Medarbejderne i borgerservice skal se sig selv som repræsentanter for hele den offentlige sektor og forstå, hvor betydningsfulde de er i mødet med borgeren. Mødet med borgeren er nemlig sandhedens øjeblik. Det er det øjeblik, der afgør, hvordan borgeren i din kommune opfatter hele systemet. Om borgerne taler pænt eller grimt om den kommunale sektor over kaffen søndag eftermiddag.
Formålet med denne dag er at gøre dig endnu bedre til at stå i sandhedens øjeblik, øge forståelsen af, hvordan du kan levere endnu bedre professionel og helhedsorienteret borgerservice og hvordan du kan inspirere kollegaerne ’derhjemme’ med redskaber og værktøjer til ’Den gode borgerservice’.
Kan du kende dette i dit daglige arbejde i Borgerservice?
- Nogle gange oplever du at gøre tingene for borgeren, og ikke altid tingene sammen med borgeren.
- Du har allerede en del ’værktøjer’ til god borgerservice, men bliver nogle gange i tvivl om, hvorfor borgermødet er så vigtigt?
- I en travl hverdag glemmer man nogle gange sin kerneopgave, og man glemmer, at man er repræsentant for hele den offentlige sektor og at man har dette sandhedens øjeblik med borgeren.
- Du har hørt udtryk som ”Kommune 2.0, 3.0” og lignende, men du er i tvivl om, hvordan du, som en del af mødet med borgeren, kan spille en rolle i den fremtidige kommunale organisation.
Hvis du nikker genkendende til bare én af pindene, så er du ikke alene. På dagen vil du opleve at kunne sætte din høje faglighed i samspil med en øget bevidsthed om sandhedens øjeblik – og det giver dig et større selvværd, fordi du kan se dig selv ind en større kommunal sammenhæng.
Dit udbytte efter dagen
- Du får et opdateret indblik i borgerservice i en forandringstid - hvor er vi nu og hvor er vi på vej hen?
- Du får indblik i de væsentligste forandringer på borgerserviceområdet siden kommunalreformen (indholdsmæssigt og organisatorisk) og på digitaliseringsområdet samt det seneste nye med sammenhængsreformen.
- Du kommer hjem med konkrete værktøjer, som vil styrke din kerneopgave, faglighed, roller og udfordringer.
- Du kan anvende værktøjer bag borgerens livssituationer og servicepakker, kommunikationens elementer og betydning samt personas og læringsteori.
- Du får mulighed for at lære af andres ’Sandhedens øjeblik’, og hvordan deres udfordringer og løsninger ser ud.
- Du får også mulighed for at spille jeres praksis på banen undervejs – hvis du har lyst.
Godt for din leder at vide
Lederen får en medarbejder tilbage efter dagen, som har et generelt indblik i og forståelse for borgerservice anno 2023, og som på den baggrund bliver bedre i stand til at stå i mødet med borgeren – Sandhedens øjeblik. Lederen holder medarbejderens viden om borgerserviceområdet ved lige og giver aktuelt og fornyet input til medarbejderen.
Underviser/oplægsholder
Karen Revsbech er uddannet jurist og har mere end 40 års erfaring fra den offentlige sektor, herunder som leder og topchef i den kommunale verden. Hun arbejder som konsulent, underviser, censor og lærebogsforfatter, og underviser bl.a. i fagene “Borgeren i centrum i det offentlige Danmark”, “Fremtidens digitale administration – Digitalisering på din arbejdsplads” samt i Forvaltning og organisation i kommuner og regioner hos Komponent.
Prisen er. ekskl. moms. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende, efter tilmeldingsfristens udløb.
Kursusdagen henvender sig til medarbejderne i borgerservice.