Fordyb dig i myndighedsrammen, komplekse byggesager og håndhævelsessager, så du efterfølgende kan stå skarpt juridisk og bidrage med kvalificeret sparring til kolleger. Programindholdet er udarbejdet i samarbejde med DABYFO.
Det er et fagligt stærkt program med fokus på jura og myndighedsrammen med tid til at nørde og blive skarpe på den forvaltningsmæssige ramme med afsæt i lovgivning, principper og praksis.
Retssikkerhed er en grundpille i en demokratisk retsstat som Danmark. Det kommer ikke mindst til udtryk, når myndigheder bruger de kompetencer, som de ved lov er tildelt, til at træffe afgørelser – således som man gør, når man behandler byggesager. Når man træffer afgørelse, bruger man sin myndighedsmagt til at bestemme, hvad der skal gælde, og de grundlæggende regler og principper for retssikkerhed har således også stor betydning for byggesagsbehandling. Men retssikkerheden er udfordret, bl.a. som følge af omfattende og kompleks lovgivning, høje forventninger fra borgere, pres på ressourcer, behov for specialiseret faglighed og en presset juridisk afdeling.
Gennem 3 dage fordyber vi os i myndighedsrammen, komplekse byggesager og håndhævelsessager, så du efterfølgende kan stå skarpt juridisk og bidrage med kvalificeret sparring til kolleger.
Dagene bygges op i en vekselvirkning mellem oplæg, drøftelser, cases og besøg udefra. Et trygt rum til erfaringsudveksling og læring.
Undervisere
- Christian Hesthaven er jurist og direktør for styrelsen Nævnenes Hus i Viborg, som hører under Erhvervsministeriet. Tidligere ansat i Justitsministeriet, herunder som ministersekretær og kontorchef.
- Michael Borup Lund er Civilingeniør og fagkoordinator for byggesagsområdet i Silkeborg Kommune.
Se hvad prisen inkluderer
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse.
Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart.
Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Er du i målgruppen?
Kurset er for erfarne byggesagsbehandlere i kommunerne - minimum 5 års erfaring anbefales.
Opbygning af byggesagsbehandleruddannelsen
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Grundlæggende (modul 1)
Her får du styr på det formelle grundlag for god og korrekt byggesagsbehandling, med afsæt i byggemyndighedens retsgrundlag, Bygningsreglementet og de grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Videregående (modul 2)
På dette modul går vi i dybden med planloven og dennes kobling med byggeloven. Vi arbejder desuden med juraen i de skønsmæssige afgørelser og konsekvenser.
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Den erfarne sagsbehandler (modul 3)
På overbygningen fordyber vi os i myndighedsrammen, komplekse byggesager og håndhævelsessager, så du efterfølgende kan stå skarpt juridisk og bidrage med kvalificeret sparring til kolleger.
Program
Dag 1 - I dybden med myndighedsrammen
Som embedsmænd er vi sat i verden for at administrere efter lovens hensigter samtidig med, at vi varetager alle borgeres interesser efter lovgivningen, og vi er hele tiden sat i en situation, hvor vi skal foretage vanskelige afvejninger om modsatrettede hensyn over for hinanden. Det gælder også, når vi som led i byggesagsbehandlingen skal træffe afgørelser med bindende virkning over for virksomheder, borgere mv.
I den proces er der mange snubletråde, o.g mange oplever måske, at der i stigende grad fra borgere, presse og politikere er fokus på fejl. Der er imidlertid - og heldigvis - ikke frit spil, når man som sagsbehandler udøver myndighed ved at træffe afgørelser. Man er således som sagsbehandler godt hjulpet, hvis man forstår den juridiske ramme, man skal agere inden for. Men samtidig er det næsten som om, at jo mere, vi ved om den juridiske ramme, jo flere spørgsmål dukker der op i det konkrete møde med sagerne.
I dag sætter vi med det afsæt fokus på den lovgivningsmæssige ramme omkring myndighedsudøvelsen, når man træffer afgørelse, og vi zoomer ind på de forskellige elementer i sagsbehandlingen, når der skal træffes afgørelse i en byggesag. Samtidig berører vi de spændingsfelter, der kan opstå mellem politik, ledelse og sagsbehandler
I den proces er der mange snubletråde, o.g mange oplever måske, at der i stigende grad fra borgere, presse og politikere er fokus på fejl. Der er imidlertid - og heldigvis - ikke frit spil, når man som sagsbehandler udøver myndighed ved at træffe afgørelser. Man er således som sagsbehandler godt hjulpet, hvis man forstår den juridiske ramme, man skal agere inden for. Men samtidig er det næsten som om, at jo mere, vi ved om den juridiske ramme, jo flere spørgsmål dukker der op i det konkrete møde med sagerne.
