På Komponents uddannelser får deltagerne viden, værktøjer og kompetencer, som giver anledning til en ny og bedre praksis. Vi har fokus på og arbejder med transfer og transformativ læring, så de studerende for et større udbytte. Det er et stærkt løfte, som vi selvfølgelig ikke indfrier alene.
Tilknyttede undervisere, medundervisere og oplægsholdere er i dag med til at skabe gode læringsoplevelser for vores studerende, og nu søger vi flere kommunale praktikere, udkig efter flere kommunale praktikere som sideløbende med arbejdet vil være en del af vores undervisernetværk, som bl.a. underviser på:
- Den Offentlige Lederuddannelse
- Kommunomuddannelsen
- Sundhedskommunomuddannelsen
Form fremtidens kommunale specialister og ledere
Som underviser på Komponents uddannelser får du ikke blot muligheden for at gøre en forskel for andre. Du får også chancen for at udfordre dig selv, udvikle dine færdigheder og blive en del af et fællesskab, der brænder for at styrke den kommunale sektor.
Der er masser af gode grunde til at undervise i Komponent:
- Lær nyt, mens du lærer fra dig
- Bliv klædt på med relevant forskning, til gavn for din organisation
- Gør en forskel for dine kommunale kollegaer
- Giv tilbage til det kommunale fællesskab
- Sæt din kommune på landkortet
Læs mere om de fire gode grunde til at undervise i Komponent.
Underviser, medunderviser eller oplægsholder
Nogle af vores undervisere underviser på alle undervisningsdage på et modul, mens andre som medundervisere træder ind i undervisningen for at bidrage med deres viden og praksisperspektiv. Det er op til dig, hvad du foretrækker.
Det er en kæmpe gave at undervise voksne engagerede mennesker
- Det er en kæmpe gave at undervise voksne engagerede mennesker, som deltager og byder aktivt ind. De har selv valgt at tage uddannelse, de er optagede af temaerne, og de brænder for at bringe deres viden og perspektiver i spil.
Vibeke Juul Dalengaard
Ledelseskonsulent og programleder i Holstebro Kommune
Underviser hos Komponent
Det didaktiske grundlag
Vi stræber efter at være det bedste og mest professionelle uddannelsestilbud for kommunerne. Vores mål er altid at skabe størst mulig værdi og læringsudbytte for både de studerende og deres organisationer. Derfor arbejder vi med seks grundlæggende principper i vores didaktiske grundlag.
I Komponent har vi fokus på at omsætte det teoretiske direkte ind i praksis. Vi hjælper dig som studerende med at få sat begreber, teorier og modeller ind i din egen praksis – vi er tæt på den offentlige sektor og hjælper med at oversætte ind i den nuværende og fremtidige dagsorden.
Når det er relevant, så inviterer vi gæsteundervisere/oplægsholdere ind fra relevante områder eller planlægger studiebesøg til din eller dine medstuderendes organisationer.
Vi står på mål for at undervisningen er direkte anvendelig (transfer) ved at inddrage realistiske cases fra din og dine medstuderendes egne organisationer. Dialog og vidensdeling skal være centralt i undervisningen.
For at skabe transformativ læring kan undervisningen tilrettelægges, så du som studerende ikke blot løser problemer, men også tager tilbage i egen organisation og observerer og reflekterer over, hvordan løsninger kan udfordre eksisterende praksisser og skabe en organisatorisk forandring.
Vi bruger undervisningsmetoder, der fremmer transfer (fra teori til praksis), såsom case-studier, problemløsningsøvelser, ”gå hjem og tal med din leder om …..”. Vi sætter dig i situationer, som ligner det du møder i dit arbejdsliv.
Vi sætter også fokus på transformativ læring (fra praksis til teori). VI tilrettelægger aktiviteter, hvor du udfordret til at reflektere kritisk over jeres praksis og ændre din grundlæggende antalese gennem dialog og refleksion.
Du får refleksionsøvelser, der fremmer både transfer og transformativ læring. Vi har ikke blot fokus på, hvordan du kan anvende ny viden (transfer), men også hvordan du kan ændre din tænkning og tilgange (tranformativ læring).
For eksempel bruges dagbøger/logbøger i visse tilfælde som redskab for løbende refleksioner og hjælper med at samle din nye viden som studerende. Det kan være med til at ændre forståelsen af fremtidig praksis.
