Loven om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. (restaurationsloven) indeholder regler om servering af stærke drikke på restaurationer, caféer m.v., herunder forbud mod servering af spiritus for unge under 18 år.
Når du, som ansat i en kommune, skal behandle ansøgninger om alkoholbevilling, skal du både kunne anvende restaurationsloven samt forvaltningsloven, der indeholder regler for sagsbehandling af ansøgningen. Desuden er det vigtigt, at du har et godt samarbejde med politiets bevillingsafdeling. Det betyder, at du for hver ansøgning skal:
- Foretage en konkret vurdering af de faktiske forhold om virksomheden, herunder virksomhedens økonomiske forhold.
- Sammenholde disse med restaurationslovens regler om meddelelse af alkoholbevilling, åbningstider m.m.
- Foretage en vurdering af, om der skal knyttes vilkår og betingelser til afgørelsen.
- Begrunde afgørelsen.
Dette er både tidskrævende og svært, særligt fordi restaurationsloven kan være vanskelig at forstå. Af samme grund har der udviklet sig forskellige praksisser gennem årene, som "mudrer" billedet yderligere.
”Jeg bad om at deltage på kurset, fordi jeg var usikker på, om jeg sagsbehandlede korrekt og ikke havde kollegaer eller en chef at sparre med. Efter kurset har jeg fået et bedre overblik over lovgivningen, så jeg kan sagsbehandle hurtigere. Jeg er også blevet mindre usikker, fordi jeg har lært at afkode lovgivningen.”
- tidligere kursist
Deltag i denne temadag for at få overblik og indsigt, så du står mere sikkert i din sagsbehandling.
Temadagen omhandler sagsbehandling før og efter en ansøgningsbehandling i et bevillingsnævn. Der vil være oplæg, plenumdrøftelser og erfaringsudveksling blandt deltagerne.
Det lærer du på temadagen:
- Retsgrundlaget for meddelelse af alkoholbevillinger.
- Krav og begrænsninger i relation til bevillingen.
- Principperne for god forvaltningsskik og sagsbehandling.
- De forvaltningsretlige regler, der skal anvendes ifm. behandlingen af en bevillingsansøgning.
Du er velkommen til at indsende spørgsmål fra din egen hverdag inden temadagen. Send dem gerne i god tid, så vil underviserne sørge for at inddrage dine spørgsmål i undervisningen.
Undervisere
- Berith Jensen, Juridisk chef i By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune linkedin. Berith har stor erfaring med sagsbehandling og forvaltningsretten, og har tidl. været sekretær for Bevillingsnævnet i Odense Kommune
- Sara Liedecke, specialkonsulent i Forsvarsministeriet og frem til udgangen af 2023 sekretær for Bevillingsnævnet i Odense Kommune linkedIn
Sagsbehandlere, der arbejder med bevillinger og indstillinger til bevillingsnævn fra såvel kommuner som fra politimyndigheden.
Programmet er tilrettelagt således, at såvel nye som erfarne sagsbehandlere kan have udbytte af kurset.
Program
- de kriterier, der skal indgå i vurderingen af om alkoholbevilling skal gives eller fornyes
- de relevante sagsbehandlingsregler i Forvaltningsloven særligt kravene til oplysning af sagen, begrundelse, partshøring, klagevejledning m.v. samt de forvaltningsretlige faldgrupper ved sagsbehandling af alkoholbevillinger vi har set i praksis
Cases med formuleringer af begrundelser
- muligheden for at stille krav til eller begrænse en alkoholbevilling, herunder de relevante sagsbehandlingsregler i Forvaltningsloven
Cases med formuleringer af vilkår og betingelser
- muligheder for fratagelse af en alkoholbevilling
- hvordan skal afgørelsen om evt. udvidet lukketid og udeservering indgå i forhold til afgørelsen om alkoholbevilling
- hvordan kan indhold og gennemførsel af restaurationsplaner m.v. bidrage positivt til den kommunale sagsbehandling
- kort orientering om regler efter Persondataloven og forvaltningslovgivningen aktindsigt, bade som part, pressen og andre efter reglerne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven
Kurset afvikles i en vekselvirkning mellem oplæg, belyst ved konkrete eksempler, og dialog baseret på konkrete problemstillinger, spørgsmål og erfaringer fra deltagernes hverdag.