I dag sætter vi med det afsæt fokus på den lovgivningsmæssige ramme omkring myndighedsudøvelsen, når man træffer afgørelse, og vi zoomer ind på de forskellige elementer i sagsbehandlingen, når der skal træffes afgørelse i en byggesag. Samtidig berører vi de spændingsfelter, der kan opstå mellem politik, ledelse og sagsbehandler
Kaffeøen åbner
Velkommen
Gensidig præsentation og forventningsafstemning med afsæt i programmet og det vi hver især er optaget af og fylder hjemme i vores afdeling.
Genopfriskning af rammerne som embedsmand
Som byggesagsbehandler er man ansat i en offentlig myndighed og er i den forbindelse embedsmand. Med afsæt i principperne om Kodex XII og vejledningen om God adfærd i det offentlige gennemgår vi kort de grundlæggende krav, der stilles til os i vores virke som embedsmand, og hvor der jævnligt er risiko for, at man kan træde ved siden af i mødet med borgere og øvrige aktører i en byggesag.
Sagsbehandlingsreglerne
I dette modul ser vi nærmere på de formelle regler, som skal overholdes i alle tilfælde, hvor en myndighed skal træffe en afgørelse i fx en byggesag. Hvornår må man overhovedet beskæftige sig med en sag (habilitet), hvad skal der til, for at man kan siges at have brugt myndighedsmagten til at have truffet en afgørelse (afgørelsesbegreb), hvem skal betragtes som parter i en sag, hvilke krav stilles der til vores sagsoplysning, og hvilke rettigheder har sagens parter (partshøring, begrundelse, klageret, klagevejledning mv.)
Frokost
Skønsudøvelsen
I mange tilfælde, når man skal træffe afgørelse i en byggesag, kan man ikke finde svaret ved at slå op i en lovtekst. Vi er med andre ord som myndighed overladt et skøn. Det skøn er imidlertid aldrig helt frit, og i dette modul zoomer vi ind på, hvad der gælder, når vi udøver vores skøn.
Vi gennemgår kort de forskellige former for lovbestemmelser med mere eller mindre adgang til skønsudøvelse, og dernæst gennemgår vi de konkrete krav til skønsudøvelsen, som i vid udstrækning er såkaldte udskrevne retsgrundsætninger (til dels udledt af praksis), men som gælder på lovs niveau. Det gælder navnlig princippet om saglighed/forbud mod magtfordrejning, forbud mod skøn under regel, og principperne om ligebehandling, proportionalitet, god forvaltningsskik mv.
Vi gennemgår kort de forskellige former for lovbestemmelser med mere eller mindre adgang til skønsudøvelse, og dernæst gennemgår vi de konkrete krav til skønsudøvelsen, som i vid udstrækning er såkaldte udskrevne retsgrundsætninger (til dels udledt af praksis), men som gælder på lovs niveau. Det gælder navnlig princippet om saglighed/forbud mod magtfordrejning, forbud mod skøn under regel, og principperne om ligebehandling, proportionalitet, god forvaltningsskik mv.
Kaffe og indtjekning
Reaktionsmulighed ved ulovlige afgørelser
I en kompleks verden som den, man agerer i som byggesagsbehandler, er der en naturlig risiko for, at man kan begå fejl. I dette modul ser vi derfor nærmere på, hvad der sker, hvis vi i en byggesag træffer en afgørelse, som viser sig i et eller andet omfang ikke lever op til lovens krav - enten kravene til sagsbehandling eller afgørelsens indhold.
Der findes således et væld af forskellige reaktionsmuligheder, og vi koncentrerer os primært om klageinstansernes forvaltningsretlige handlemuligheder, men vi kommer også ind på, hvornår er der risiko for andre sanktioner herunder tjenestelige reaktioner over for medarbejdere og erstatningsansvar for myndigheden.
Der findes således et væld af forskellige reaktionsmuligheder, og vi koncentrerer os primært om klageinstansernes forvaltningsretlige handlemuligheder, men vi kommer også ind på, hvornår er der risiko for andre sanktioner herunder tjenestelige reaktioner over for medarbejdere og erstatningsansvar for myndigheden.
Læringsopsamling
Egen tid
Netværksmiddag
Dag 2 - Myndighedens handlemuligheder
Velkommen til en ny dag – dagens program
Helhedsvurderinger & begrundelseshensynet
Helhedsvurdering kan være en svær størrelse selv for den erfarende byggesagsbehandler. Hvornår er noget sædvanligt og hvad menes der med hvad tilstræbes for området?
