I 2014 viste en benchmarkanalyse fra KORA, at Tønder Kommune har højere administrationsomkostninger på miljø- og naturområderne end en række sammenlignelige kommuner. Tønder kommune valgte derfor at få Komponent til vurdere, om kommunens omkostninger reelt er højere end andre kommuners, og vurdere, hvad årsagerne i så fald kan være.
Vi har bl.a. sammenlignet omkostningerne på miljø- og naturområdet i kommunen med andre sammenlignelige kommuner samt sammenlignet deres drifts- og anlægsomkostninger på miljø- og naturområdet set i forhold til de administrative omkostninger og de anvendte normeringer i 2014.
Muligheder for effektiviseringer
Vi har undersøgt Tønder Kommunes omkostninger inden for følgende områder:
- Naturområder
- Vandløb, sø og hav
- Miljøforhold vedr. landbrug
- Miljøforhold vedr. industri
- Spildevand
- Jordforurening, drikkevand og grundvand
- Affald
Vi har bl.a. vurderet, at Tønder Kommune anvender flere ressourcer i forhold til de sammenlignede kommuner på naturområdet, og at det i højere grad handler om omfanget af projekter og niveau i indsatserne end om fx effektivitet i afdelingen.
Samtidig ser det ud til, at Tønder Kommune anvender flere ressourcer i form af normeringer til området vedr. vandløb, søer og hav end de sammenlignede kommuner. Vi har derfor anbefalet Tønder Kommune at se på, om der er muligheder for effektiviseringer gennem arbejdstilrettelæggelse, omfanget af vurderinger i de enkelte afgørelser og tilsyn og i serviceniveauet generelt.
Kontakt chefkonsulent Peter Bogh, peb@komponent.dk, tlf. 2134 4445, hvis du vil vide mere om projektet, eller hvordan vi kan hjælpe jer med et lignende projekt.