Ny undersøgelse viser, at det kniber med kvaliteten i landets dagplejer. Heldigvis giver undersøgelsen også konkrete bud på, hvor kommunerne skal sætte ind, siger Susanne Harder. Hun er chefkonsulent i Komponent og hjælper kommunerne med at udvikle læringsmiljøer i bl.a. dagplejer. Ifølge hende er der tre primære udviklingsområder, kommunerne bør fokusere på.

Udgivet den 17-05-2023

Kun få af landets dagplejere vurderes til at have et pædagogisk læringsmiljø af en kvalitet, der bidrager positivt til at styrke børns trivsel, læring, udvikling og uddannelse. Det er resultaterne af den første nationale undersøgelse af kvalitet i kommunale dagplejer, som VIVE og EVA har udarbejdet på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet.

Både kvaliteten i dagplejer og daginstitutioner er blevet undersøgt, og rapporterne samt de tilhørende formidlingsmaterialer er offentliggjort den 12. maj 2023.

Mindre end én ud af 10 dagplejer får vurderingen ”god kvalitet”, og mere end fem ud af 10 dagplejer leverer ”utilstrækkelig” eller ”ringe” kvalitet. Samtidig viser undersøgelsen, at kun ganske få dagplejer kan gøre en positiv forskel for børn i udsatte positioner.

Selvom resultaterne af undersøgelsen bekymrer Komponents Susanne Harder, kan hun til dels godt forstå, hvorfor undersøgelsen resultater ser sådan ud:

- De seneste års arbejde med implementering af den styrkede pædagogiske læreplan har professionaliseret hele dagtilbudsområdet. I den proces er vi nok kommet til at forsømme dagplejerne lidt. Dagplejere har lange arbejdsdage, der er stor forskel i anciennitet og erfaring, og dagplejernes uddannelsesmæssige baggrund varierer meget. Det er simpelthen svært at skabe et fælles fundament for udvikling i et fag, der i sin natur er selvstændigt, siger hun.

Ikke desto mindre er det ifølge Susanne Harder netop det, der er behov for. Hun samarbejder med flere kommuner om udvikling af kvalitet og læringsmiljø i dagtilbud og dagplejer, og hun er glad for, at undersøgelsen også kommer med konkrete bud på, hvor det er nødvendigt at sætte ind i forhold til undersøgelsens tre omdrejningspunkter: Relationer, fysiske omgivelser og leg og aktivitet.

De nære relationer: Dagplejens styrkepotentiale

- Det er relationen mellem dagplejer og barn, som dagplejen generelt vurderes højest på. Det giver rigtig god mening, for rigtig mange vælger dagplejen netop på grund af de nære relationer. Dog scorer daginstitutioner fortsat højere på relationer, og der er derfor et potentiale i at styrke dagplejen der, hvor den adskiller sig fra daginstitutioner.

Inden for relationstemaet anbefaler undersøgelsen desuden et styrket fokus på børnefællesskabet, deltagelsesmuligheder for alle børn og sensitivitet i relationerne til børnene.

Fysiske omgivelser: Det handler om at få idéen

De fysiske omgivelser trænger også til forbedring. Kun 8% af landets dagplejer har gode fysiske omgivelser, og selvom dagplejen scorer lidt højere end daginstitutioner på indendørs rammer, peger undersøgelsen bl.a. på, at der er behov for mere legetøj i børnehøjde, inviterende indretning, afgrænsede legeområder inde og ude samt udearealer, der understøtter forskellige legeformer.

- Igen skal vi huske præmissen: Et privat hjem og en privat have er og skal være noget andet end legepladsen i en daginstitution. Når det så er sagt, giver det god mening at eksperimentere med f.eks. udearealer. I vores undervisningsmateriale har vi eksempelvis en dagplejer fra Aalborg som har skabt et interessant læringsmiljø med en lille bunke jord og en plet med højt græs. Det er en rigtig god og simpel idé, som ikke invaderer privaten, og den har inspireret andre dagplejere til at gøre det samme. Det handler i høj grad om at få idéerne, og det er svært, når man arbejder alene, siger Susanne Harder.

Leg og aktivitet: Ikke nok at udvide repertoiret

Endelig konkluderer undersøgelsen, at der er plads til udvikling, når det kommer til kvaliteten i leg og aktiviteter. Aktiviteterne er generelt alderssvarende, men der er for få af dem, de er ikke alsidige nok, og der er behov for mere støtte til legen, så alle børn kan deltage.

Ifølge Susanne Harder er et det vigtigt at have for øje, at det ikke er engagementet, som fremhæves, men derimod forudsætningerne for at spotte muligheder for leg i hverdagssituationer.

