Vil du vide mere om, hvilke fordele der ligger i at vælge at afholde jeres næste kursus eller temadag i egen organisation?
Udgivet den 04-04-2022

Komponent er kommunernes udviklingscenter, og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i de danske kommuner er en af vores fornemste opgaver. Det gør vi dels gennem en bred portefølje af åbne kurser, hvor du kan tilmelde dig og få ny viden om netop dit fagområde koblet med sparring og erfaringsudveksling med undervisere og fagfæller fra hele landet. Men vidste du, at de fleste af Komponents kurser også kan hentes hjem og tilpasses netop din organisation? Det kan have flere fordele, her har du de fire af dem:

Organisatorisk

I er flere fra samme organisation, der lærer sammen, hvilket understøtter at I udvikler et fælles sprog omkring den konkrete opgave. Læringen vil typisk være knyttet tættere til netop jeres kontekst, organisering og problemstillinger eller til de forandringer og målsætninger, der er på dagsordenen i jeres organisation. I kan også have jeres leder med på dagen, hvilket kan være med til at sikre den fortsætte læring og forankring af den nye viden efter kurset.

Kvalitativt

Et fælles kursus eller en temadag kan være befordrende i forhold til at finde det fælles tredje; det I er sammen om som kollegaer og teams. Sammenhængen med et ”why” og en fælles strategi eller handleplan kan gøres tydelig, så kompetenceudviklingen bliver et led i en større proces. Her kan det være en god idé at arbejde med ambassadørteams, makkerpar eller lignende, der skal sikre merværdien ved at arbejde videre med særlige dele eller områder af læringsfeltet. I øvrigt er hjemkøbte kurser et godt sted at vende mere følsomme temaer og dialoger, som ikke kan deles i et mere åbent forum.

Økonomisk

Når I afholder et kursus lokalt, vil I have en besparelse på transport(tid) og evt. overnatning. Prisen per deltager vil som regel også være en del lavere end på et åbent forløb, men er naturligvis afhængig af holdstørrelse. I den forbindelse har vi på de mere specialiserede områder erfaring med, at man i nogle kommuner slår sig sammen med tilgrænsende afdelinger, laver noget på tværs af myndighed og udfører eller endda slår sig sammen med en eller to nabokommuner for at danne hold. På den måde kan man få mere kompetenceudvikling for pengene.

Skræddersyet

I kraft af vores brede opgaveportefølje kan vi hos Komponent lave egentlige analyse- og rådgivningsforløb med f.eks. workshops, fokus på data, interviews, fokusgrupper og lignende. Altså 100 procent skræddersyede udviklings- og læringsforløb, der er uafhængige af et bagvedliggende kursus, men som drejer sig om det, der er væsentligt lige nu hos jer.

Se mere lige her eller kontakt os for at høre mere om, hvad vi tilbyder på netop dit fagområde.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

BRB
Chefkonsulent
Bjarne Richter Bjelke
LEHA
Chefkonsulent
Lene Hausted
THLY
Chefkonsulent
Thilde Lydiksen
MN
Chefkonsulent
Martin Nielsen
RGS
Specialkonsulent
Rikke Grynderup Steffensen