Det er ikke altid nemt at tilrettelægge læring, som imødekommer forskellige læringsbehov og vilkår for at deltage. Når Komponent og Virtio sammen tilbyder digitale videobaserede kurser, har vi et særligt øje på dig, som kender udfordringer ved at få arbejds- og familieliv til at gå op i en højere enhed.
Som bruger af de digitale og videobaserede kurser har du fuld fleksibilitet. Al indhold er tilgængeligt uanset hvor og hvornår du har behov for at tilgå det. Du kan altid vende tilbage og gense et specifikt afsnit, hvis noget skal genopfriskes. Det er også nemmere selv at styre tempoet. Du er f.eks. ikke nødsaget til at tage flere timer ud af kalenderen på en gang.
Den digitale form giver også langt bedre mulighed for at flytte læringen tættere på virkeligheden, og det er godt for læringen – også på arbejdspladsen – fordi indholdet bliver mere relevant og nærværende.
For din arbejdsplads er der også noget at spare – både på de direkte omkostninger og transporttiden. Digitale og videobaserede kurser kan også tænkes ind som forberedelse eller supplement til fysiske læringsforløb og dermed øge kvaliteten af tilstedeværelsesundervisningen.
Alle digitale kurser kommer med et stort øvelsesmateriale til download med opgaver, værktøjer, refleksioner, modeller og egne noter. Undervejs har du mulighed for at kommentere og dele dine erfaringer med andre kursister. Kurserne omhandler temaer indenfor ledelse og kommunikation, og alle underviserne er håndplukket for at sikre en tårnhøj faglighed – en faglighed, som også kan tale ind i din daglig som offentlig leder eller medarbejder. Så oversæt kurserne direkte til din rolle og funktion i det offentlige.