Da Louise Vraa Olesen begyndte på Den Offentlige Lederuddannelse, var hendes rolle fungerende skolelærer på Hobro Søndre Skole, dog med uddelegeret ledelsesmæssigt ansvar. Uddannelsen blev første skridt mod endnu mere ansvar og nyt stof til eftertanke. Derfor var det fra start helt essentielt for Louise selvstændigt at tilvælge valgmoduler, som kunne bane vejen for hendes personlige lederskab:
- Det var begyndelsen på en dannelsesrejse - at læse og udvikle sig. Jeg har fra start arbejdet meget med mit personlige lederskab, fordi jeg er ny leder og derfor først og fremmest skulle finde ud af, hvem jeg ville være som leder, fortæller Louise.
Den Mangfoldige Folkeskole
Tilbage i januar afleverede Louise sit speciale med problemformuleringen: “Hvordan kan jeg som leder understøtte implementeringen af Den Mangfoldige Folkeskole i min organisation, så det skaber mening og motivation for mine medarbejdere?”
- Jeg var nysgerrig på, hvordan jeg kunne understøtte de forandringer, som projektet fordrer, på en involverende måde, gennem en fair proces, der ikke kun er meningsskabende, men også opleves understøttende for vores medarbejdere. Så de på den måde kan motiveres i arbejdet med den inklusionsopgave, vi står overfor i folkeskolen, uddyber Louise.
Eftersom man som studerende på uddannelsen får mulighed for sparring med andre offentlige ledere, tøvede Louise ikke med at sætte barren højt, og med sit speciale rette fokus på et aktuelt og relevant område, både hvad angik skoleledelse og læreropgaven; Den Mangfoldige Folkeskole. Initiativet udspringer af en fælles målsætning fra de nordjyske kommuner og Professionshøjskolen UCN, om at skabe øgede deltagelsesmuligheder og trivsel for alle børn og unge i den almene undervisning.
- Der er en tendens til, at flere og flere børn har svært ved at deltage eller har behov for specialpædagogisk bistand for at kunne deltage i den skole vi laver lige nu. Vi ser derfor også en øget tendens til, at vi sender flere elever i specialtilbud, hvilket er problematisk, tilføjer Louise.
At understøtte frem for at styre
I arbejdet med at efterleve dette initiativ om at imødekomme flere børn og unges behov, står både ledere og medarbejdere over for en stor og kompleks opgave. Derfor fandt Louise det interessant at starte sit speciale med at afholde gruppeinterviews med sine medarbejdere med henblik på at opnå indblik i, hvad de motiveres af samt, hvordan de oplever og skaber mening i deres arbejde på skolen.
- Det ret særlige, som jeg fandt ud af, var at mine medarbejdere i høj grad er drevet af motivationen for at gøre en forskel for de børn og unge, de underviser. Det er der i sig selv ikke noget nyt i, men der hvor det bliver svært for dem, er når vi ikke kan lykkes, inden for den skole eller ramme vi har, og i forhold til at lave de ændringer, der kan gøre en forskel sådan så alle børn og unge kan deltage, forklarer Louise.
På den baggrund blev Louise klar over vigtigheden af, som leder, gennem en relationel og anerkendende praksis at understøtte medarbejdernes psykologiske behov for tilhør, autonomi og mestring. Yderligere lagde hendes medarbejdere meget vægt på at blive involveret i, hvad der foregår - følelsen af at være en del af noget større og at løfte i flok. Elementer der i virkeligheden taler ind i et specifikt begreb, som Louise i sit speciale refererer til som Public Service Motivation, som i korte træk går ud på, at man som offentlig ansat motiveres af en række specifikke incitamenter, som hun også selv nikker genkendende til.
- Selvom der kan være forskel når man går fra lærer til leder, så er det jo det samme, vi er drevet af og grunden til, at vi går på arbejde i det offentlige - for borgeren og kerneopgaven. På den måde er vi jo ikke så forskellige. Jeg skal bare lykkedes gennem andre, afslutter Louise.
Forandring kan først skabes ved en kollektiv fælles følelse og meningsskabelse. Louise vil derfor stræbe efter at sætte den rette kontekst og inddrage sine medarbejdere, så de motiveres og forandringsprocesserne dermed understøttes. Hun håber, at de initiativer og den drivkraft hun ser hos det pædagogiske personale på sigt, kan øge deltagelsesmulighederne og gøre folkeskolen mere mangfoldig.
