Den styrkede pædagogiske læreplan er ved at blive realiseret i alle landets kommuner. Mange steder går det godt, og mange kommuner oplever, at læreplanen rammesætter det pædagogiske arbejde. Men der er også kommuner, som oplever udfordringer med at realisere dele af handleplanen, og som ikke opnår de ønskede forandringer – f.eks. i forhold til børneperspektiver, leg eller etablering af en evalueringskultur.
Det ved vi fra to projekter støttet af LEGO Fonden: ’Hvem vil børnene’ hvor 32 kommuner deltog, og projektet ’Fælles om børnene’, hvor 12 kommuner deltog. Fra undersøgelser ved vi også, at nogle kommuner er udfordret af et uens kvalitetsniveau – ikke blot på tværs af dagtilbud, men nogle steder også på tværs af stuerne i de enkelte dagtilbud.
Det tyder på, at kommuner kan drage fordel af at arbejde strategisk med at udvikle den organisatoriske kapacitet, så de i endnu højere grad bliver rustet til at realisere det fulde potentiale i organisationen og den styrkede pædagogiske læreplan.
Nyt redskab til selvevaluering og guide til kapacitetsopbygning
Vi har udviklet en materialesamling, der kan inspirere og understøtte kommunerne i implementering i det strategiske arbejde med at opbygge kapacitet og udvikle kvalitet på dagtilbudsområdet.
Materialet består af et selvevaluerings- og refleksionsredskab, som hjælper jer til at vurdere jeres nuværende praksis, og en guide som hjælper jer til at arbejde helt konkret med kapacitetsopbygning på dagtilbudsområdet.
Materialet er primært målrettet forvaltningsniveauet i kommunen, og de relevante deltagere i arbejdet med at opbygge kapacitet vil f.eks. være dagtilbudschefen, som har det faglige og økonomiske ansvar for området, forvaltningskonsulenter samt repræsentanter fra dagtilbudsledelsen.
Få en guidet tour i selvevalueringsredskabet og guiden til kapacitetsopbygningen
Webinar Den 3. juni kl. 9.00-9.45 holder vi et webinar, hvor du får en introduktion til selvevalueringsredskabet og guiden til kapacitetsopbygning, så du bliver klogere på, hvordan I kan bruge det som led i at opbygge kapacitet på dagtilbudsområdet og dermed realisere intentionerne i den styrkede pædagogiske læreplan.
Selvevaluerings- og refleksionsredskab
Til vurdering af kommunal praksis for kapacitetsopbygning på dagtilbudsområdet. Vi har lavet en skabelon, I kan downloade og anvende, når I arbejder med selvevaluering. Download den her.
Guide til kapacitetsopbygning
Styrket realisering af den pædagogiske læreplan - en guide til kapacitetsopbygning på det kommunale dagtilbudsområde.
Selvevaluerings- og refleksionsredskab
Formålet med selvevaluerings- og refleksionsredskabet er, at I får mulighed for at reflektere over jeres egen kommunes praksis i forhold til fire temaer.
I scorer jeres praksis inden for hvert tema for dermed at fremme den interne dialog om status på jeres strategiske arbejde med at opbygge kapacitet. For hvert tema følger en række refleksionsspørgsmål, som hjælper jer til at drøfte status i jeres kommune.
Selvevaluerings- og refleksionsredskabet kan anvendes i opstarten af et forløb eller som evaluering af et igangværende eller afsluttet forløb.
Hvis I vælger et specifikt tema eller område at fokusere på, får I det bedste resultat af jeres indsats. Med tema eller område refererer vi til den styrkede pædagogiske læreplan og henviser til eksempler som f.eks. leg, evalueringskultur eller stærkere børnefællesskaber. Det særlige tema eller område, som I vil fokusere på, kan enten være et helt nyt indsatsområde eller et igangværende.
For at foretage vurderingen, kan I eksempelvis drøfte, i hvor høj grad I har:
- defineret målsætninger for, hvad I vil realisere i forhold til det valgte tema/element?
- beskrevet, hvilke udfordringer målsætningen udspringer fra, og hvad målsætningen således er svaret på?
- beskrevet, hvad det er for en forandring, der er sket, når målet er realiseret i daginstitutionen f.eks. gennem tegn, kriterier og indikatorer for, hvornår målene i det valgte tema er indfriet i daginstitutionerne?
