Hvornår skal en kontrakt i udbud? Hvordan gennemfører du et udbud? Hvilke regler og frister skal overholdes for at udbuddet er gyldigt og for at minimere risikoen for klager? Er det muligt at ændre på krav og betingelser i udbudsmaterialet?
Der er mange regler at være opmærksom på i en udbudsproces. Derfor er mange medarbejdere nervøse for at begå fejl, så udbuddet skal gøres om eller kommunen får en klagesag på halsen. Deltag på dette kursus og bliv klædt på til at gennemføre udbud i overensstemmelse med reglerne.
Kurset giver dig en grundlæggende introduktion til:
- Værdiansættelse – hvornår er en kontrakt udbudspligtigt?
- Udbudsmaterialet – hvad består materialet af?
- Udbudsproceduren – hvilke faser gennemløber et udbud og hvad er din rolle som ordregiver?
- Indkøbsmetoder – hvilke indkøbsmetoder anvendes typisk og hvad er fordelene og ulemperne?
- Ændringer til udbudsmaterialet – hvad er mulighederne for at ændre på krav og betingelser under udbudsprocessen?
- Ændringer til en udbudt og indgået kontrakt – hvad er mulighederne for at gennemføre ændringer efter offentliggørelse af udbuddet ?
”Som advokat oplever jeg, at mange udbud må gå om, fordi medarbejderne ikke har styr på de grundlæggende regler. Det er spild af tid og penge. Særligt fordi medarbejderne kan lære de grundlæggende reglerne rimelig hurtigt, hvis de fx får en dag væk fra driften og får gennemgået regelsættet fra a til z” - Kathrine Ahrenholt, advokat hos Molt Wengel
Underviser
Kathrine Ahrenholt, advokat hos Molt Wengel Kathrine Ahrenholt | LinkedIn
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristen, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristen.
Kurset henvender sig til nyuddannede eller nyansatte med ansvar eller opgaver indenfor udbud.
Hvad får jeg med hjem fra kurset?
Efter kurset vil du:
- Kende reglerne for at opgøre en kontrakts værdi og dermed vide, hvornår en kontrakt er udbudspligtig.
- Have overblik over, hvad et udbudsmateriale består af og set eksempler på udbudsbekendtgørelser, ESPD samt udbudsbetingelser.
- Vide, hvad en udbudsprocedure består af og kende reglerne for et begrænset udbud, et offentligt udbud samt udbud med forhandling. Du vil også opnå viden om fordele og ulemper ved de forskellige procedurer.
- Kende til forskellen på indkøb via rammeaftale og dynamisk indkøbssystem. Desuden, hvornår det ene indkøbssystem bør anvendes fremfor det andet samt hvad det kræver af dig som ordregiver i udbudsfasen, ved træk på indkøbssystemet og i forbindelse med den generelle drift.
- Mulighederne for at ændre udbudsmaterialet under udbudsprocessen samt muligheden for dialog mellem ordregiver og tilbudsgiver.
- Mulighederne for at ændre i en udbudt og indgået kontrakt jf. udbudslovens kap. 15.
Målgruppe
’Kursus i udbudsret (begynder)’ henvender sig til dig, som er nyuddannet eller nyansat, og som har ansvar eller opgaver inden for udbud. Hvis du er mere erfaren og øvet, anbefaler vi, at du tager Kursus i udbudsret (øvet).
Program
- Udbudspligt
- Behovsanalyse og markedsundersøgelser
- Indkøbsmetoder og kontrakter
- Udbudsprocedurer
- Udvælgelse af ansøgere
- Evaluering og tildeling
- Klageadgang og retsmidler
- Tip en 13’er
- Spørgsmål og opsamling