Når kommunerne med den nye ældrelov skal visitere i rummelige pleje- og omsorgsforløb, skal vi tænke styringen anderledes. På denne læringsdag får du viden om, hvordan en styringsmodel baseret på forløb kan konstrueres, så den understøtter en organisering med faste, tværfaglige og/eller selvstyrende teams.

Visitation til forløb stiller nye krav til styringen 

Alle kommuner skal med den nye ældrelov arbejde med at øge medarbejderkontinuiteten for borgerne og øge trivslen blandt medarbejderne gennem organisering i faste teams, herunder visitation til forløb fremfor enkeltydelser. 

Tanken er, at visiteringen i forløb skaber bedre muligheder for, at de udførende medarbejdere tværfagligt og sammen med borgerne kan koordinere og planlægge, hvornår borgeren skal have hvilke besøg. Dette kalder i mange kommuner på en ændring af styringen at gå fra en model, hvor man har visiteret meget detaljeret til en model, hvor man visiterer bredere.  

På denne læringsdag ser vi nærmere på, hvordan en styringsmodel baseret på forløb kan se ud. Vi ser på faldgruberne og på, hvordan en model baseret på forløb kan understøtte den rehabiliterende tankegang, og stadig sikre, at vi har styr på økonomien. 

Derudover får du mulighed for at møde kommuner, som allerede har omlagt styringen til pakker/forløb. Læringsdagen vil være dialogbaseret, og du har derfor rig mulighed for at stille spørgsmål og vidensdele med deltagerne fra andre kommuner.  

 

Dit udbytte af læringsdagen 

På læringsdagen får du inspiration og viden om,  

  • hvordan man kan skabe den store omlægning af styringsmodellen
  • hvordan man konkret kan konstruere forløb inden for ældrelovens rammer
  • hvordan der med forløb skabes incitament til at rehabilitere borgerne
  • hvordan der helt konkret planlægges med forløb
  • hvordan man kan afregne leverandørerne med forløbstakster
  • hvordan man gennem datadrevet ledelse kan holde styr på økonomien  

 

Hvem kan du møde på læringsdagen?

På læringsdagen vil følgende holde oplæg: 

Heidi Jul Nielsen, leder af Økonomi og Analyse i Hedensted Kommune, vil dele Hedensted Kommunes erfaringer med styring på ældreområdet. Hedensted Kommune har i en årrække haft en styringsmodel baseret på pakker og har senest organiseret hjemmeplejen i små teams. På læringsdagen fortæller Heidi om erfaringerne med overgang fra enkeltydelser til pakker, og hvordan der nu afprøves faste rammer til hjemmeplejen. Heidi vil også komme ind på, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forhold til tilpasninger til de nye krav til helhedsplejen i Ældreloven.

Yvette Wejergang, økonomikonsulent og Tommy Rewers, teamleder i Odense Kommune vil dele Odense Kommunes erfaringer med styring på ældreområdet. Odense Kommune har i en årrække haft en styringsmodel baseret på forløb og er også i fuld gang med at organisere hjemmeplejen i små teams. På læringsdagen fortæller Yvette og Tommy om, hvordan deres forløb er konstrueret, hvad der er vigtigt at holde sig for øje, når man styrer med forløb, og hvilke erfaringer Odense Kommune har gjort sig med afregning af både kommunale og private leverandører via de visiterede forløbstakster. Yvette og Tommy vil også komme ind på, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forhold til de nye krav til helhedsplejen i Ældreloven.

Ida Rasmussen og Thilde Lydiksen, chefkonsulenter i Komponent, vil dele ud af Komponents erfaringer med udvikling af styringsmodeller i forbindelse med implementering af Ældreloven. De vil fokusere på, hvilke rammer Ældreloven sætter for fremtidens styringsmodeller på ældreområdet.

 

3.900 kr.
Sted og startdato
Middelfart: 30. oktober 2025
Se tid og sted for det valgte forløb
Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
30. oktober 2025 kl. 9.30 - kl. 16.00
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Er du i målgruppen?

Faglige ledere, myndighedsledere og økonomikonsulenter på ældreområdet. Læringsdagen er også relevant for ledere og medarbejdere, der er ansvarlige for planlægningsopgaven på ældreområdet eller faglige konsulenter/projektledere, der arbejder med afprøvning og implementering af faste og selvstyrende teams. 

Program

Morgenmad og kaffe
Velkommen og indflyvning: Udvikling og tendenser på området
Erfaringer fra Hedensted Kommune
Pause
Erfaringer fra Odense Kommune
Frokost
Erfaringer fra Roskilde Kommune
Spørgecafé - runde 1
Pause
Spørgecafé - runde 2
Opsamling i egen kommune
Fælles opsamling
Tak for i dag

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

THLY
Chefkonsulent
Thilde Lydiksen
landskab
Koordinator
Kirstine Marie Sørensen