Eva Hjelms arbejder til dagligt som regional kulturkoordinator i Helsingør Kommune; en stilling, der blev oprettet tilbage i 2007, og som skulle være med til at sikre kultursamarbejdet på tværs af kommunerne.
– Jeg har en koordinator-titel og har ofte forskellige kasketter på. Nogle gange er jeg sekretær, andre gange projektmedarbejder og igangsætter. Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvornår jeg skal have hvilken kasket på. Jeg skal drive processer uden at være leder. Mit mandat er sjældent defineret, og det gør det ofte svært at finde ud af, hvornår og hvordan jeg skal forholde mig til eksempelvis et projekt, forklarer Eva.
Også Bilgen Kaya kender til de udfordringer, Eva Hjelms beskriver. Hun arbejder til dagligt som beskæftigelseskoordinator decentralt i Solrød Kommune.
– Vi har ikke nogen mellemledere der, hvor jeg sidder. Så jeg fungerer både som driftsleder og fagleder, men har ikke noget personaleansvar. Det kan give nogle udfordringer i hverdagen”, forklarer Bilgen Kaya og fortsætter:
– Jeg kan hverken give pisk eller gulerod og er afhængig af en personaleansvarlig leder. Det kan være svært, for jeg står sådan lidt i midten og er ofte budbringer mellem leder og medarbejder.
Klarhed omkring betydningen af egen rolle
Både Bilgen Kaya og Eva Hjelms mener, forløbet har styrket deres ledelseskompetencer, og de har begge fået mere klarhed over deres rolle og arbejdsfunktion.
– Det er første gang, jeg arbejder som koordinator, og jeg var slet ikke klar over, hvor meget ledelse, jobbet indebærer. Dernæst er jeg forholdsvis ung og har måske haft lidt svært ved at træde i karakter, fortæller Bilgen Kaya og fortsætter:
– Før jeg meldte mig til forløbet, så jeg kun begrænsninger. Men jeg er nu blevet meget mere bevidst om, at min rolle er betydningsfuld. Jeg er blevet meget tydeligere i min kommunikation og har lært, at når jeg er utydelig og virker utryg, skaber det utryghed blandt mine kollegaer. Der bliver nu i højere grad lyttet til mig, og jeg har fået en større beslutningskompetence.
– Jeg synes, at mange af de værktøjer, man ofte får på generelle projektlederkurser ikke kan hjælpe mig i min arbejdsfunktion. For som projektleder får du fx ofte mulighed for at sætte dit hold. Det er ikke den virkelighed, jeg arbejder i. Ofte er der slet ikke noget hold og projektledelse er meget ad hoc. Da jeg blev opmærksom på diplommodulet Det personlige lederskab - Ledere uden formelt personaleansvar, tilmeldte jeg mig derfor straks, fortæller Eva Hjelms, der nu har lært, hvordan hun bedre kan bringe sine kompetencer i spil og bruge sig selv i projekter.
– På mit arbejde lægger vi skinnerne, mens vi kører, og hvem bestemmer så egentlig? Og hvad er forventningerne? Jeg er blevet bedre til at stille konstruktive spørgsmål i starten af processen, så der kommer klarhed over roller og struktur. For det er jo mit ansvar at skabe klarhed. Jeg kender nu mit mandat og er blevet mere bevidst om, hvad det præcis er, der bliver forventet af mig.
Derudover synes Eva Hjelms, at det har været rart at træde ind i et rum, hvor der var mulighed for at reflektere over egen rolle og få nogle begreber, man kunne sætte på de frustrationer og uklarheder, man ofte har i hverdagen.
Bilgen Kaya er enig:
– Ja, det har været rigtig rart at møde andre i samme situation. Jeg har ofte følt mig meget ensom, men forløbet har givet mig et sparringsnetværk.
