Kurset udbydes i 2025 - send en mail til lsj@komponent.dk hvis du vil have besked, når datoen er på plads og du kan tilmelde dig.
Oplever du situationer, hvor du føler dig usikker på, hvilke regler der egentligt gælder for dit arbejde i hverdagen i din daginstitution?
Både som leder og medarbejder i en daginstitution ved du, at der dagligt opstår mange juridiske tvivlsspørgsmål, hvor du kan føle dig noget usikker på, hvad I som institution kan og skal - og måske heller ikke helt ved hvor I kan finde svar.
På dette kursus vil vi give dig en grundig viden og indsigt i arbejdet med hverdagens jura i daginstitutionen. Som daglig leder eller medarbejder i en daginstitution får du grundig indføring i de særlige regler i dagtilbudsloven, men også reglerne i barnets lov, forældreansvarsloven og flere andre love, som regulerer hverdagen i institutionen. Det gør dig i stand til bedre at kunne fortælle forældre og kollegaer, hvorfor I gør, som I gør, i en række hverdagssituationer.
Du kan f.eks. være stødt på følgende i din hverdag:
- Vi er usikre på, hvordan vi kan løse samarbejdsvanskeligheder med forældre. Det kan f.eks. være forældre, som stiller meget specifikke krav til institutionen eller forældre, som indbyrdes er uenige, måske på grund af en konflikt om forældremyndighed eller bopæl.
- Hvilke regler gælder for tilsyn og forebyggelse af ulykker – og hvad nu, hvis et barn alligevel kommer til skade eller kommer til at forvolde skade på andre?
- Hvordan er det nu med reglerne om brug af billeder – både dem som de ansatte i institutionen tager og dem som forældrene tager, f.eks. når de er til arrangementer i institutionen?
- Jeg bliver tit i tvivl om reglerne for personoplysninger – det kan være temmelig vanskeligt at vide, hvem man egentlig må og skal dele hvilke oplysninger med, især hvis forældrene ikke ønsker, at vi deler oplysningerne.
Hvis du kan nikke genkendende til bare én af pindene, så er du ikke alene – mange sidder med samme spørgsmål rundt omkring i andre institutioner.
Vær derfor med til at brede viden om hverdagens jura på dagtilbudsområdet ud!
Få en grundlæggende indføring i ….
- Ret og pligt for forældre, f.eks. ved samarbejdsvanskeligheder med institutionen, som har konflikter med hinanden eller andre forældre eller som ønsker særlig støtte til deres barn
- Reglerne om tilsyn og ansvar
- Samspillet mellem forældreansvarsloven, dagtilbudsloven og de almindelige forvaltningsretlige regler
- Reglerne om håndtering af personoplysninger på dagtilbudsområdet
- De vigtigste regler i barnets lov i forhold til dagtilbudsområdet
Kurset er et webinar og vi opfordrer til, at I er flere fra samme institution som sætter jer sammen og deltager på kurset. Det kan fx være, at du som daglig leder inviterer et par medarbejdere med eller at I som ledelsesgruppe deltager sammen. I betaler én pris for jeres institution og så finder I selv ud af hvem og hvor mange, der skal være med på kurset.
Dit udbytte efter dagen
- Du ved, hvilke regler der regulerer det daglige arbejde i daginstitutionen og samarbejdet med forældre
- Du har fået svar på, hvordan I kan håndtere en række af de juridiske spørgsmål, som opstår i dagligdagen i institutionen
- Du har fået gode råd til, hvordan I kan tilrettelægge hverdagen i institutionen, så juridiske spørgsmål og konflikter ikke tager fokus fra det pædagogiske arbejde
- Du får mulighed for at lære af andre kommuners erfaring og du får mulighed for at spille jeres praksis på banen undervejs – hvis du har lyst.
Godt for din leder at vide – hvorfor skal du tage dette kursus?
- Lederen får en medarbejder, som både kender de regler som gælder specifikt på dagtilbudsområdet og som ved, hvordan de regler spiller sammen med de mere generelle forvaltningsretlige regler og databeskyttelsesreglerne
- Lederen holder medarbejderens ’værktøjskasse’ opdateret, så medarbejderen kan håndtere en lang række af de situationer, som ansatte i institutionen møder i hverdagen, hvor juraen kommer i spil, f.eks. når der opstår tvivl om ansvar, håndtering af ulykker, forældremyndighed, brug af billeder, tavshedspligt, underretninger og meget mere
Hvem møder jeg som undervisere på dagen?
Jurist Helle Betina Hansen og chefkonsulent Susanne Harder. Helle er uddannet jurist og advokat og har mange års erfaring både som underviser og fra hverdagen i børne- og ungeforvaltningen i en stor kommune, hvor hun har rådgivet andre jurister, forvaltningschefer, ledere og ansatte i daginstitutioner. Susanne er chefkonsulent i Komponent og arbejder med ledelse og udvikling af dagtilbud
Ekskl. moms og dækker undervisning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
Daginstitutionsledere og medarbejdere i daginstitutioner
Kurset er et webinar og vi opfordrer til, at I er flere fra samme institution som sætter jer sammen og deltager på kurset. Det kan fx være, at du som daglig leder inviterer et par medarbejdere med eller at I som ledelsesgruppe deltager sammen. I betaler én pris for jeres institution og så finder I selv ud af hvem og hvor mange, der skal være med på kurset.