Da de kommunale og regionale arbejdspladser igen slog dørene op, og vi hos Komponent igen bød studerende og kursister velkommen tilbage i det fysiske undervisningslokale, var ingenting, som det plejer. Desværre – det havde været nemmere!
Nedlukningsperioden har nemlig betydet, at både undervisere, oplægsholdere, studerende og kursister er blevet bevidste om deres forventninger til deltagelse, læring og effekt af fx et kursus eller et undervisningsforløb. Nu stilles der krav til fleksibilitet, muligheden for at ’shoppe rundt’ og for at kunne tilrettelægge ens (arbejds-)dag, som det passer én.
Efteruddannelse i tørre, iltfattige lokaler, den lidt for dårlige kaffe og hård-plast-kontorstolen samt den rituelle søgen efter en parkeringsplads foran undervisningsstedet, hvor man én gang før har fået en parkeringsbøde, er blevet erstattet af den enkeltes frie valg: Hvor foregår min undervisning, og hvad vil jeg have ud af mit forløb?
En ny form for efteruddannelse
For år tilbage talte vi meget om ordet ’disruption’, hvor mantraet lød, at vi burde genopfinde os selv og vores kerneopgave – og gerne jævnligt. På samme måde som i skrønen om de amerikanske indianeres levemåde, hvor stammen hvert 7. år brændte hele landsbyen ned for at se, hvad der dukkede frem af nye spændende ting i en genopbygning, har corona futtet hele den klassiske måde at tænke klassisk fysisk efteruddannelse af – og i de sørgelige rester af de afbrændte whiteboardtavler og fremførerpenne, dukker hybridundervisningen op. Som en Fugl Føniks rejser sig nu en form for efteruddannelse, hvis ene vinge består af den velkendte ’ansigt-til ansigt’-undervisning, mens den anden vinge består af alt det bedste, vi har lært fra online-undervisningen. Udfordringen for alle – både undervisere, oplægsholdere og deltagere – er nu at undersøge selve kroppen på fuglen – eller lidt poppet skrevet – at give fuglen ’kød på kroppen’.
For hvordan forener man som underviser deltagerne online med dem i den fysiske verden? Hvor skal jeg som underviser stå, når jeg både skal forholde mig til et kamera med onlinedeltagere og deltagerne i det fysiske rum? Hvordan kan jeg facilitere gruppearbejde, når deltagerne sidder bag en skærm i et af kommunens mødelokaler (eller på Bali, når de er på ferie)? Og hvor viser jeg de slides, jeg har forberedt til min undervisning, til dem som sidder online? Til rækken af spørgsmål dukker der helt sikkert flere op – også spørgsmål, som vi endnu ikke har fantasi til at stille.
I Komponent har vi stillet os selv spørgsmålet ‘Hvordan laver vi verdens dårligste hybridundervisning?’ som et forsøg på at tage udviklingen og dermed genopdagelsen af efteruddannelse alvorlig. Vi er kommet frem til følgende tre udsagn:
1. Jeg tilføjer bare lidt opgaver til den gamle lektionsplan!
Som mangeårig formidler har jeg mange gamle lektionsplaner og slides, som jeg jo bare kan genbruge, og når vi skal i gruppedrøftelse, så er deltagerne online bare én gruppe. Selvom jeg i min onlineundervisning har kastet mig over værktøjet www.padlet.com, så bliver det for teknisk kompliceret for os.
2. Lad os skabe paralleluniverser!
Vi skaber to undervisningsseancer i et – hvor onlinedeltagerne har én oplevelse, mens deltagerne i ’ansigt-til ansigt’-undervisningen har en andet. Når der kommer et spørgsmål fra en deltager online, så kigger jeg på dem på skærmen – og kun dem. Jeg udelader altså at give mulighed for at drøfte spørgsmålet med deltagerne i det fysiske undervisningslokale.
3. Forelæsning er svaret – jo mere jeg taler, jo mindre kan gå galt!
I min forberedelse af undervisningen sørger jeg for så mange slides, at undervisningen bliver envejskommunikation. Det gør jeg ud fra tanken om, at det kan jeg i hvertfald selv styre, og så giver vi bare mulighed for opsamling og spørgsmål til sidst på dagen.
Store potentialer i hybridundervisningen
Af svarene kan vi se, at hybridundervisning ikke kun handler om det tekniske udstyr, det handler også om at lave en digital organisering, som netop kan understøtte hybridundervisning plus give svar på de mange spørgsmål, som uundgåeligt melder sig hos undervisere, deltagere og hos os. Det er ikke nemt – det er lettere at lave verdens dårligste hybridundervisning.
Alligevel ser vi mange potentialet for mange gevinster, når vi genopdager efteruddannelse i brandtomten efter corona. Undersøgelser viser, at effekten af læring for den enkelte simpelthen bliver større med hybridundervisning, end når vi udelukkende laver onlineundervisning eller ‘ansigt-til-ansigt-undervisning' (fx College of Dupage). Begge tilgange har nemlig fordele, som er svære at overføre fra den ene tilgang til den anden (fx muligheden for at have hurtige frem og tilbage diskussioner i ansigt-til-ansigt-undervisning og hurtige afstemninger i chatten ved onlineundervisning). Men kombineret i hybridundervisningen kan vi skabe en mere fleksibel og effektiv brug af vores ressourcer og genopdage efteruddannelse. Det handler simpelthen om, at vi alle skal have fokus på særligt fem forhold i hybridundervisning:
- Gør det tydeligt og klart, hvad formålet med hybridundervisning er, og hvorfor det giver mening (fleksibilitet og effektivitet i læringen)
- Udfordr deltagerne i deres forventninger til udbytte af undervisningen, og opfordr dem til at have ambitioner med deres deltagelse - både online og ‘ansigt til ansigt’
- Bliv tydelig på, hvad dagens læringsmål er – og bed alle deltagerne om at formulere deres eget læringsmål for undervisningen
- Brug de bedste og mest engagerende værktøjer fra onlineundervisningen i det fysiske undervisningsrum.
- Sæt tid af til at skabe relationer mellem onlinedeltagerne og deltagerne i det fysiske rum. Få dem til at lære hinanden at kende hinanden og skab en følelse af, at vi sammen skaber de bedste rammer for hybridundervisning.
