De fleste kommuner oplever, at udgifterne på det specialiserede socialområde stiger og stiger, og at styringen af området kan være vanskeligt. Komponent og de 29 kommuner i KKR Hovedstaden har udviklet en ny analysemodel, der kan monitorere området og forklare udviklingen – for eksempel i forhold til, hvor mange der modtager tilbud, og hvad det koster pr. modtager.
Ifølge social- og sundhedsdirektør i Rødovre Kommune Henrik Abildtrup, der er formand for embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde og specialundervisning i KKR, er udfordringen bl.a., at kommunerne har fokuseret på takstanalyser og mål for takstudvikling for at se, hvordan det går på det specialiserede socialområde.
”Det giver imidlertid ikke hele billedet. I kommunerne kunne vi for eksempel se, selv om vi lykkes med at sænke taksterne, så var der stigende udgifter. Vi vil gerne kunne forklare politikerne, hvad udviklingen skyldes, og hvad pengene bliver brugt til. Derfor så vi et behov for en ny model,” siger han.
Både kollektive og individuelle gevinster
Det har været vigtigt for kommunerne i KKR Hovedstaden, at den nye analysemodel giver bedre muligheder for at:
- Overvåge pris- og udgiftsudviklingen – både på det private og det regionale / kommunale.
- Forklare pris- og udgiftsudviklingen.
- Pege på tendenser og udviklingsspor.
- Inddrage socioøkonomiske variable.
”Vi har brug for at få et bedre grundlag i forhold til at kunne give et billede af, hvordan det samlede område udvikler sig, og så kan der være områder, hvor man skal slå ned og lave en fælles planlægning. Der hjælper modellen os på vej. Modellen giver både et samlet billede, som vi kan bruge i KKR Hovedstaden, og svar til den enkelte kommune,” forklarer Henrik Abildtrup.
Flere kommuner giver bedre data
Ifølge Henrik Abildtrup er en af styrkerne ved den nye model, at de 29 kommunerne i KKR Hovedstaden er gået sammen om bestillingen.
”Det betyder meget, at vi er mange kommuner med. Jo flere og bedre data vi får, jo bedre bliver sammenligningerne. Vi gør det op på samme måde og får en god analyse med gode data. Det giver bedre mulighed for at sammenligne på tværs og tage fat i kolleger, som gør det bedre end os selv. Samtidig får vi lettere ved at udpege temaer i KKR, som vi skal arbejde videre med – for eksempel takstudvikling på private tilbud”, siger han.
Henrik Abildtrup lægger samtidig vægt på, at modellen giver kommunerne bedre muligheder for at præsentere nogle gode data og sammenligninger for deres politikere.
”Den enkelte kommune får måske ikke øje på en tendens, men den kan vi se, når vi kigger på mange kommuner. Vi kan dykke ned i forklaringerne for eksempel i forhold til diagnosegrupper i vækst og give svar på spørgsmål som: Er der nogle steder, vi skal tilpasse indsatser? Skal vi gøre mere eller mindre? Vi har fået et bedre afsæt i forhold til at tage drøftelser for, hvor der er brug for, at vi sætter ind både kollektivt og enkeltvis”, siger han.
