Generativ kunstig intelligens har allerede fundet sin plads i manges arbejdsliv. I en tid, hvor teknologien udvikler sig med hastige skridt, er det afgørende at være bevidst om, hvilke muligheder og udfordringer værktøjer som ChatGPT giver kommunalt ansatte. Et kursus i ChatGPT giver kommunerne kompetencer, så de kan komme godt i gang med at bruge platformen rigtigt og undgå de helt store faldgruber.
Udgivet den 21-03-2024

Hvis ønsket om en personlig AI-assistent står højest på din ønskeliste, så bliver du nødt til først at forstå hvordan du mestrer AI-værktøjet og udnytter det til din fordel i din kommune. Hvis ikke du først har sat dig ind i, hvordan du mestre og udnytter AI-værktøjets muligheder, kan du ende med at spilde din tid og få dårligere resultater. 

For at forstå, hvordan ChatGPT kan integreres og gavne arbejdet i kommunerne, har vi talt med Cristina Kildevang, koordinator i Personale og Digitalisering ved Ringkøbing-Skjern Kommune. Cristina deltog på kurset ChatGPT: Den ultimative assistent i din kommunale hverdag i efteråret 2023.

Cristina og hendes kollegaer kunne se potentialet i ChatGPT men stod samtidig over for flere udfordringer i forhold til integreringen i deres arbejdsprocesser.

 - Udfordringen har jo været, at vi pludselig har fået adgang til en digital platform, som kan en masse, men som også får en masse røde advarselslamper til at blinke. Så vi ønskede som organisation at blive rustet til at anvende ChatGPT uden at bryde relevant lovgivning, forklarer Cristina. 

Cristina understreger vigtigheden af at lære at anvende kunstig intelligens som ChatGPT på en ansvarlig og lovgivningsmæssigt korrekt måde. 

Kurset har hjulpet Cristina og hendes kollegaer med at navigere i denne komplekse problemstilling og finde veje til at udnytte teknologiens potentiale inden for rammerne.

Kvaliteten afhænger af det promptet 

Inden kurset havde Cristina allerede udforsket ChatGPT til privat brug, men det var først efter kurset, at hun begyndte at se dets potentiale i arbejdssammenhæng. Cristina har bl.a. brugt ChatGPT som assistent, når opslag på LinkedIn skulle udtænkes. Her pointerer hun også vigtigheden i at være kritisk over for de svar, som ChatGPT kommer med.

Et af de mest værdifulde aspekter af kurset var ifølge Cristina muligheden for at lære at interagere med ChatGPT på en mere dynamisk måde. Og en forståelse for, at kvaliteten af dit prompt har betydning for det svar, du får fra ChatGPT.

-Før jeg deltog, havde jeg ikke tænkt over, hvor stor betydning det har, at man giver ChatGPT det rigtige prompt. På kurset blev jeg samtidig inspireret til at bruge ChatGPT som sparringspartner og have en dialog med den, men også være kritisk over for det svar den kommer med."

Kurset åbnede hendes øjne for, at hun nu har en ny sparringspartner som kan give effektiv sparring på arbejdsopgaver. Den største udfordring for Cristina er, at vænne sig til at bruge ChatGPT dagligt og træne sig selv i at prompte.

Intensiveret fokus på ChatGPT

Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2024 intensiveret deres fokus på ChatGPT og har besluttet at klæde 200 administrative medarbejdere og leder på ift. brugen af ChatGPT. Det betyder, at kommunen har købt 10 dagskurser som bliver afholdt i løbet af foråret 2024. Målet er, at de får et fælles sprog og forståelse for de nye muligheder, som ChatGPT kan give dem. 

Til det tilføjer Cristina: 

-Vi har valgt at blande deltagerne, så vi kan opnå og udnytte den erfaring og viden der er på tværs af fagområder. 

At valget faldt på Komponent som underviser er ikke en tilfældighed:
- Vi valgte Komponent, fordi I er så kommunalt mindede i arbejdet med ChatGPT. I har gjort det mega relevant i en kommunal kontekst.”

Til spørgsmålet om Cristina vil anbefale kurset til andre offentligt ansatte, svarer hun:

- Helt sikkert. Kæmpe stort fedt ja. Kurset er godt strikket sammen, men I har også nogle bragende dygtige undervisere. Vi havde fornøjelsen af Martin og Thøger. De kan noget helt særligt, både ift. til deres vidensniveau og deres måde at formidle på.

ChatGPT repræsenterer en ny æra af teknologi, der kan revolutionere kommunernes arbejdsgange. Gennem uddannelse og kompetenceudvikling kan kommunalt ansatte som Cristina integrere generativ kunstig intelligens ansvarligt og effektivt i det daglige arbejde, hvilket gerne skulle resultere i øget produktivitet og forbedret service til borgerne.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

MN
Chefkonsulent
Martin Nielsen
THT
Chefkonsulent
Thøger Terp
MIB
Koordinator
Michaela Bundgaard