Nyborg Kommune har sammen med Komponent (tidl. KLK, red.) måske fundet et Columbusæg på et problem, de fleste kommuner bokser med. Det handler om stigende udgifter til specialundervisning og inklusionsopgaven.
Tirsdag i denne uge vedtog politikerne en ny model for styring og ledelse af skoleområdet med overskriften ”På vej mod stærkere børnefællesskaber”.
Det banebrydende i modellen er, at skolelederne fremover i fællesskab skal fordele midlerne til specialundervisning, specialtilbud og inklusion. Det giver ifølge skolechef Lars Kofoed en helt anden incitamentsstruktur for skolernes tilgang til området, mener skolechef Lars Kofoed.
– Vi har indtil nu haft en meget traditionel praksis i den forstand, at skolerne får lagt midler ud og så medfinansierer de, når de ekskludere et barn. Det, vi nu gør i stedet er, at vi ser på hele inklusionsøkonomien og fordele i en anden række følge. Skolerne får et grundbudget, der skal dække alle de basale udgifter. Så afsætter vi en ramme til de to store specialskoler vi opgaven, der skal løse inklusionsopgaver og specialundervisning for de segregerede børn. Så er der nogle penge tilbage, som ikke er gået til specialskolerne, de midler tilgår et ledelsesfællesskab, der består af lederne i vores fire folkeskoler og forvaltningen, forklarer Lars Kofoed.
I ledelsesfællesskabet kan man så fordele midler, til de indsatser, de mener, der er mest brug for.
– Der er måske brug for særlige indsatser i indskolingen for at opnå bedst mulig skolestart. Det kan være der er brug for indsatser overfor teenagepiger, der er ved at droppe ud af skolen, siger Lars Kofoed.
– Det betyder også, at vi går helt væk fra en individuel incitamentsstyring. I dag betaler skolerne 157.000 kroner, når de sender et barn afsted i et specialtilbud. Incitamentet skulle så være, at de ikke gør det, for det koster dem penge. Nu afsætter vi midlerne til specialskolerne, og der bliver ikke direkte medfinansiering fra skolerne. Hvis skolerne så ikke sende så mange børn afsted, så er der flere penge at bruge i ledelsesfællesskabet. Pengene kan så bruges på andre måder på skoleområdet, siger Lars Kofoed.
Artiklen er et uddrag fra en artikel i Danske Kommuner. Læs hele artiklen her.
