Fra MOVE til MOVE+: I samarbejde med seks kommunale behandlingstilbud sætter Social- og Boligstyrelsen nu gang i en proces, der skal modne MOVE-metoden, så den også har effekt for de mest udsatte unge. Komponent er er projektleder på metodeudviklingen, som løber frem til 2025.
Udgivet den 18-01-2023

MOVE er en metode til individuel ambulant stofmisbrugsbehandling, som har vist god behandlingseffekt blandt unge misbrugere. Evalueringen viser, at MOVE er særdeles effektiv i at støtte, at den brede målgruppe gennemfører behandlingen og bliver stoffri, men at de mest udsatte unge har sværere ved at blive fri af misbrug. 

Derfor skal metoden nu videreudvikles, så også de mest udsatte unge oplever tilstrækkelig effekt. Samtidig skal MOVE+ udvikles til et niveau, hvor den er klar til at blive systematisk afprøvet eller udbredt. 

Det skriver Social- og Boligstyrelsen på sin hjemmeside.

Metodecenteret, Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og Connec er samarbejdspartnere på projektet, og sammen med de seks medvirkende kommuner og Komponent skal de over de næste tre år arbejde med kernekomponenter, som skal øge effekten for de mest udsatte unge: 

  • Traumefokus
  • Samtidige problemer (f.eks. kognitiv funktionsnedsættelse eller eksternaliserede profiler) 
  • Familie- og netværksfokus

I metodemodningsprojektet indgår både kompetenceudviklingsmoduler, sparring og netværk, metodeseminarer, modningsworkshops og supervision. 

Initiativet er finansieret af udviklings- og investeringsprogrammet på voksenområdet (UIP).

Bjarne Richter Bjelke, som er chefkonsulent i Komponent og projektleder på metodemodningen, ser frem til samarbejdet med de seks involverede kommuner og de øvrige leverandører og glæder sig til at se effekten af projektet: 

- Vi har lige holdt kick off på opgaven, og der er ingen tvivl om, at det er det bedst tænkelige hold, vi har sat. Ambitionerne er høje, og den fælles drivkraft er ønsket om, at MOVE+ også får effekt for de mest udsatte unge, som både er ramt af et stærkt problematisk rusmiddelforbrug og svære sociale eller psykiske problemer, så de kan leve et bedre liv helt uden stoffer eller med mindre stofforbrug og mindre kriminalitet, siger han. 

Læs mere Læs mindre
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

BRB
Chefkonsulent
Bjarne Richter Bjelke
MET
Centerchef
Mette Tranevig