Efteruddannelse giver ikke kun mulighed for både faglig og personlig udvikling for den enkelte medarbejder, men imødekommer også en fremtidssikring af hele organisationen.
Dette blev tydeligt for lægesekretærerne Maiken Harbo Rukjær Andersen og Kristina Danskgaard Kristjansen fra Kardiologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, som begge har gennemført Sundhedskommunomuddannelsen hos Komponent med bemærkelsesværdige resultater og nye indsigter i såvel faget som egne arbejdsområder.
En faggruppe under forandring
Den teknologiske udvikling, og især digitaliseringen, har stor betydning for lægesekretærernes arbejdsopgaver. Med digitalisering kommer automatisering, hvilket ikke kun erstatter enkelte arbejdsopgaver, men også stiller krav til nye kompetencer og forventninger til udførelsen af arbejdet på det sundhedsadministrative område. Dette har plantet spørgsmål hos lægesekretærer, som er uddannede fra før den hastigt voksende digitalisering i det regionale Danmark, og derfor ikke altid føler sig rustet til fremtidens opgaver.
Da ledende lægesekretær Lene Sommerdahl Bojer på Aalborg Universitetshospital i sin tid besluttede at sende sine medarbejdere på efteruddannelse, var det derfor med henblik på at opnå ny læring og fremtidssikre opgaveporteføljen for det sundhedsadministrative personale:
- Den verden vi lever i nu, kalder på forandring, og den kalder også på kompleksitet. Løsningen på det, tror jeg er løbende læring og kompetenceudvikling. Her er efteruddannelse et essentielt element, så vi hele tiden er parate til at imødekomme den teknologiske udvikling og den digitalisering, som vi oplever lige nu, fastslår Lene.
Uddannelse og familieliv kan godt gå hånd i hånd
Lægesekretærerne Maiken og Kristina var helt enige i nødvendigheden i at efteruddanne sig. Men bekymringen for, hvordan de skulle få det til at passe med fuldtidsarbejde og familieliv betød, at de tøvede med at tage springet og gå i gang med Sundhedskommunomuddannelsen. Denne bekymring er de ikke alene om at have. Faktisk fortæller de, at størstedelen af deres kollegaer deler netop de tanker. En bekymring, der for begges vedkommende hurtigt blev affejet da uddannelsen begyndte:
–Jeg kan huske, at jeg tænkte: Åh nej, kan jeg nu få uddannelsen til at passe ind i en hverdag med børn og et fuldtidsjob ved siden af? Men jeg synes egentlig, at det fungerede rigtig godt. Det kunne man sagtens overkomme ved siden af, og det var en positiv overraskelse, fortæller Maiken.
Tilrettelæggelsen af skemaet er nemlig så forholdsvis åben, at der er rum for fleksibilitet og plads til at skræddersy uddannelsen, så den passer til den enkeltes arbejdsuge. Det gælder altså både valgfag, men også tempo. Det er helt op til den enkelte at designe uddannelsen, så tempoet matcher andre ansvarsområder. Desuden fortæller de begge, at der frigives lidt tid og rum til at fordybe sig i lektielæsning og opgaveskrivning, så det hele går op og passer ind arbejdshverdagen.
Fornyet indsigt og synlighed i organisationen
For ledende lægesekretær Lene Sommerdahl Bojer er efteruddannelse ikke kun tænkt med henblik på at udvikle den enkeltes faglige og personlige kompetencer, der ligger tillige en fastholdelses- og arbejdsmiljømæssig strategi bag at udvikle hele afdelingen:
– Vi skaber rigtig meget sammen, og det ser vi også i et læringsperspektiv; at når én vokser, vokser andre med dig. Det er et vigtigt element i forhold til kompetenceudvikling - at man får noget personligt, men også giver rigtig meget til helheden, udtaler Lene.
Hun betragter lægesekretærerne Maiken og Kristina som eksempler på gode ambassadører for Kardiologisk Afdeling i forhold til læring og kompetenceudvikling. Det kræver nemlig en ekstra indsats fra hele afdelingen at sende medarbejdere afsted på efteruddannelse, hvorfor et godt fundament og kollegial opbakning er essentielt. Dog har Maiken og Kristina ikke manglet interesse fra deres kolleger:
–Mine kollegaer spurgte ofte; Hvordan gik det på sundhedskommunom i går? Hvad lærte I? Hvad Havde I om? De har været meget interesserede, når jeg har været afsted på uddannelse, fortæller Kristina.
Desuden italesætter de begge, hvordan de nu har fået fornyet perspektiv på deres faggruppe. I en hverdag, hvor opgaverne oftest ligner hinanden, hvor tiden er knap og overskuddet manglende, kan man glemme at stoppe op:
–Jeg fik en større forståelse for mine arbejdsopgaver. I et politisk styret system, kan jeg sommetider tænke, at det kan virke fuldstændig gak at bruge så meget tid på fx at registrere. Men anskuer man det fra et højere niveau, så giver det faktisk god mening, tilføjer Kristina.
Det at komme lidt væk fra afdelingen og møde nye mennesker fra andre steder med samme arbejdsområder, har skabt fornyet indsigt og mening i arbejdet. Samtidig har efteruddannelse givet tid og rum til fordybelse, hvorfor de to lægesekretærer begge har kunnet arbejde med problemstillinger fra deres dagligdag på afdelingen, som de ellers ikke ville have haft tid til at dykke ned i. Hvor Maiken har startet en samtale på tværs af personalegrupper om opgaveglidning, altså opgavefordeling, har Kristina undersøgt patienters ventetid – hvorvidt man kunne ændre planlægningen af indkaldelser til operationer, og på den måde ikke fjerne ventetiden for alle, men for nogle.
De to lægesekretærers afgangsprojekter har vakt interesse andre steder i organisationen, hvorfor deres faggruppe nu har opnået mere tværfaglig synlighed i en ellers fast struktureret organisation, som Aalborg Universitetshospital. På nuværende tidspunkt drøftes deres resultater ikke kun i egen personalegruppe, men også hos det kliniske personale med henblik på at bane vejen for de skridt, der kan skabe en lille, men positiv forandring i arbejdet.
Mulighed for 100% støtte til uddannelsesprisen
Muligheden for at få støtte til den fulde uddannelsespris havde også stor betydning for Kristina og Maikens deltagelse på Sundhedskommunomuddannelsen og har gjort at flere kolleger fra samme afdeling har kunnet deltage i efteruddannelse på samme tid.
Som underviser på Sundhedskommunomudannelsen Mette Ranum fastslår; det koster bare at sende en fra personalegruppen på uddannelse.
Støtte kan søges via Den regionale kompetencefond nemt og hurtigt. Hvis der er tvivl om ansøgningen, så kan ens lokale TR hjælpe eller man kan kontakte Den regionale kompetencefond for rådgivning.