Traumer. Vi ved, at de er der, men vi taler sjældent om dem. Som fagprofessionel er man trænet i at undgå retraumatisering, men med den rette viden kan man forudse traumereaktioner og aktivt forebygge dem. Sidsel Karsberg forklarer, hvad det vil sige at arbejde traumebevidst.
Udgivet den 15-04-2025

Må man tale med borgere om deres traumer? Ja, det både må og bør vi, men vi skal tænke over hvordan, siger psykolog og ekspert i traumatisering Sidsel Karsberg. Hun er lektor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og har bl.a. forsket i, hvordan traumatisering har indflydelse på effekten af rusmiddelbehandling. 

Hun underviser også bostøttemedarbejdere, sosu-assistenter, pædagoger og andre fagprofessionelle på myndigheds- og udførerområdet i den traumebevidste tilgang. Vi har spurgt hende, hvorfor det er en god idé at arbejde traumebevidst og traumefokuseret i det sociale arbejde:

Hvad vil det sige at arbejde traumebevidst? 

- At arbejde traumebevidst vil sige, at man har viden om, hvad traumereaktioner er og kan se, hvordan de kommer til udtryk, så man kan være på forkant og forebygge dem. Der er altså to elementer i det traumebevidste arbejde: Viden, så man er i stand til at identificere og forstå traumereaktioner, og metoder, så man aktivt kan forebygge dem, men samtidig også kan rumme dem som en del af borgerens udviklingsproces. 

I hvilke situationer giver det mening at arbejde traumebevidst? 

Det giver mening at arbejde traumebevidst i alle indsatser, hvor vi ved, at borgere med stor sandsynlighed er traumatiserede. Rigtig mange mennesker med psykiske lidelser og mennesker i hjemløshed, rusmiddelbehandling eller i forvaring har traumer i deres fortid, så vi kan desværre godt tillade os at formode, at det giver mening i alle socialfaglige indsatser. 

Hvilke fordele er der i at arbejde traumebevidst for den fagprofessionelle?

- Fagprofessionelle taler sjældent med borgere om traumer, fordi de er trænet i at undgå retraumatisering. Og bortset fra Social- og Boligstyrelsens anbefalinger til at arbejde traumebevidst, findes der ikke retningslinjer, der hjælper fagprofessionelle til at håndtere det, hvis en borger fortæller om voldsomme oplevelser i fortiden. Men samtidig er man jo som fagprofessionel godt klar over, at traumer fylder meget, og at traumer er en vigtig del af borgerens fortælling. En mere traumebevidst tilgang til det sociale arbejde betyder, at man afmystificerer traumerne, og at man får nogle redskaber til at håndtere situationer, som mange fagprofessionelle i dag synes, er svære. 

Hvordan gør traumebevidsthed en positiv forskel for borgeren? 

- Mange borgere siger, at de ville ønske, at nogen havde spurgt dem, hvad de har været udsat for. Traumer i fortiden er den del af deres fortælling, og de kan i værste fald opleve det som et svigt, når ingen spørger til baggrunden for deres symptomer eller årsagen til deres adfærd. I en traumebevidst indsats vil borgeren i højere grad opleve, at de rummes med alt, hvad de indeholder. De vil have en oplevelse af, at den fagprofessionelle forstår, at traumer er en vigtig del af deres liv, og at de har en betydning for, hvordan borgeren reagerer i visse situationer. 

Hvad skal man være opmærksom på, når man arbejder traumebevidst? 

- Først og fremmest skal man være opmærksom på grænsesætning og på, at man ikke skal lave decideret traumebehandling. Det vil sige, at man skal være opmærksom på ikke at tale om traumedetaljer men i højere grad fokusere på, hvordan traumatisering i fortiden hænger sammen med handlinger og adfærd i nutiden. 

Dernæst er det vigtigt, at man har et godt netværk på sin arbejdsplads. Hvis man implementerer en traumebevidst tilgang, skal man som leder holde sig for øje, at det kan være svært for nogle. Supervision bliver særligt vigtigt, og man skal tale åbent om, at det er normalt, at vi som fagprofessionelle bliver påvirkede af borgernes fortællinger eller reaktioner. 

Hvad får man ud af at deltage på kurset om traumebevidst og traumefokuseret socialt arbejde?

- Når man har deltaget på kurset, ved man mere om, hvad traumatisering og PTSD er. Man ved, hvad man kan gøre for at forebygge traumereaktioner, og man har fået nogle greb til at håndtere situationer, hvor borgere reagerer voldsomt. Man har også fået gode faglige diskussioner med kollegaer om, hvordan man kan håndtere specifikke situationer, og så har man fået inspiration fra et nyligt forskningsprojekt, hvor man har afprøvet traumefokuseret behandling. 

Det betyder altså, at kurset både er relevant for de, der har en faglig nysgerrighed på traumebevidst og traumefokuseret socialt arbejde, og for de, der allerede arbejder i den retning.

Vil du høre mere? Så kontakter vi dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så vender vores ekspert tilbage til dig. 

Underviser Sidsel Karsberg

Sidsel Karsberg er psykolog og lektor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og har sit primære forskningsfokus på effekten af rusmiddelbehandling og betydningen af traumatisering. Sidsel har i sin forskning haft et særligt fokus på overgreb og vold blandt børn og unge, og hvilke konsekvenser dette har i ungdomsårene og voksenalderen. Hun har blandt andet klinisk erfaring med traumefokuseret behandling fra sin tid som psykolog i det Grønlandske Hus i Aarhus og fra rusmiddelbehandling.

Sidsel Karsberg

Afhold kurset lokalt

Flere kommuner har hentet kurset hjem i egen kommune som et lokalt forløb. Dermed har flere fagprofessionelle fået mulighed for at blive klogere på traumebevidst socialt arbejde og på, hvordan man organisatorisk og ledelsesmæssigt håndterer en mere traumebevidst tilgang til mødet med borgeren. 

Med et lokalt kursus får I et fælles afsæt med fokus på jeres egen praksis og kontekst, og fordi I selv står for lokaler og forplejning, er prisen pr. deltager oftest lavere end på åbne kurser. Kontakt os, hvis vi skal beregne en pris baseret på indhold, afholdelsessted og antal deltagere. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

BRB
Chefkonsulent
Bjarne Richter Bjelke
Helle Richter Wester Jensen
Koordinator
Helle Richter Wester Jensen