Vi inddrag dig som studerende i planlægningen af undervisningen ved at spørge om dine ønsker og behov. I Komponent er det vigtigt, at du som studerende tager ansvar for egen læring.
Vi har fokus på at skabe en kultur, hvor feedback er en central del af læringsprocessen – både fra underviser til deltager og omvendt. Vi tydeliggøre de læringsmål der er og sørger for at de gensidige forventninger er afstemt.
Prøvehandlinger er en effektiv metode til at fremme transfer, da det giver dig, som deltager mulighed for at afprøve nye færdigheder i en realistisk kontekst og reflektere over anvendeligheden i din hverdag.
For at understøtte transformativ læring opfordrer vi dig og dine medstuderedende til at observere og reflektere kritisk over resultaterne af jeres prøvehandlinger.
Lækre faciliteter
Komponent har lækre og indbydende undervisningsfaciliteter med moderne AV-udstyr og mulighed for at indrette lokalerne, så de understøtter undervisningens didaktik og pædagogik. Undervisningen foregår i store og lyse lokaler med adgang til grupperum og møderum.
Vores undervisningslokaler ligger i Herlev, Aarhus og Aalborg - men vi underviser over hele landet, også i kommunernes egne lokaler.
På alle vores egne lokationer har vi studievejledere, som kan hjælpe dig med at finde til rette i lokalet og slå udstyret til. De kan også hjælpe dig med at besvare de studerendes mere praktiske spørgsmål om uddannelsen, studielivet og eksamen.
Fire gode grunde til at undervise i Komponent
Vil du være med til at forme fremtidens kommunale specialister og ledere? Som underviser, medunderviser eller oplægsholder på Komponents uddannelser får du en enestående mulighed for ikke bare at dele din viden og erfaring, men også for at vokse fagligt og personligt.
Lær nyt, mens du lærer fra dig
At være underviser er en rejse i personlig og faglig udvikling. Du får mulighed for at:
- Dykke ned i dit fagområde på en ny måde
- Udvikle dine formidlingsevner
- Få nye perspektiver fra engagerede studerende.
Vekselvirkningen mellem undervisning og læring beriger din egen faglige forståelse og holder dig ajour med de nyeste trends og metoder, så du samtidig også udvikler din egen praksis.
Du får desuden indblik i forskellig kommunal praksis på tværs af landet og udvider din egen vidensplatform samtidig med, at netop din tilgang og ekspertise bliver kendt uden for din egen kommune.
Gør en forskel for dine kommunale kollegaer
Din viden og dine erfaringer gør en reel forskel for de studerende, som måske sidder med opgaver a la dine for første gang. Ved at dele ud af din ekspertise er du med til at sikre praksisnær kompetenceudvikling til fremtidens kommunale specialister og ledere.
Du klæder med andre ord dine kollegaer på med teorier, metoder og konkrete værktøjer, som kan gøre en forskel i deres dagligdag - til gavn for medarbejdere, kollegaer, borgere og organisation. Du bliver en nøglespiller i deres faglige udvikling og karrierevej.
Send en ansøgning
Vi søger både undervisere, som har mod på at tage hele uddannelsesmoduler, og undervisere med faglig viden og ekspertise, som kan bringes i spil på modulerne, f.eks. som medunderviser eller oplægsholder.
Hvis du gerne vil undervise for Komponent, er der nogle faktuelle ting, vi skal vide. Blandt andet har dit uddannelsesniveau indflydelse på, hvilke uddannelsestyper du må undervise på.
Derfor har vi lavet et lille ansøgningsskema, som du bedes udfylde. Når du har udfyldt skemaet, vender vi tilbage til dig.
Hvis du har spørgsmål, inden du udfylder ansøgningen, er du velkommen til at kontakte os.
Bliv klædt på med forskning og teori, til gavn for din egen organisation
At undervise hos Komponent giver dig adgang til den nyeste/vigtigste forskning, teori og tendenser, som du kan bringe tilbage og anvende i din organisation. Derudover udvikler du formidlingskompetencer og stærke undervisningsfærdigheder, som kan skabe merværdi i samarbejder og møder internt i jeres organisation.
