Antallet af ansøgninger om en servicehund på såkaldt psykisk grundlag er stigende. Der skal tages stilling til ansøgningen på samme måde som enhver anden ansøgning om et hjælpemiddel.
Det giver anledning til udfordringer både i forhold til dokumentation af personkredsen – og i forhold til krav til leverandørens leverede træning, partens evne til at indgå i træningen. Og ikke mindst den faglige sondring mellem hunden som et træningsredskab, en forudsætning for træning eller som egentlig kompensation svarende til et hjælpemiddel.
Dagen har til formål at skabe overblik over de særlige krav og udfordringer, der er knyttet til dokumentation af funktionsevnen hos en ansøger, der på baggrund af psykisk funktionsnedsættelse ansøger om en servicehund.
Programmet er sammensat med fokus på at komme omkring alle dele af sagsbehandlingen inkl. krav til opfølgning og frakendelsesprocedure.
Emnerne gennemgås med afsæt i gældende lov, Ankestyrelsens afgørelser, nyhedsbreve fra Ligebehandlingsnævnet, Hundeloven (særligt når ansøger er et barn), relevante artikler mm.
Dagen vil veksle mellem oplæg om god praksis, regler og viden, drøftelser og erfaringsdeling.
Målgruppe
Kommunale sagsbehandlere, rådgivere og andre faggrupper, der arbejder med sagsbehandling af hjælpemidler.
I løbet af dagen kommer vi ind på:
- Personkredsen og brug af lægelige og psykologiske oplysninger
- Behandlingsmulighederne skal være udtømt
- Dokumentation af den faktiske funktionsevne og dokumentation af partens ressourcer,
- udviklingsmuligheder, skånehensyn og begrænsninger
- Betydningen af iværksatte tiltag med pædagogisk/terapeutisk støtte og hjælp og udviklingspotentialet
- Klarhed over begreberne: behandlingsredskab i bred forstand, træningsredskab og kompensation
- Hvilke krav skal ansøger kunne imødekomme?
- Krav til partens medvirken i afdækning af evnen til at indgå i træningsforløbet
- Krav til dokumentation, medvirken og evne til at indgå i træning når ansøger er et barn
- Borgers økonomi - hvilken vægt skal det tillægges i den samlede vurdering
Krav til leverandøren - kvaliteten af den træning der betales for? Hvilke krav skal være opfyldt for at hunden kan certificeres? Hvilke krav kan myndigheden vælge at stille, så længe den enkelte leverandør selv fastlægger niveauet? - Krav til myndighedens løbende opfølgning; opfylder bevillingen sit formål? Behandles hjælpemidlet (hunden) i overensstemmelse med de stillede krav? Hvem kan inddrages i opgaven med faglig indsigt i hundens velbefindende
- Samarbejde på tværs af sektorer (hvem har pligt til at melde tilbage til hjælpemiddelenheden, hvis samarbejdet mellem hund og bruger ikke fungerer?)
- Proceduren, hvis bevilget hjælpemiddel/hund skal frakendes.
Underviser Anita Klindt
Anita Klindt er uddannet cand. jur. fra Århus Universitet. Har siden 1991 beskæftiget sig med alle former for social lovgivning.
Skab fælles fokus og retning med lokalt kursus
Der er flere fordele ved at holde et kursus i egne lokaler. I får et fælles afsæt med fokus på jeres egen praksis og kontekst, og fordiI selv står for lokaler og forplejning, er prisen pr. deltager oftest lavere end på åbne kurser. Kontakt os, hvis vi skal beregne en pris baseret på indhold, afholdelsessted og antal deltagere.
Program
- Behandlingsmulighederne skal være udtømt
- Dokumentation af den faktiske funktionsevne og dokumentation af partens ressourcer, udviklingsmuligheder, skånehensyn og begrænsninger
- Betydningen af iværksatte tiltag med pædagogisk/terapeutisk støtte og hjælp og udviklingspotentialet
- Klarhed over begreberne: behandlingsredskab i bred forstand, træningsredskab og kompensation
- Hvilke krav skal ansøger kunne imødekomme?
- Krav til partens medvirken i afdækning af evnen til at indgå i træningsforløbet
- Krav til dokumentation, medvirken og evne til at indgå i træning når ansøger er et barn
- Krav til leverandøren - kvaliteten af den træning der betales for? Hvilke krav skal være opfyldt for at hunden kan certificeres? Hvilke krav kan myndigheden vælge at stille, så længe den enkelte leverandør selv fastlægger niveauet?
- Krav til myndighedens løbende opfølgning; opfylder bevillingen sit formål? Behandles hjælpemidlet (hunden) i overensstemmelse med de stillede krav? Hvem kan inddrages i opgaven med faglig indsigt i hundens velbefindende
- Samarbejde på tværs af sektorer (hvem har pligt til at melde tilbage til hjælpemiddelenheden, hvis samarbejdet mellem hund og bruger ikke fungerer?)
- Proceduren, hvis bevilget hjælpemiddel/hund skal frakendes.