Det succesfulde projekt skabes nemlig ikke alene af den dygtige projektleder, det er også nødvendigt, at organisationen kan understøtte projektet bedst muligt igennem hele dets levetid, fra opstart til afslutning. Så selvom projektlederens rolle i projektet er særdeles vigtig, så er det også nødvendigt at linjeledelsen er bevidste omkring projektet og kan skabe den nødvendige opbakning, det har brug for. Alt sammen, så der kan træffes de rette beslutninger på vegne af projektet. På den måde kan man fjerne evt. barrierer, som ligger udenfor projektets rækkevidde og koble det på de strategiske målsætninger i organisationen. Derfor er det afgørende, at samspillet mellem projektledelse, linjeledelse og basisorganisation fungerer bedst muligt.
For, at få dette til at fungere, kan linjeledelsen med fordel styrke sit styregruppearbejde og evt. også anvende program- og porteføljeledelse.
Og så skal vi huske på, at den projektbevidste linjeledelse er kendetegnet ved, at den kun søsætter de projekter, der er nødvendige. Hverken flere eller færre. Det vil også sige, at ledelsen har en klar idé om, hvornår en opgave skal blive til et projekt. Endelig er den projektbevidste linjeledelse skarp på rolle- og ansvarsfordelingen i og omkring projekterne, så der ikke opstår usikkerhed om mandater og beslutningsroller i projekterne.
Alt dette er forudsætninger for den modne projektorganisation, som formår at skabe succesfulde projekter, der tilfører reel værdi til sin basisorganisation.
Nedenfor kan du læse mere om, hvad Komponent tilbyder indenfor styregruppearbejde, samt program- og porteføljeledelse.
For ledere, chefer og direktører
Den formelle ledelse er helt afgørende, hvis det enkelte projekt skal kunne skabe så stor værdi som muligt. For at det kan lykkes, er der en række opgaver, som altid skal ligge hos den formelle ledelse, på de forskellige ledelsesniveauer.
De opgaver handler om at sidde i en projektstyregruppe. Det handler om at kunne køre et projektprogram, hvis en opgave er af sådan et omfang, at det er nødvendigt at organisere en række projekter omkring en overordnet opgave, man så vælge at gøre til et program. Endelig skal den formelle ledelse også kunne have overblikket over den samlede mængde af projekter i organisationen og her vil man typisk benytte den såkaldte projektportefølje til dette formål.
Komponent tilbyder således ledere, chefer og direktører mulighed for at blive klogere på styregruppen, projektprogrammet og projektporteføljen, så de kan understøtte organisationens projekter og projektledere bedst muligt.
Styrk jeres styregruppe
Styregruppens opgave handler om at træffe gode beslutninger til fordel for projektet og at understøtte projektleder bedst muligt. Forløbet henvender sig til både ledere, chefer og direktører, som skal indgå i projektets styregruppe.
På forløbet vil vi arbejde med følgende indholdselementer:
- Hvornår bliver en opgave et projekt?
- Den gode projektopstart
- Projektorganisering
- Rolle- og ansvarsfordeling
- Projektets grunddokumenter
- Implementeringsunderstøttelse
Forløbet tilbydes som udgangspunkt som et 2 dages forløb, men kan selvfølgelig skræddersyes, så det passer til netop din organisations behov, f.eks. også som workshop og lign.
Styrk jeres program- og porteføljeledelse
Hvis I gennemfører mange projekter i organisationen og hvis de skal kunne understøtte jeres strategiske målsætning, kan I med fordel anvende program- og porteføljeledelse.
Eksempler på spørgsmål, som vi vil arbejde med her:
- Hvornår bliver en opgave til et projekt?
- Hvordan kobler vi et projekt på jeres overordnede strategi?
- Hvordan leder man flere projekter indenfor samme programområde?
- Hvad skal vi måle på, når vi kører en projektportefølje?
- Skal det være porteføljestyring eller porteføljeledelse?
I kan med fordel købe forløbet hjem til ledelsesgruppen, som et skræddersyet kursusforløb eller som en workshop, som vil blive tilpasset til netop jeres unikke behov. Både i forhold til længde og indhold.
Køb forløb hjem til din organisation
Komponent har stor erfaring med skræddersyede forløb i vores kommuner og regioner. Igennem de seneste år har vi gennemført projektforløb, som har spændt mellem 2 - 8 dage, med eller uden efterfølgende eksamen.
Fordelene for dig og dine kolleger er:
Indsigter i de samme værktøjer og et fælles projektsprog, som kan styrke mange procesgange.
Fordelene for din organisation er:
Et strategisk afsæt til at blive en mere projektmoden organisation, som indtænker ledelsesniveauer, roller og ansvar.