Er du ansat i en kommune eller en region? Arbejder du med køb eller salg af fast ejendom? Så ved du, hvor komplekst et område det er. Lovgivningen er omfattende og praksis kan være svær at gennemskue.

Som ansvarlig for køb og salg af fast ejendom skal du have overblik over de retlige rammer. På dette kursus får du et gedigent overblik samt indsigt i, hvordan du håndterer alt fra markedsdialog til fastsættelse af markedspris, gennemførsel af udbud samt samarbejde med almene boligorganisationer og forsyninger. 

Du vil blive ført igennem lovgivningen og vi vil sammen drøfte skøn, proces og praksis. Vi kommer blandt andet omkring: 

  • Overvejelser om udbud 
  • Fastlæggelse af markedspris
  • Procedure ved udbud; bebyggede som ubebyggede ejendomme
  • Fritagelse for offentligt udbud
  • Almene boligorganisationer
  • Samarbejdsaftaler mellem private projektudviklere og kommunen
  • Opkøbs- og grundsalgsstrategi
  • Køb af fast ejendom
  • Køb af fast ejendom på ekspropriationslignende vilkår
  • Større kommunale bydels- og ejendomsudviklingsprojekter i samarbejde med private
  • Udviklere
  • Gæsteprincippet

”På kurset vil du få en grundlæggende gennemgang af de retlige rammer og udfordringer ved køb og salg af faste ejendomme tilhørende kommuner og regioner, herunder udbudsprocessen og aftaleindgåelsen. Undervejs vil vi sætte fokus på såvel udfordringer som muligheder ved en kommunes samarbejde med almene boligorganisationer, forsyningsselskaber og private projektudviklere.” - Anette Kusk, Advokat (H), LL.M./Partner, Dahl Advokatpartnerselskab
 

Det lærer du

Kurset består af både oplæg og dialog samt konkrete cases fra andre kommuner. Dermed får du både overblik og viden om udbud og køb samt mulighed for at drøfte udvalgte emner. Er der et emne, som du særligt brænder for, eller har du en case fra din egen kommune, som du ønsker i centrum, er du meget velkommen til at sende denne til underviseren inden kursets start.

Efter kurset vil du være klædt på til at:

  • Gennemføre en markedsdialog
  • Planlægge og gennemføre et udbud
  • Argumentere fra fravigelse af reglerne om udbud
  • Gennemføre et køb
  • Samarbejde med eksterne parter som fx almene boligorganisationer og forsyningen og køb og salg
     

Undervisere

  • Advokat (H), LL.M./Partner Anette Kusk LinkedIn
  • Jurist David Kastberg Reimann LinkedIn
  • Afdelingsleder Jesper Holmgaard LinkedIn
8.875 kr.
Sted og startdato
Fredericia: 7. maj 2025
Varighed: 2 dage
Se tid og sted for det valgte forløb
Trinity Hotel og Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia
7. maj kl. 9.00 - 8. maj 2025 kl. 15.30
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

Er du i målgruppen?

Kurset henvender sig til medarbejdere i kommuner og regioner, der arbejder med køb og salg af fast ejendom. 

Tidligere deltager udtaler

”Underviserne formulerede relevante emner for det, vi sidder med i hverdagen – og perspektivet var mere udvidet end blot for ’begyndere’

Kurset havde undervisere, der var specielt erfarne inden for køb og salg, og de leverede det på en måde, hvor det virkelig fangede,”

Janni Døssing Hansen, Køge Kommune

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Program

Kaffe og brød
Velkomst og præsentation
- bordet rundt, introduktion af programmet og forventningsafstemning

Fælles
Baggrund, de offentligretlige rammer, principper og begreber ved salg af fast ejendom
Anette Kusk, David Kastberg Reimann og Jesper Holmgaard
Overvejelser forud for et udbud 1
Hvordan håndteres markedsdialoger? Udbydes der alene på pris, eller skal der f.eks. også være et projekt? Hvilke vilkår skal der stilles? Skal der være ansvarsfraskrivelse ift. jordbund og forurening? Skal der tinglyses vilkår om byggepligt og forbud mod videresalg osv.

