16. november. Valgplakaterne hænger skævt i lygtepælene, vinden blæser, og alt i alt føles det som en helt almindelig tirsdag i november. Men det er det ikke. Det er valgdag, og klokken otte starter en afstemning, som for den enkelte vælger måske synes ganske ukompliceret — men som for kommunen og de, der er ansvarlige for at gennemføre valg, er kulminationen på mange måneders arbejde.
Gennemførelsen af kommunalvalget er reguleret af Kommunal- og regionalvalgsloven, som med sine 110 paragraffer sætter rammerne for, hvordan et kommunalvalg gennemføres korrekt. Loven indeholder en række absolutte frister, herunder bl.a., at valgbestyrelsen skal nedsættes mindst 13 uger før valget, altså i år allerede midt i august. Men mange kommuner går i gang før.
Kræver overblik at få enderne til at mødes
Ifølge Lise Merrild Kristensen, som er jurist og valgansvarlig i Odense Kommune, er der god grund til, at man starter tidligt:
- Kommunalvalget er en kæmpe maskine, der går i gang. Man skal have lovgivning og praktik til at gå op i en højere enhed, og der er ting, som bare ikke må gå galt. Noget kan man forberede sig ud af, men man bliver nødt til at have en plan B for næsten alting. Det kræver et kæmpe overblik at overholde fristerne og få de rigtige folk til at tale sammen på de rigtige tidspunkter, fortæller hun.
Eksempelvis bliver stemmesedlerne altid tjekket mange gange for at sikre, at man ikke har glemt en kandidat, der findes strategier for alternative valgsteder, hvis der f.eks. udbyder brand, og der udarbejdes fallback-procedurer, som kan iværksættes, hvis der er it-nedbrud, og man er nødt til at gå tilbage til manuel stemmeregistrering.
Til daglig er Lise Merrild Kristensen chefkonsulent, men når hun tager valgkasketten på, er hun projektleder for et helt team, som op til valget arbejder med alle de forskellige aspekter af valget. Det har hun gjort siden 2013, og selvom hun har masser af erfaring, er der næppe tale om en rutineopgave.
– Valget fylder meget op til valget, men så parkeres opgaven for en årrække indtil næste valg. Derfor kan det være både nødvendigt og rart at få genopfrisket reglerne, fortæller hun.
Regler genopfriskes og erfaringer deles
Det er også derfor, at mange valgansvarlige kommer igen, når Komponent udbyder det populære kursus Klar til valg. Kurset udbydes i to versioner – et for nye valgansvarlige, og et for erfarne valgansvarlige.
– Der er deltagere, som har gennemført valg i 25 år, som stadig kommer på kurset. De kommer for at få reglerne genopfrisket og høre om nye lovændringer, men de kommer også for at udveksle erfaringer og møde ligesindede, som også sidder med denne specielle opgave, fortæller Lise Merrild Kristensen.
På kurset Klar til valg, som Lise Merrild Kristensen underviser på, er fokus både på lovgivning og på den gode proces. Kurset varer to dage, så der er god tid til både at forstå lovgivningen og dyrke netværket.
– Det er et ret lovreguleret område med en række lovkrav og frister, som skal overholdes. Det er bl.a. derfor, at vi har ministeriet med som undervisere på kurset. Men vi fokuserer også på proces, praktik og logistik, og så deler vi gode erfaringer med hinanden, så smarte tilgange i en kommune kommer de øvrige kommuner til gode, siger hun.
For nye og erfarne valgansvarlige og valgmedarbejdere
Klar til valg er både for valgansvarlige og for medarbejdere, som på anden vis deltager i planlægning og afholdelse af valg. På kurset går vi i dybden med alle de emner, du vil støde på undervejs i afholdelse af valg, herunder:
- Retsgrundlaget og lovændringer siden sidste kommunalvalg
- Koordinering af obligatoriske opgaver
- Brevstemmer
- Afstemning på valgdag
- Optælling og bedømmelse af stemmesedler
- Opgørelse af valget
Ved KV17 deltog mere end 300 valgansvarlige og valgmedarbejdere på de to Klar til valg-kurser, og henved 250 deltog på Klar til valg-kurser op til Folketings- og Europaparlamentsudvalget i 2019.