Giv tilbage til det kommunale fællesskab
Ved at undervise på Komponents uddannelser bliver du en del af et fællesskab, der arbejder for at styrke det kommunale Danmark. Du bidrager aktivt til at højne kvaliteten af den kommunale sektor ved at sikre, at den næste generation af specialister og ledere har de rette kompetencer til at møde fremtidens udfordringer.
Sæt din kommune på landkortet
At være underviser er også en fantastisk måde at brande din kommune på. Det viser, at din kommune værdsætter og investerer i høj faglighed og udvikling. Det signalerer, at I har dygtige og engagerede ansatte, som er villige til at dele ud af deres viden og løfte hele den kommunale sektor.
Som underviser på Komponents uddannelser får du ikke blot muligheden for at gøre en forskel for andre. Du får også chancen for at udfordre dig selv, udvikle dine færdigheder og blive en del af et fællesskab, der brænder for at styrke den kommunale sektor.
Det får du (også) som underviser i Komponent
Det er i sig selv givende at være underviser. Men derudover har vi også en række tilbud, som gør det attraktivt og nemt for dig at komme i gang som underviser i Komponent.
Som underviser får du:
- En grundig introduktion til Komponents læringstilgang og det didaktiske grundlag
- En erfaren underviser, som kan hjælpe dig med viden, undervisningsfif og sparring i din første tid som underviser
- En fast kontaktperson i Komponent, som kan hjælpe dig med praktikken, når du skal tilgå Komponents læringsplatform og i forbindelse med planlægning, eksamen, honorar osv.
- Mulighed for at deltage i underviserseminarer, hvor du får ny viden om kommunal udvikling og trends samtidig med, at vi dykker ned i læring, didaktik og udvikling af Komponents tilbud
- Honorar efter Finansministeriets takster for timelønnet undervisning
- Adgang til en lukket gruppe med andre undervisere, du kan sparre med.
Alt efter din undervisningserfaring og omfanget af din undervisningsopgave, kan vi efter aftale også tilbyde dig at deltage på Den Offentlige Formidler- og Underviseruddannelse.
Det kigger vi efter hos en god underviser
Vores uddannelser får gode evalueringer - ikke mindst på grund af vores dygtige undervisere. Det betyder også, at vi leder efter nogle særlige kompetencer og kvaliteter, som er med til at sikre kvalitet i undervisningen. Her er, hvad vi især kigger efter:
- Solid praktisk kommunal erfaring og/eller praktisk erfaring med et specialistområde*
- Gode faciliterings- og formidlingsevner og lysten til at stå på papkassen
- Kærlighed (ja, vi skriver kærlighed) til kommunestyret og en faglig interesse i den offentlige sektors styring, administration og udvikling
- Uddannelsesniveau svarende til en kandidatgrad (på diplommoduler) eller diplomniveau (på Kommunom)
- Evnen, lysten og tålmodigheden til at lytte og lære fra dig.
På Sundhedskommunom skal du dog have erfaring fra regioner og sundhedsadministrativ praksis.
På Den Offentlige Lederuddannelse skal du desuden have ledererfaring.
Du behøver ikke have undervist før, men du skal have prøvet at formidle viden og læring gennem f.eks. oplæg eller små lokale forløb - og du skal synes, at det er sjovt og lærerigt at tage medansvar for andres læring.
Har du fået mod på at undervise?
Udfyld ansøgningsskemaet i dag, så kontakter vi dig.
Kommunomuddannelsen
En praksisnær efteruddannelse for administrative medarbejdere, hvor deltagerne lærer om kommunernes opgaver, organisering og lovgrundlag. Gennem undervisning, opgaver og vejledning opnår de konkrete kompetencer i sagsbehandling, kommunikation og udvikling af administrative arbejdsgange.
Sundhedskommunomuddannelsen
Uddannelsen styrker lægesekretærer og administrative medarbejdere i sundhedsvæsenet med kompetencer til at håndtere administrative udfordringer og forbedre patientforløb. Uddannelsen kombinerer teori og praksis gennem interaktiv undervisning, obligatoriske og valgfrie moduler samt et afgangsprojekt.
Den Offentlige Lederuddannelse
Den Offentlige Lederuddannelse klæder ledere i det offentlige på til at tackle hverdagens ledelsesudfordringer gennem teori og praksisnære værktøjer. Deltagerne opbygger viden om ledelsesopgaver og får mulighed for at reflektere over personaleledelse, styring og balancen mellem drift og udvikling.