- afstemt målene, så alle relevante medarbejdere og ledere er bekendte med dem?
Det er et vigtigt skridt i kapacitetsopbygningen at identificere de udfordringer, der skaber barrierer for realiseringen af det udvalgte tema fra den styrkede pædagogiske læreplan. I identificeringen af udfordringerne er der fokus på organisatoriske faktorer som f.eks. ressourcer, ledelse, faciliteter, data etc.
For at foretage vurderingen, kan I eksempelvis drøfte, i hvor høj grad I har:
- anvendt et systematisk vidensgrundlag til jeres vurdering af årsagerne til udfordringen/udfordringerne? F.eks. viden fra forskningsteori, tilsyn, ledelsesinformationer, forældreundersøgelser, APV, viden fra andre kommuner m.v.
- afstemt, at jeres indsats understøttes og rummes inden for de ressourcemæssige, økonomiske og politiske rammer, I har?
- koordineret, udviklet og tilpasset indsatsens omfang, tidsplan og de konkrete opgaver med andre opgaver, indsatser og lokale kontekster i jeres organisation?
Det er også et vigtigt skridt i kapacitetsopbygningen at identificere de kompetencemæssige udfordringer, der er for at realisere det udvalgte tema. Eksempelvis hvem der skal have hvilke kompetencer, hvordan og hvornår.
For at foretage vurderingen, kan I eksempelvis drøfte, i hvor høj grad I har:
- afdækket behovet for kompetenceudvikling for ledelse f.eks. faglig ledelse, ledelse af forandringsprocesser og personaleledelse?
- afdækket medarbejderes viden om området herunder deres færdigheder til at kunne anvende denne viden og kompetencer til at omsætte dette i egen praksis?
- undersøgt, hvad der i jeres organisation kan støtte ledelsen og medarbejdere f.eks. konsulentbistand, specialist-ressourcer, kompetencer m.m., i arbejdet med indsatserne?
- tilrettelagt og gennemført kompetenceudviklingsforløb på måder og med metoder, der understøtter den forandring af praksis, som er målet med indsatsen?
- systematisk og kontinuerligt delt viden og erfaring fra kompetenceløftet således, at dette spredes i resten af organisationen?
Det er et vigtigt skridt i kapacitetsopbygningen at identificere de udfordringer, der skaber barrierer for at realisere det udvalgte tema. Her er fokus på opfølgning og evaluering.
For at foretage vurderingen, kan I eksempelvis drøfte, i hvor høj grad I har:
- opsat konkrete og specifikke delmål/tegn, som er i overensstemmelse med jeres beskrivelse af den ønskede forandring, og om I systematisk og løbende følger op på dette?
- beskrevet, hvilke metoder og data I vil anvende til opfølgning undervejs i processen. Herunder, hvem der er ansvarlige, hvornår monitoreringen aktiveres, og hvordan I vil følge op undervejs?
- udviklet en opfølgningsprocedure, som er enkel, realistisk og håndterbar og som både har fokus på fremdrift, mål og anvendelse af metoder/teorier, og som samtidigt bidrager til motivation, læring og udvikling?
- beskrevet, hvordan der følges op både lokalt og på forvaltningsniveau, og hvordan viden, erfaringer og resultater formidles til medarbejdere, ledere og andre relevante aktører på en måde, så de kan anvende denne viden konstruktivt og fremadrettet?
Guide til kapacitetsopbygning
Med kapacitetsopbygning forstår vi kommunernes kontinuerlige handlinger i forholde til at understøtte udvikling på dagtilbudsområdet, både på forvaltningsniveau og i de enkelte institutioner. Fem temaer er relevante at arbejde med, når I udvikler jeres egen plan for kapacitetsopbygning:
- Identifikation af mål
- Identifikation og analyse af udfordringer
- Planlægning af aktiviteter
- Planlægning af implementering
- Evaluering og refleksion.
Det er afgørende, at I betragter arbejdet med kapacitetsopbygning samt forbedrings- og forandringsprocesser dynamisk. Det skyldes, at planer ofte har brug for justeringer i forbindelse med udførelsen, da det eksempelvis kan være vanskeligt at forudsige, hvordan praksis reagerer på nye tiltag.