- Undersøgelsen viser, at dagplejerne er engagerede i leg og aktiviteter, men at der er for lidt variation, og at det kan være svært at få alle børn med. Det vidner om, at det ikke er nok blot at udvide repertoiret af børnelege. Dagplejerne har tværtimod behov for en bedre grundlæggende forståelse for, hvordan man rent didaktisk tilrettelægger og gennemfører lege og aktiviteter, så de styrker børnenes læring og udvikling, siger Susanne Harder.

Ekspertråd: Her bør kommunerne fokusere

På tværs af undersøgelsens hovedkonklusioner kan Susanne Harder spotte tre primære udviklingsområder, som hun anbefaler kommunerne at sætte fokus på.

Dagplejernes forståelse for den styrkede pædagogiske læreplan
Det fælles udviklings- og læringsmiljø blandt dagplejerne
Dagplejepædagoger og -konsulenters kompetencer til at bedrive læringsledelse.

- Den styrkede pædagogiske læreplan er for mange dagplejere en ny måde at gå til arbejdet på. Den bygger på et andet børnesyn, og der er kommet nye mål og en nyere forståelse af f.eks. sammenhængen mellem aktiviteter, læring og trivsel. Det er helt afgørende for udviklingen af kvalitet i landets dagplejer, at dagplejerne har et grundlæggende kendskab til formål, indhold og intentioner i den styrkede pædagogiske læreplan, siger Susanne Harder.

Fælles udviklingsmiljø er forudsætning for at forstå og udvikle praksis

Hun er godt klar over, at lige netop den nød er svær for kommunerne at knække. Lange arbejdsdage og vidt forskellige baggrunde og forudsætninger gør det svært for kommunerne at planlægge kurser for dagplejerne. Hun mener dog heller ikke, at kurser kan gøre det alene:

- Dagplejerne har behov for opdateret viden, men de har endnu mere brug for fælles udviklings- og læringsmiljø, hvor de kan tale med hinanden om det, der er svært, og give hinanden sparring, så de kan forstå og udvikle deres praksis.

Behovet for flere og mere alsidige lege og aktiviteter er ifølge Susanne Harder et godt eksempel på, at der er behov for et fælles miljø for udvikling for dagplejerne:

- Det er ikke bare repertoiret, der skal styrkes, men derimod den didaktiske tilgang til leg, altså situationsbevidstheden og kompetencen til at spotte lærings- og udviklingsmuligheder i hverdagsaktiviteterne og handle med udgangspunkt i børnenes perspektiv. Her har dagplejeren brug for konkret sparring på egen praksis. Det er relativt abstrakte kompetencer, som skal knyttes helt tæt til dagplejerens egen hverdag, for ellers ser vi hverken læring eller udvikling.

Pædagoger og konsulenter skal bedrive læringsledelse

Ifølge Susanne Harder kræver det, at kommunerne skaber nogle udviklingsfællesskaber i og omkring dagplejen. Og her spiller dagplejekonsulenter og -pædagoger en afgørende rolle, siger hun:

- Der er et meget stort ledelsesspænd på dagplejeområdet, og derfor bliver det i høj grad dagplejepædagogernes og dagplejekonsulenternes opgave at skabe et kompetence- og kapacitetsopbyggende miljø.

Opgaven handler ifølge Susanne Harder om at skabe et fælles udgangspunkt for at samarbejde om praksis - både dagplejerne imellem og mellem dagplejer og dagplejepædagog og -konsulent. Der er behov for en særlig og systematisk måde at samarbejde om praksis. Det skal ske gennem dokumentation, analyser og evalueringer, og med udgangspunkt i en fælles kontekst, afslutter Susanne Harder.

Læs mere Læs mindre

Virtuelt forløb: Den styrkede pædagogiske læreplan i praksis

Den styrkede pædagogiske læreplan er det fælles sprog, vi taler ud fra, når vi taler pædagogik og udvikling af læringsmiljøer i alle landets dagtilbud - også hos dagplejerne.

Komponent og Virtio har udviklet et forløb, som med udgangspunkt i dagplejernes hverdag styrker det faglige niveau hos landets dagplejere og giver dem stærke forudsætninger for at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan i praksis.

Forløbet er virtuelt og giver dagplejerne redskaber til at forstå, reflektere og forandre praksis hen mod at arbejde professionelt med den styrkede pædagogiske læreplan i dagplejen. Brugbare og konkrete værktøjer gør, at dagplejen kan indarbejde læring og træning i sin hverdag og diskutere refleksioner og opdagelser med andre dagplejere.

Der kan efter almindelig procedure søges om tilskud fra kompetencefonden på op til 80% af udgifterne til kursusafgift, materialer og evt. transport.

Læs mere om forløbet

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

Kvalitetsrapport tydeliggør behov for styrket udviklings- og læringsmiljø blandt dagplejere