Bliv en stærkere vejleder – styrk din praksis og dine kompetencer
Vejledning er en central del af at sikre et godt lærings- og udviklingsforløb for elever, studerende og praktikanter i det offentlige Danmark. Som vejleder spiller du en afgørende rolle i at skabe de bedste rammer for læring, trivsel og faglig udvikling. Men vejledning kræver også indsigt, redskaber og kompetencer for at kunne støtte, motivere og udvikle eleverne, de studerende mm. bedst muligt.
På denne side finder du en samlet oversigt over de forløb Komponent udbyder, der er målrettet vejledere i kommunerne og regionerne. Uanset om du arbejder med kontorelever, sundhedsadministrative studerende eller elever i andre praktikforløb, klæder vores forløb dig på til opgaven.
Praksisnære værktøjer
På alle forløb har vi fokus på de praksisnære værktøjer, der hjælper dig i din rolle som vejleder.
Du får bl.a. indsigt i:
- Læringsstile og persontyper
- Coaching og feedbackmodeller
- Strukturer, skabeloner og praktikplaner
Hvorfor er rollen som vejleder vigtig?
Vejlederrollen handler om meget mere end blot at videregive viden. Det handler om at sikre, at den enkelte elev, studerende eller praktikant får et udviklingsforløb, der passer til deres kompetencer og læringsmål.
Som vejleder skal du kunne motivere, coache og støtte i at finde løsninger på den enkeltes udfordringer og dermed tager ansvar for egen læring.
Forløb for vejledere
Få hjælp til at forstå de yngre generationer, så du kan vejlede dem bedre
De yngre generationer bringer nye forventninger, værdier og tilgange til arbejdslivet, som kan udfordre de eksisterende normer på arbejdspladsen.
Som vejleder spiller du en vigtig rolle i at forstå og imødekomme disse forskelle, så du kan støtte og motivere dine elever bedst muligt. Hos Komponent har vi fordybet os i generationsforskning og ledelse af unge – og vi deler gerne vores viden, så du kan skabe de bedste rammer for fremtidens medarbejdere.
Livsfase-, generationsledelse og ledelse af unge
Komponents ungeteam har de sidste 3 år nørdet ledelse af unge, forskellige generationer og fokus på livsfaser. Vi står klar til at dele nye indsigter, aha-oplevelser og konkrete værktøjer med dig.
Temadag: Ledelse af fremtidens generationer
Vær med, når kommunale og regionale ledere samt ledelsesinteresserede mødes til en Temadag med de nyeste indsigter og spændende øvelser om ledelse af unge medarbejdere.
Kommunernes Udviklingscenter
Komponent er kommunernes udviklingscenter. Vi er sat i verden for at hjælpe dig, din afdeling og din organisation. Vi kender det kommunale og offentlige maskinrum indefra, og vi forstår, hvordan det er at arbejde i en politisk styret organisation.
Vi er eksperter inden for vejledning, generationsledelse og den attraktive arbejdsplads og har lavet Danmarks største undersøgelse i attraktiv arbejdsplads.