Det betyder, at I løbende bør vurdere jeres plan, analysere sammenhænge mellem de forskellige temaer, og derefter foretage de nødvendige justeringer ud fra den læring, som processen bidrager til.
Med denne processuelle tilgang i arbejdet med kapacitetsopbygning vil I allerede være godt på vej med implementeringen af jeres indsatser på dagtilbudsområdet.
Målhierarkiet er med til at tydeliggøre sammenhænge mellem, hvad I skal (aktiviteter) og hvorfor (målsætning). Målhierarkiet kan bidrage til at tydeliggøre, hvad I vil opnå, samt hvilke delmål og indsatser, der skal bidrage til at nå målene.
Samtidig er målhierarkiet et godt redskab til at involvere leder og medarbejdere i at drøfte prioritering, og hvad denne prioritering vil kræve af organisationen.
Særligt i forbindelse med større forandringsprocesser kan det være hjælpsomt at formulere specifikke adfærdsmæssige mål. Det skyldes, at forbedringer skabes af de mennesker, der udgør organisationen. Dermed er det ofte adfærdsændringer, der er medbestemmende for, hvorvidt der sker en forbedring. Samtidig er det ofte disse ændringer, der tager længst tid, hvorfor de er værd at indtænke fra start.
Det er afgørende at indhente viden om årsagerne til de udfordringer, I har identificeret, og som ligger til grund for jeres målsætning. Ellers risikerer I at definere løsninger, som ikke reelt adresserer de faktiske problemer. Det er spild af tid og kræfter og kan potentielt skabe ineffektivitet og modstand.
For at undgå dette, bør I systematisk analysere barriererne ved at indhente viden fra f.eks. ledere, medarbejdere og forældrebestyrelser, som bidrager til, at I får en dybdegående forståelse af problemstillingerne, før I udvikler løsninger.
I kan med fordel stille følgende spørgsmål:
- Hvordan ved vi, at vi har identificeret "den/de rigtige" udfordringer?
- Har vi den nødvendige viden til at identificere udfordringen? Og hvor har vi den viden fra?
- Hvad har vi brug for at vide mere om i forhold til at kvalificere mål og udfordring?
Arbejdet med disse afdækkende spørgsmål kan bidrage til at fremme en mere målrettet og bæredygtig forandring.
Når vi samarbejder med kommuner om at realisere den styrkede pædagogiske læreplan, har vi oplevet, at de på den ene side er gode til at få sat aktiviteter i gang. Men at det på den anden side kan være en udfordring at nå at få reflekteret nok over, hvorvidt det er de rigtige aktiviteter, der sættes i gang, og/eller får fulgt op på, om aktiviteterne bliver gennemført og i sidste ende bidrager til at skabe de resultater, man ønsker.
Derfor opfordrer vi kommuner til at anvende forandringsteori. Det gør vi, da teorien præsenterer en systematisk tilgang til, hvordan man kan arbejde med udviklingsprocesser, så de rent faktisk fører til de forbedringer, man ønsker.
Tilsammen dækker forandringsteoriens syv trin de tre sidste temaer, som er relevante at arbejde med, når I vil styrke realisering af den pædagogiske læreplan: Planlægning af aktiviteter, planlægning og implementering og evaluering og refleksion.
Forandringsteoriens syv trin
- Beskriv udfordringen
- Beskriv forventede resultater
- Lav aktivitetsplan
- Beskriv de virkningsfulde mekanismer
- Oplist de kontekstuelle betingelser
- Sæt i gang
- Evaluer
Vi kan hjælpe med evaluering og implementering
Materialet er i udgangspunktet selvinstruerende, så I selv kan gå i gang med en selvevaluering - f.eks. faciliteret af konsulenter i forvaltningen.
I er velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for støtte, sparring eller rådgivning i forbindelse med selvevalueringen. Vi kan bl.a. hjælpe jer med:
- At gennemgå materialet for relevante medarbejdere
- At lægge en plan for, hvordan I bedst arbejder med materialet
- At facilitere de indledende dialoger om selvevaluering
Hvis I ønsker det, kan vi også hjælpe jer med at stå for hele processen fra udviklingsplan over selvevaluering og til identifikation og igangsættelse af indsatser.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.
