Casestudier fra VIVE viser, at hvis inkluderende læringsmiljøer skal kunne blomstre og skabe resultater, skal der skabes de nødvendige rammer for samarbejdet mellem PPR-medarbejdere og fagprofessionelle i skole og dagtilbud. Studierne peger på, at ansvaret for at rammerne for samarbejdet er stede, bør ligge på kommunalt plan og i det enkelte dagtilbud og skole.
Dernæst skal de lokale ledelser sætte fokus på nødvendigheden og effekten af samarbejdet, og sidst men ikke mindst skal PPR-medarbejderne og de understøttende instanser have kompetencerne til at over- og omsætte teorier om børns fællesskaber, læring, trivsel og udvikling til den konkrete praksis på skolen og i dagtilbuddet. Og dette skal ske i et tæt samarbejde med lærere og pædagoger.
Understøttelse af de faglige kompetencer
For at efterleve dette har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Halsnæs Kommune indgået et samarbejde med Komponent om at skabe kompetenceforløbet ”Ledelse af læring hos fagprofessionelle i skoler og dagtilbud”, som har til formål at understøtte PPR-medarbejdernes faglige kompetencer. Blandt andet har deltagerne i forløbet fået opbygget et repertoire af konkrete metoder og værktøjer, som kan anvendes i forbindelse med rådgivning, sparring, procesfacilitering og procesledelse.
Papatya Anne Sayligan, som er tilknyttet som kontaktpsykolog på Hundested Skole og Maglebæk Skole i Halsnæs Kommune, havde høje forventninger til kompetenceforløbet inden starten i foråret 2022.
- Jeg er ny i min stilling som PPR og vidste, der var ændringer på vej i forhold til den måde, vi arbejder på. PPR-rollen skulle til at tænkes på en ny måde. Og kompetenceforløbet skulle være med til at lægge en form for retning i forhold til den måde, vi skal arbejde på i fremtiden, fortæller Papatya Anne Sayligan.
Positionering og kommunikation
Undervisningen på læringsdagene vekslede mellem præsentation af teoretiske metoder, refleksioner, øvelser og gruppearbejde med afsæt i de opgaver, deltagerne arbejder med i deres egen praksis til dagligt. Og fokus var på udvikling af deltagernes kompetencer til at sætte sig selv i spil i forhold til udviklings- og forandringsprocesser.
- En af de konkrete ting, vi lærte på forløbet, som jeg synes, var mest meningsgivende, var blandt andet positionering og hvilken betydning det har på kommunikationen. Især fordi der lige nu er en øget opmærksomhed på, at det er det, vi skal arbejde med. Vi skal kunne forventningsafstemme og være opmærksom på rammerne for et møde. Og lige præcis dét er blevet inkorporeret i mine møder, forklarer Papatya Anne Sayligan.
Refleksion og mødeledelse
I forbindelse med planlægning, gennemførsel og refleksion over mødeledelse og facilitering, har Papatya Anne Sayligan efterfølgende gjort brug af nogle af de modeller, som blev introduceret under forløbet.
- Helt konkret har jeg lavet en mappe med de modeller, som giver mening i min praksis. Og så trækker jeg dem frem en gang imellem. Fx bruger jeg “I do art-modellen", så jeg bliver mindet om, hvad jeg skal have med på mine dagsordner. Det giver en god mødestruktur, fortæller Papatya Anne Sayligan og fortsætter:
- Nogle af de redskaber, jeg har kunnet omsætte til min egen praksis, har gennemgående været modellen med aktionslæring, som blev introduceret i vores eget projekt. Den bruger jeg aktivt i min praksis nu.
Videns- og erfaringsdeling
Mellem læringsdagene arbejdede deltagerne i egne teams, således at de havde mulighed for videns- og erfaringsdeling, når de nye metoder skulle afprøves i praksis gennem konkrete prøvehandlinger i opgaver, de allerede var i gang med.
Til december skal deltagerne afslutningsvist samles til en fælles workshop for at understøtte forankringen i deltagernes egen praksis.