Jesper Holmgaard
Pause
Overvejelser forud for et udbud 2
Skal der være købe- og forkøbsret og hvordan håndteres disse? Sikring af vilkår ved udbud af fast ejendom med servitutter og krav om sikkerhedsstillelse f.eks. krav til kvalitet og udførelse af bestemte arbejder. Accessoriske vilkår om f.eks. drift, åbningstid o.l., Håndhævelse af servitutter. Salg til forsyningsselskaber eller tinglysning af rettigheder?

Anette Kusk og David Kastberg Reimann
Frokost
Fastlæggelse af markedsprisen
Hvad er den objektive markedspris? Hvilke forhold har betydning for markedsprisen? Hvornår kan kommunen sælge til under markedsprisen? Salg til almennyttige boligorganisationer og til forsyningsselskaber. Fælles drøftelse og eksempler fra kursisternes hverdag.

Jesper Holmgaard og Anette Kusk
Proceduren ved udbud af såvel bebyggede som ubebyggede ejendomme
Udbudsprocessen herunder eventuel evaluering og bedømmelse af et projekt? Vilkårsændringer før og efter udbud.

Jesper Holmgaard og David Kastberg Reimann
Eftermiddagskaffe
Fritagelse for offentligt udbud
Ankestyrelsens praksis for tilladelse til salg uden forudgående offentligt udbud. Udbudsbekendtgørelsens hjemmel til at undlade offentligt udbud.

Anette Kusk
Almene boligorganisationer
Hvad gælder der særligt, når der er tale om almene boligorganisationer? Opsamling vedrørende ansvarsfraskrivelser, udbudsregler og markedspris.

David Kastberg Reimann
Udbygningsaftaler
Regler og praksis vedrørende frivillige udbygningsaftaler. Hvilke muligheder har kommunen, og hvilke muligheder har grundejer?

Anette Kusk
Middag
Køb af fast ejendom
Hvornår må en kommune erhverve fast ejendom/opføre bygninger?
Kommunalfuldmagtens rammer, herunder gennemgang af praksis, udveksling af erfaringer og afgørelser. Forhandlingsprocessen og aftaleindgåelsen i forbindelse med køb af jord, herunder vilkår for handlen.

David Kastberg Reimann
Køb af fast ejendom på ekspropriationslignende vilkår
Hvornår er der hjemmel hertil? Hvilke betingelser skal være opfyldt for at købe en ejendom på ekspropriationslignende vilkår, herunder i forhold til den skattemæssige fritagelse? Formulering af aftalens vilkår og betingelser. Hvornår kan der tidsmæssigt indgås en aftale om køb på ekspropriationslignende vilkår? Køb i konkurrence med private.

Anette Kusk
Frokost
Momsmæssige udfordringer ved salg af kommunale ejendomme
Er kommunen en afgiftspligtig person? Omfattes et salg af momsfritagelsen for fast ejendom i momsloven? Hvordan påvirker anvendelsen af ejendommen momspligten? Udformningen af det ”gode aftalegrundlag” og muligheden for bindende svar. De momsmæssige konsekvenser for sælger og køber ved et momspligtigt/momsfritaget salg.

Maria Hygum
Køb af ejendomme til offentlige formål
Køb af byggeretter i den tætte by og i oplandet. Forhandlingsproces i forbindelse med lokalplanlægning. Køb på frivillig basis i stedet for ekspropriation. Vilkår for handlen – hvad er markedsprisen? Gennemgang af proces ved begæring om overtagelse.

David Reimann
Eftermiddagskaffe og tak for denne gang

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

AH
Koordinator
Aida Hadzimahovic Buzdalek
Sigga landskab
Chefkonsulent
Sigga Birkvad