Der er ikke tradition for at sammenligne økonomi indenfor specialtilbudsområdet på tværs af kommuner. Og det er vanskeligt at finde data på tværs af kommunegrænser i forhold til, hvad et tilbud til børn med samme type af behov egentligt koster.
Derfor har Komponent (tidl. KLK, red.) sammen med syv kommuner undersøgt taksterne til deres specialtilbud og -skoler. Det er bl.a. sket ved at udvikle en metode, der sikrer, at sammenligningsgrundlaget er ens på trods af forskellige forudsætninger i de enkelte kommuner.
Er der økonomi i takst-forskellene?
Hvis to kommuner med samme type af tilbud eksempelvis har 20 børn visiteret, og den ene kommune har et udgiftsniveauet for et barn med ADHD på 152.000 kroner pr. år, mens det i den anden kommune er 321.000 kroner pr. år. pr. barn, vil udgiftsniveauet spænde mellem 3,04 millioner kroner og 6,42 millioner kroner årligt de to kommunerne imellem. Den ene kommune bruger altså mere end tre millioner kroner mere end den anden kommune for den samme type af tilbud.
Det ser derfor ud til, at taksterne i mange kommuner beror på historik og kultur fremfor som følge af et bevidst valg i forhold til kvalitet.
Tilbud og takster har udviklet sig forskelligt
Thisted Kommune er en af de kommuner, hvor Komponent har undersøgt udgiftsniveauet for de enkelte tilbud sammenlignet med andre kommuner samt lavet en skærpelse af målgruppebeskrivelserne – og dermed af visitationerne - for at kunne revurdere tildelingernes indbyrdes sammenhæng.
”Der lå som en budgetbemærkning for 2018, at vi skulle kigge ind i specialundervisningsområdet. Der er sket en udvikling over tid, hvor tilbuddene og taksternes udvikling ikke er gået hånd i hånd”, forklarer undervisningschef i Thisted Kommune Hanne Toft Andersen.
Komponent har både undersøgt taksterne og lavet sagsgennemgange af visitationerne på området. Det har ifølge Hanne Toft Andersen givet nogle opmærksomhedspunkter.
”Med analysen fra Komponent har vi fået konkrete opmærksomhedspunkter, som vi skal forholde os til. Vi skal for eksempel have tydeligere procedurer for vores visitationer og have fulgt op på om de kører, som de skal. Så vi har bl.a. fået anbefalinger til at kvalificere visitationen”, siger hun.
Hanne Toft Andersen og hendes afdeling har indstillet Komponent anbefalinger til politisk beslutning, og hun er i det hele taget glad for samarbejdet med konsulentvirksomheden.
”Det har været et godt samarbejde. Jeg er glad for, at Komponent ser rundt om opgaven. Selv om det var takster, vi skulle tale om, har de fået øje på andre ting, vi skulle have med. Det er rart, at Komponent tør have en holdning og tør udfordre os”, fortæller hun.
Benchmark kan ikke stå alene
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt med benchmark, hvor vi sammenligner kommuner og takster. Tallene skal også bruges til at fokusere på kvalitet og udvikling for den enkelte kommune – altså benchlearning.
Sagt med andre ord er det er ikke nok med en analyse af taksterne. Vi skal også interessere os for, hvilket indhold der er i de enkelte tilbud, og hvilken positiv effekt det har for barnet at blive segregeret til specialskoler og -tilbud.
Specialtilbuddene- og skolerne bør nemlig være mere tydelige i forhold til, hvad de leverer af kvalitet og hvilke faglige og sociale handlinger, der ligger bag de enkelte børns udvikling. For det vil give bedre mulighed for at vurdere, om der er progression hos det enkelte barn.
Komponent kan hjælpe med at få styr på takster og visiteringspraksis
Der kan være mange grunde til, at udgifter til samme type af specialtilbud og specialskoler varierer, uden at det kan ses af målbeskrivelsen. I Komponent interesserer vi os for, om det for den enkelte kommune er et bevidst valg om kvalitet og indhold, eller om det skyldes grunde, som fortaber sig i historik og kultur.
Er taksterne på specialskoler og –tilbud i jeres kommune gennemskuelige? Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet tilbuddene imellem? Og kan I forhandle eller fastsætte priser på et oplyst og gennemsigtigt grundlag? Hvis din kommune er som gennemsnittet, så er svaret højst sandsynligt nej.
I vores analyser ser vi følgende tendenser:
- Der er store forskelle i takster til specialtilbud og –skoler af samme type kommunerne imellem. Flere steder bunder taksterne mere i historik og kultur end i et bevidst valg om serviceniveau.
- Hvis man tydeliggør ansvar for og opfølgning på kvaliteten, sker der en forbedring på fagligheden hos udfører (special –tilbuddet/skolen), og bestiller (forvaltning/distriktsskole) får bedre styring af og indsigt i den pædagogiske praksis.
- Ved at se på de økonomiske strukturer og styringsmodeller på skoleområdet herunder specialtilbud kan der sikres en bedre styring af udgifterne.
- Visitationspraksis og revisitationspraksis kan skærpes for at sikre et fokus på såvel progression som kvalitet.
