Mød Ditte, en dedikeret projektleder i en dansk kommune, der står over for daglige udfordringer med at integrere nye it-løsninger i kommunen.
Ditte er altid på udkig efter måder at forbedre de digitale løsninger på, som hendes kommune tilbyder både kollegaer og borgerne. Men hun ved også, at overholdelse af forvaltningsretlige og andre lovkrav ikke kun er en nødvendighed, men også en måde at sikre og opretholde tilliden mellem borgere og kommunen som myndighed.
Netop derfor kan Ditte anvende denne kursus dag, som styrker hendes kompetencer og give hende de nødvendige værktøjer til at styre digitale projekter og anskaffelser hun leder igennem love og regler.
Få en unik introduktion til KOMBITs analyseværktøjer, som hjælper med at sikre, at kommunale digitale projekter overholder de komplekse love og regler, der gælder i det offentlige. Vi sætter fokus på forvaltningsretlige krav og giver dig praktiske redskaber til at styrke compliance og effektivitet i din kommune.
Kurset vil fokusere på automatiske afgørelser i store IT-systemer, som er særligt relevante for kommunale projektledere, jurister og fx IT-professionelle i kommunen.
Dette kursus udstyrer dig med værktøjer til at forstå og håndtere det komplekse netværk af love og regler, der regulerer de fleste digitale projekter i det offentlige. Du vil lære, hvordan kommunens digitale initiativer kan overholde særligt forvaltningsretlige krav og effektivt styrke den kommunale administration.
Efter kurset vil kursusdeltagere få udleveret centrale analyseværktøjer som KOMBIT anvender på dette område til at sikre compliance m.v.
Kurset er relevant for alle som arbejder med offentlige it projekter, både i det offentlige og i det private.
Vi kredser om disse spørgsmål undervejs i kurset:
Forstå kompleksiteten i lovgivningen for nye IT-projekter:
Hvordan får man et overblik over lovmæssige udfordringer, der følger med nye IT-projekter?
Samspil mellem compliance, udbudsregler og kontrakter:
Hvordan påvirker compliance opgaver samarbejdet med leverandører og ikke-jurister både internt og eksternt?
Forstå vigtige forvaltningsretlige begreber og principper:
Hvilke centrale juridiske principper og begreber er nødvendige at kende for at navigere effektivt i forvaltningsret og sikre at automatiserede processer er lovlige?
Brug af juridiske og analytiske værktøjer:
Hvilke værktøjer kan bruges til effektivt at overholde forvaltningsretlige regler i nye IT-projekter?
Fokuspunkter ved automatisering og delegation:
Hvad skal man være særligt opmærksom på ved automatisering og delegation af opgaver til leverandører
Teknisk gennemgang af kravspecifikationer og systemdokumentation:
Hvordan skal lovkrav integreres i kravspecifikationer, hvad skal fremgå af systemdokumentationen, og hvilke standarder bør leverandører følge?
Hvad lærer du?
Efter kurset vil du kunne:
- Genkende og håndtere juridiske udfordringer med automatiske afgørelser.
- Bruge de rette juridiske og analytiske værktøjer til at sikre, at dine projekter overholder lovgivningen.
- Forstå, hvordan compliance hænger sammen med udbudsregler, samarbejde med leverandører og kontrakter.
Du får praktiske værktøjer som KOMBIT bruger i sine projekter og juridiske tips til, hvordan du styrer dine projekter fra start til slut – og alt dette gør vi ved hjælp af oplæg, quiz og cases.
Hvem er kurset for?
Kurset er relevant for alle som arbejder med offentlige it projekter, både i det offentlige og i det private.

Hvem er min underviser på dagen?
Jacob H. Busk
Chefkonsulent og jurist hos KOMBIT.
Jacob er ansvarlig for udvikling af KOMBITs forvaltningsretlige metoder og værktøjer i forhold til at sikre forvaltningsretlige compliance i KOMBITs løsninger. Jacob har arbejdet med større fælleskommunale it-projekter i samarbejder med leverandører og it-professionelle i alle faser af it-projekters livscyklus, som projektjurist i de seneste 10 år. Han er cand.merc.jur. fra Syddansk Universitet. Jacob har desuden været projektjurist for KOMBITs løsninger Kommunernes Ydelsessystem og kommunernes Sygedagpengesystem, mens Ombudsmanden har haft fokus på disse løsningers forvaltningsretlige compliance.

Program
- Gruppearbejde: Deltagerne analyserer et fiktivt nyt IT-projekt for at identificere potentielle lovgivningsmæssige udfordringer/kompleksitet.
-Sneak peak ind i den ekstra kompleksitet som AI tilføjer
- Quiz: Interaktiv test for at evaluere deltagerens forståelse og viden.
- Diskussion: Hvordan compliance interagerer med udbudsregler og kontrakter, og relevante momenter som projektlederen i kommunen skal overveje i forhold til sin outsourcing/delegation af opgaver og ansvar til leverandører.
Case: Kommunal anskaffelse af en IT løsning – hvordan sikres det at løsningen funktionalitet er lovlig?
Drøftelse af hvordan deltagerne foretager compliancetjek af løsninger i dag, og om viste værktøjer kan anvendes til kommunale compliancetjek.
- Workshop: Grupper arbejder med at udforme en demo af en kravspecifikation, der inkluderer specifikke lovkrav.
- Hvordan arbejder du med standarder for systemdokumentation og hvordan disse bør integreres i kommende projekter?.