerkendelse eller kontakt.
Hvad kan ligge bag adfærden?
Når et barn handler impulsivt eller uhensigtsmæssigt, kan der være mange grunde:
Frustration og manglende sprog:
Små børn eller børn med sproglige udfordringer har ofte svært ved at sætte ord på deres behov. Et barn, der skubber, kan i virkeligheden forsøge at sige: ”Jeg vil også være med!”
Utryghed eller overstimulering:
Et barn, der råber højt eller nægter at deltage, kan være overvældet af sanseindtryk eller usikker på, hvordan det skal navigere i situationen.
Behov for regulering:
Nogle børn reagerer fysisk – skubber, løber væk eller kaster ting – fordi deres nervesystem er i alarmberedskab. De har brug for hjælp til at finde ro.
Hvad kan du sige i stedet for at skælde ud?
Når vi møder adfærd med nysgerrighed frem for hurtige konklusioner, lærer barnet ikke kun at ændre adfærd – men også at forstå sig selv bedre.
”Jeg så, at du skubbede, da I skulle dele. Måske var det svært at vente på tur?”
”Det ser ud som om, du blev rigtig vred. Mon du følte, at de andre ikke lyttede?”
Når vi viser barnet, at vi forstår dets følelser bag handlingerne, giver vi det mulighed for at lære nye måder at håndtere situationer på – uden at føle sig forkert eller misforstået.
3. Vær en rolig og mentaliserende rollemodel – børn lærer gennem os
Børn aflæser og spejler de voksne omkring sig. Når vi som voksne bliver frustrerede, stressede eller irriterede, kan børnene mærke det, også selvom vi ikke siger det højt. Derfor er det vigtigt, at vi viser dem, hvordan vi selv håndterer svære følelser og situationer på en konstruktiv måde.
At være en mentaliserende rollemodel betyder, at vi:
Viser børn, at følelser er naturlige
Børn lærer ikke at forstå deres egne følelser, hvis vi undertrykker eller ignorerer vores egne. Hvis vi i stedet sætter ord på dem på en tryg måde, viser vi barnet, at følelser ikke er farlige, men noget vi kan arbejde med.
Demonstrerer, hvordan man regulerer følelser
Hvis vi selv bliver vrede eller frustrerede og råber "Nu stopper du!", lærer vi barnet, at stærke følelser skal håndteres med vrede eller afvisning. Hvis vi derimod siger: "Jeg kan mærke, at jeg bliver irriteret nu, så jeg tager lige en dyb indånding, inden vi snakker om det", viser vi dem en alternativ måde at håndtere følelser på.
Gør børnene trygge ved at sætte ord på vores reaktioner
Når vi er åbne om vores følelser uden at lade dem styre os, hjælper vi børnene med at forstå deres egne reaktioner.
Sådan kan du gøre i praksis
"Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt utålmodig lige nu, men jeg vil prøve at tage et par dybe vejrtrækninger, så vi kan finde en god løsning sammen."
"Jeg bliver lidt forvirret, når I alle snakker samtidig. Jeg har brug for et øjeblik til at samle mine tanker – og så lytter jeg til jer én ad gangen."
"Jeg kan se, at du er vred lige nu. Når jeg bliver vred, hjælper det mig at tage en pause og trække vejret roligt. Skal vi prøve det sammen?"
Når vi viser børnene, at vi selv arbejder med vores følelser og reaktioner, lærer de, at det er okay at have stærke følelser – og at der findes gode måder at håndtere dem på.
Hvorfor er mentalisering vigtigt i børnegrupper?
Børn, der bliver mødt med en mentaliserende tilgang, lærer ikke kun at forstå sig selv – de lærer også at forstå andre. Det styrker deres evne til at indgå i fællesskaber, håndtere konflikter og udvikle trygge relationer.
Som børnegruppeleder spiller du en afgørende rolle i denne udvikling. Når du mentaliserer sammen med børnene, giver du dem et spejl, hvor de kan begynde at se og forstå sig selv på en ny måde.
Vil du lære mere om, hvordan du bruger mentalisering i praksis?
På Børnegruppelederuddannelsen får du konkrete redskaber til at arbejde med mentalisering, leg og trygge relationer i dine grupper.