Vi tager et kig på ordlyden af en række af afgørelser fra Byggeklageenheden, som skal gøre os klogere på hvilke overvejelser og hensyn der blandt andet skal og kan inddrages.
Vi tager et kig på ordlyden af en række af afgørelser fra Byggeklageenheden, som skal gøre os klogere på hvilke overvejelser og hensyn der blandt andet skal og kan inddrages.
Byggelovens § 14 &18 – Afskærmning og manglende vedligehold af bygninger
Rundt i landet står flere bygninger tomme og som ikke pynter i bybilledet – De lokale politikere har ofte et ønske sammen med lokalforeninger om at bygninger bringes i en stand, så de ikke skæmmer bybilledet. Tilsvarende gælder ved ejendomme hvor beboerne samler på genstande hvor der ofte er naboer der er generet. Byggesagsbehandler er ofte udfordret i disse sager der skal foretages et konkret skøn ift. om betingelserne for håndhævelse af enten §14 eller 18 er til stede, hvilket kan få selv den erfarende byggesagsbehandler til at blive i tvivl.
Frokost
Case arbejde: Byggelovens §14 -18
Byggelovens §13 – Terrænregulering uden for lokalplanlagte områder
Hvor kan man benytte §13 i byggeloven til påbyde en terrænændring og hvordan kan man f.eks. sikrer sig at der er tilstrækkeligt grundlag for benyttelse bestemmelsen?
Der bliver bragt eksempler på håndhævelse og afgørelser, samt eksempler på fremgangmetoder få at få forholdet belyst.
Der bliver bragt eksempler på håndhævelse og afgørelser, samt eksempler på fremgangmetoder få at få forholdet belyst.
Kaffepause
Planlovens §14 forbud mod etablering af forhold og nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse.
Vi tager et kig på muligheden for at benytte Planlovens §14 i forbindelse med byggetilladelse og nedrivningssager, samt de procesmæssige overvejelser, faldgrupper og overtagelsespligt.
Fælles læringsopsamling
Egen tid
Netværksmiddag
Dag 3 - Ombygningsager og lovliggørelser
Velkommen til en ny dag
Ombygningssager – Ændring af brandmæssige forudsætninger/ statisk virkemåde
Hvornår kræver en ombygning byggetilladelse? Tidligere var det et simpelt spørgsmål de fleste byggesagsbehandlere kunne svare på. I dag kræver det efterhånden indgående kendskab til en bygnings eksisterende forudsætninger og et større kendskab til bilag og vejledninger til kapitel 5 i bygningsreglementet. – Hvad er det der skal fokuseres på i den forbindelse og hvordan bliver man sikker på at man foretaget en tilstrækkelig vurdering? Hvad siger lovgivningen og hvad kan man gøre i praksis?
Der tages udgangspunkt i eksempler, hvor der ikke er præcis lovgivning og vejledning.
Der tages udgangspunkt i eksempler, hvor der ikke er præcis lovgivning og vejledning.
Kaffepause
Case arbejde/diskussion - Ombygningssager – hvornår kræver det byggetilladelse?
Lovliggørelsessager muligheden for anvendelse af §28 og §29 i Bygningsreglementet
Der er indført bestemmelser omkring lovliggørelse i BR18, her i blandt at bygningsmyndigheden har mulighed for at behandle både brand- og konstruktionsforhold.
- Betyder det at bygningsmyndigheden kan behandle både brand og konstruktionsforhold som tidligere? Hvor går grænsen?
Der tages udgangspunkt i bestemmelserne formål og eksempler på anvendelse i praksis.
- Betyder det at bygningsmyndigheden kan behandle både brand og konstruktionsforhold som tidligere? Hvor går grænsen?
Der tages udgangspunkt i bestemmelserne formål og eksempler på anvendelse i praksis.
Frokost
Lovliggørelsesager i praksis– Overvejelser for fremgangsmåde, proces og formelle regler i forhold indholdet af et påbud
Lovliggørelsesager er komplekse og sagerne vokser i stigende grad hos kommunerne, men hvordan skal de håndteres og hvad er den gode men også den rigtige proces?
Hvordan meddeler man et præcist påbud om lovliggørelse og hvad skal man være særligt opmærksom på i den forbindelse?
Der tages udgangspunkt i eksempler på komplekse lovliggørelsessager og går praksisnært til processen fra opstart til påbud.
Hvordan meddeler man et præcist påbud om lovliggørelse og hvad skal man være særligt opmærksom på i den forbindelse?
Der tages udgangspunkt i eksempler på komplekse lovliggørelsessager og går praksisnært til processen fra opstart til påbud.
Fælles diskussion
Fælles afsluttende læringsopsamling
Tak for denne gang
