Ringkøbing-Skjern Kommune har med et tal på omkring fem procent i flere år ligget stabilt i forhold til, hvor mange elever der får et segregeret specialundervisningstilbud. For et par år siden begyndte kommunen imidlertid at segregere flere, hvilket gav en økonomisk udfordring.
Derfor tog kommunen kontakt til Komponent (tidl. KLK, red.) med henblik på at få undersøgt deres takster til specialtilbud og blive klogere på deres visitationspraksis.
”Vi kan godt selv benchmarke i forhold til, hvad vi tror er sammenlignelige kommuner og specialtilbud, men det siger ikke nødvendigvis noget om udfordringen. Komponent har været i flere andre kommuner og kigget på tyngde sammenlignet med takster. Derfor vurderede vi, at de var de eneste, der kunne give gode svar på, hvorfor vores takster er, som de er”, siger fagchef i Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune Flemming Nielsen.
”HVIS VI IKKE HAR FOKUS PÅ DE FAGLIGE RESULTERER HOS BØRNENE, REDUCERER VI DERES VALGMULIGHEDER SENERE I LIVET. VI VED JO, HVAD DER SKER, HVIS MAN IKKE FÅR EN UDDANNELSE, JOB, OSV.”Fagchef i Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune, Flemming Nielsen
Mere fokus på elevernes faglighed
I forbindelse med benchmarken af Ringkøbing-Skjern Kommunes specialtilbud har Komponent også undersøgt kommunens visitationspraksis.
”Vi har fået det, vi havde håbet på. Vi sidder nu tilbage med en ædruelig benchmark og kan konstatere, at vores tilbud hverken er dyrere eller billigere end de sammenlignelige. Men vi har også fået et billede af vores visitationspraksis. Det fortæller os, at det materiale, der bliver brugt, er bagudskuende og handler mest om, hvad der skete for eleven. Det fokuserer altovervejende på trivsel og livsduelighed. Det er faktisk kun omkring fem til ti procent, der handler om faglighed”, forklarer Flemming Nielsen og uddyber:
”Hvis vi ikke har fokus på de faglige resulterer hos børnene, reducerer vi deres valgmuligheder senere i livet. Vi ved jo, hvad der sker, hvis man ikke får en uddannelse, job, osv.”.
Vil ændre visitationspraksis
Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2007 arbejdet med et fælles børne- og ungesyn i form af en anerkendende ressourcetilgang. Ifølge Flemming Nielsen er analysen en venlig reminder om dette.
”Vi har fokuseret for meget på, hvad eleverne ikke kan, i vores beskrivelser. Derfor bliver resultaterne bl.a. brugt til at arbejde videre i arbejdsgrupper. Vi skal bl.a. ændre visitationsmateriale og gennemgå vores tilbudsvifte”, siger han.
Flemming Nielsen forklarer i samme ombæring, at kommunen på baggrund af analysen vil gøre visitationsudvalget til driver for udvikling af hele området.
”Vi har ikke haft tilstrækkeligt fokus på at udvikle det specialisere område. Vi har måske først reageret, når børnene kommer med ændrede behov. Nu vil vi være mere proaktive. Ideen er at segregere færre børn. Samtidig har vi et spor, hvor vi arbejder på, at PPR skal tættere på praksis. Vi skal have fokus på barnet i dets relation til eksempelvis klassen. Fagfolkene må ikke komme så sent på banen, at toget er kørt”, siger han.
