Det er et fagligt stærkt program med fokus på jura og myndighedsrammen med tid til at nørde og blive skarpe på den forvaltningsmæssige ramme med afsæt i lovgivning, principper og praksis.
Retssikkerhed er en grundpille i en demokratisk retsstat som Danmark. Det kommer ikke mindst til udtryk, når myndigheder bruger de kompetencer, som de ved lov er tildelt, til at træffe afgørelser – således som man gør, når man behandler byggesager. Når man træffer afgørelse, bruger man sin myndighedsmagt til at bestemme, hvad der skal gælde, og de grundlæggende regler og principper for retssikkerhed har således også stor betydning for byggesagsbehandling. Men retssikkerheden er udfordret, bl.a. som følge af omfattende og kompleks lovgivning, høje forventninger fra borgere, pres på ressourcer, behov for specialiseret faglighed og en presset juridisk afdeling.
Gennem 3 dage fordyber vi os i myndighedsrammen, komplekse byggesager og håndhævelsessager, så du efterfølgende kan stå skarpt juridisk og bidrage med kvalificeret sparring til kolleger.
Dagene bygges op i en vekselvirkning mellem oplæg, drøftelser, cases og besøg udefra. Et trygt rum til erfaringsudveksling og læring.
Undervisere
- Michael Borup Lund er Civilingeniør og fagkoordinator for byggesagsområdet i Silkeborg Kommune.
- Christian Hesthaven er jurist og direktør for styrelsen Nævnenes Hus i Viborg, som hører under Erhvervsministeriet. Tidligere ansat i Justitsministeriet, herunder som ministersekretær og kontorchef.
- Jens Flensborg er partner og advokat for Codex Advokater
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Kurset er for erfarne byggesagsbehandlere i kommunerne - minimum 5 års erfaring anbefales.
Opbygning af byggesagsbehandleruddannelsen
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Grundlæggende (modul 1)
Her får du styr på det formelle grundlag for god og korrekt byggesagsbehandling, med afsæt i byggemyndighedens retsgrundlag, Bygningsreglementet og de grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Videregående (modul 2)
På dette modul går vi i dybden med planloven og dennes kobling med byggeloven. Vi arbejder desuden med juraen i de skønsmæssige afgørelser og konsekvenser.
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Den erfarne sagsbehandler (modul 3)
På overbygningen fordyber vi os i myndighedsrammen, komplekse byggesager og håndhævelsessager, så du efterfølgende kan stå skarpt juridisk og bidrage med kvalificeret sparring til kolleger.
Program
I den proces er der mange snubletråde, o.g mange oplever måske, at der i stigende grad fra borgere, presse og politikere er fokus på fejl. Der er imidlertid - og heldigvis - ikke frit spil, når man som sagsbehandler udøver myndighed ved at træffe afgørelser. Man er således som sagsbehandler godt hjulpet, hvis man forstår den juridiske ramme, man skal agere inden for. Men samtidig er det næsten som om, at jo mere, vi ved om den juridiske ramme, jo flere spørgsmål dukker der op i det konkrete møde med sagerne.
I dag sætter vi med det afsæt fokus på den lovgivningsmæssige ramme omkring myndighedsudøvelsen, når man træffer afgørelse, og vi zoomer ind på de forskellige elementer i sagsbehandlingen, når der skal træffes afgørelse i en byggesag. Samtidig berører vi de spændingsfelter, der kan opstå mellem politik, ledelse og sagsbehandler
Vi gennemgår kort de forskellige former for lovbestemmelser med mere eller mindre adgang til skønsudøvelse, og dernæst gennemgår vi de konkrete krav til skønsudøvelsen, som i vid udstrækning er såkaldte udskrevne retsgrundsætninger (til dels udledt af praksis), men som gælder på lovs niveau. Det gælder navnlig princippet om saglighed/forbud mod magtfordrejning, forbud mod skøn under regel, og principperne om ligebehandling, proportionalitet, god forvaltningsskik mv.
Der findes således et væld af forskellige reaktionsmuligheder, og vi koncentrerer os primært om klageinstansernes forvaltningsretlige handlemuligheder, men vi kommer også ind på, hvornår er der risiko for andre sanktioner herunder tjenestelige reaktioner over for medarbejdere og erstatningsansvar for myndigheden.
Vi tager et kig på ordlyden af en række af afgørelser fra Byggeklageenheden, som skal gøre os klogere på hvilke overvejelser og hensyn der blandt andet skal og kan inddrages.
Der bliver bragt eksempler på håndhævelse og afgørelser, samt eksempler på fremgangmetoder få at få forholdet belyst.
Der tages udgangspunkt i eksempler, hvor der ikke er præcis lovgivning og vejledning.
- Betyder det at bygningsmyndigheden kan behandle både brand og konstruktionsforhold som tidligere? Hvor går grænsen?
Der tages udgangspunkt i bestemmelserne formål og eksempler på anvendelse i praksis.
Hvordan meddeler man et præcist påbud om lovliggørelse og hvad skal man være særligt opmærksom på i den forbindelse?
Der tages udgangspunkt i eksempler på komplekse lovliggørelsessager og går praksisnært til processen fra opstart til påbud.
