Af Ulla Schärfe, KL og Rune Herlin Kamstrup, Komponent
Arbejdet med realiseringen af de lokale klimaplaner er i fuld gang. Kommunerne er ambitiøse - ikke blot på deres egne vegne, men også på vegne af virksomheder, civilsamfund og borgere inden for kommunernes geografi.
Klimapartnerskaber, borgerinvolvering og åbne strategier skal igangsættes for at kommunerne kan skabe et bredt følgeskab til klimaindsatserne. I mange kommuner åbner man således op for nye, innovative måder at arbejde på. Det kalder på både opkvalificering, kapacitetsopbygning og ikke mindst ledelse – strategisk klimaledelse.
Derfor er 10 kommuner gået sammen i et ledelsesudviklingsforløb over fem temadage, som fokuserer på kompetenceudvikling i strategirealisering. Med andre ord, hvordan vi lykkes med at bevæge os fra papir til resultater i praksis.
Ledergrupper fra Billund, Brøndby, Haderslev, Hillerød, Hørsholm, Lejre, Rudersdal, Slagelse, Sønderborg og Aabenraa Kommune udgør tilsammen kompetenceudviklingsnetværket med udviklingsforløbet: ”Strategisk Klimaledelse – realisering af kommunale klimahandleplaner”, som KL og Komponent står bag.
Strategirealisering og klimaledelse
Deltagerne i udviklingsforløbet er både direktører, klimachefer og klimakoordinatorer. Denne ledergruppe får undervejs i udviklingsforløbet værktøjer, teoretisk undervisning, inspirationsoplæg og fælles drøftelser med udgangspunkt i deres klimahandlingsplaner.
Teoretisk inspiration hentes fra feltet om strategirealisering og der arbejdes med begreber som spredning, skalering, kobling og åbning af strategier, der bl.a. er relevant ift. at styrke et bredt ejerskab og fælles målsætninger på tværs af øvrige strategier i kommunernes forvaltninger.
Ledelsesmæssigt arbejdes der bl.a. med interessenthåndtering, forandringsledelse, tværgående ledelse, politisk lederskab, involvering, datainformeret ledelse samt kommunens aktive ejerskab af de kommunalt ejede selskaber.
Ledernes oplevede barrierer
Kommunerne har med politisk godkendelse af klimahandlingsplanerne, en klar fælles vision og ambition om at leve op til Paris-aftalens målsætninger på klimaområdet. Men selvom visionerne og ambitionerne er klare, møder kommunerne udfordringer, når målene skal indfries.
Som en del af arbejdet med udviklingsforløbet har kommunerne identificeret deres egne ledelsesmæssige barrierer ift. realiseringen af deres klimahandleplaner. De centrerer sig bl.a. om manglende fælles forståelse af klimamålene, usikkert ejerskab til klimahandlingsplanerne, tvivl om ressourcer og økonomi til klimaindsatser samt behov for kompetenceløft og ny organisering, der kan sikre en solid tværgående realisering af klimaplanernes målsætninger.
Hvad har været læringen indtil videre?
Formålet med udviklingsforløbet er at styrke deltagernes lederskab i arbejdet med klimahandlingsplanerne. Derfor lægger udviklingsforløbet ambitiøst op til, at alle kommuner deltager med en hel ledelsesgruppe på op til 6 personer.
”Det er rigtig godt at være afsted som chefgruppe og få det her refleksionsrum uden for egen organisation. Vi er blevet mere bevidste om, hvor vigtigt arbejdet med interessentanalyse er - at vi gentager den løbende, sikrer bredde og involvering i planarbejdet”, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for plan, teknik & miljø i Aabenraa Kommune. Sammen med fire afdelingschefer og kommunens klimakoordinator i forløbet, deltager hun aktivt i forløbet.
Centerchef for Teknik & Miljø i Lejre kommune, Lis Vedel, ser også det positive i gruppedeltagelse i udviklingsforløbet: ”Det er værdifuldt, at vi sammen deltager som gruppe. Vi får delt vigtig viden på tværs af ledelsesniveauerne og opbygger ny fælles læring.” I Lejres deltagergruppe indgår blandt vicekommunaldirektør Peter Olsen, der har direktøransvaret for Teknik og Miljø.