Som lærer kan man let få sved på panden, når intentionerne bag inklusionstankegangen skal føres ud i livet. Albert skal måske have ro bag en pauseskærm og hjælp til at holde fokus, Alma har brug for visuel støtte for at løse opgaver, mens Ida skal have knus og ekstra opmærksomhed. Samtidig sidder der 22 andre børn i klassen, som også skal ses, høres og lære. Hvis ikke Albert, Alma og Ida mødes på deres behov, kan adfærd eller mistrivsel føre til, at de tages ud af klassen og i stedet får støtte gennem skolens ressourcecentre. Erfaringen er dog, at børn, der tages ud af klassen, ofte har svært ved at vende tilbage til klassen. Derfor arbejder mange kommuner på at udvikle de såkaldte mellemformer, hvor man kombinerer almen- og specialpædagogik:
– Mellemformer handler i bredeste forstand om at skabe deltagelsesveje til børn med særlige behov, hvilket i praksis ofte betyder at tage børnene ud af klassen i en kortere eller længere periode for at give dem ro og redskaber til at fungere i klassefællesskabet, siger Anna Crawford Kromann, der er psykolog og faglig tovholder på mellemformer i Børn og Unge i Aarhus Kommune. Her arbejder hun med netop mellemformer, som i Aarhus Kommune har taget en lidt anden form end mange andre steder:
– I Aarhus har vi valgt en tilgang, hvor vi i stedet for at have tre forskellige tilbud til tre forskellige børn i en klasse gør de særlige hensyn og tiltag, som nogle børn ikke kan klare sig uden, til hensyn og tiltag, der kommer hele klassen til gode, siger Anna Crawford Kromann og fortsætter:
– Det gør vi bl.a. ud fra en idé om, at alle børn kan have gavn af de rammer, man f.eks. ved er gode for sårbare børn eller børn med autisme eller ADHD. Alle børn har gavn af tydelige voksne, der er gode til at forklare, hvad vi nu skal i gang med, alle børn har gavn af et klasselokale, der er indrettet på en hensigtsmæssig måde, og alle børn har brug for voksne, der er dygtige til at skabe relationer. På den måde prøver vi at få skolen til at passe til børnene i stedet for at få børnene til at passe til skolen, siger Anna Crawford Kromann.
Et fælles projekt mellem skole og PPR
Som en del af arbejdet med mellemformer har kommunen – bl.a. med inspiration fra Nest-programmet i USA – udviklet en pædagogisk tilgang med konkrete pædagogiske praksisser, der kan understøtte lærere og pædagoger i at udvikle og brede de gode tiltag ud til hele klassen.
– I vores arbejde med mellemformer har vi meget fokus på, at skolerne er medudviklere, så vi fra PPR ikke kommer til at trække et færdigt koncept ned over hovedet på lærere og pædagoger. I stedet spørger vi til, hvilke kompetencer de allerede har og lytter til, hvilke udfordringer de oplever i dagligdagen. Så har vi nogle bud på en værktøjskasse, som vi sammen udvikler til den konkrete situation, siger Anna Crawford Kromann og fortsætter:
– Fokus er altså på kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger, så de udvikler redskaberne til at arbejde med de forskellige børn, der nu engang er i klassen – og det er faktisk noget, som skolerne har efterspurgt og rigtig gerne vil arbejde med.
Ifølge Anna Crawford Kromann vil der trods arbejdet med mellemformer stadig være behov for specialklasser og andre specialtilbud. Alligevel oplever hun, at arbejdet med mellemformer har et kæmpe potentiale, bl.a. i forhold til at arbejde forebyggende med børnenes trivsel.
– Op mod 15 procent af vores børn får lige nu en diagnose, så der er jo et eller andet i den måde, vi laver samfund på, som gør børn dårlige. I stedet for at lappe på de enkelte børn, så kigger vi i vores arbejde med mellemformer på, hvordan vi udvikler skolen, så vi skaber fællesskaber for børn og gør skolerne til trygge psykologiske rum, siger Anna Crawford Kromann.
Du kan høre mere om arbejdet med mellemformer i Aarhus Kommune til konferencen Faglig og økonomisk styring af specialundervisningsområdet.
