Hjælp, hvordan kan jeg lede opad imod min chef og styregruppe i projektet?
Hvordan går samarbejdet med din projektejer? Oplever du, at det ofte kan være svært, at få din projektejer i tale, eller oplever du, at I ikke altid taler i samme retning? Og oplever du, at ansvaret ofte havner mellem to stole og i sidste ende lander hos dig. Også selvom du ikke har mandat til det?
På dette webinar vil vi kigge ind i, hvordan projektlederen kan tydeliggøre roller og ansvar ved at give et positivt modspil til projektejer og styregruppe. Når det kan være vanskeligt, så er det fordi det ofte kræver mod, når man udfordrer det organisatoriske hierarki. Det kræver bevidst arbejde med sin positionering, så man kan skabe grundlag for forventningsafstemning.
På webinaret stiller vi spørgsmålet: Hvordan kan man som projektleder arbejde på en position, hvorfra man kan udspørge, rådgive og derved præge det strategiske niveau i projektet for projektets bedste?
Mød din oplægsholder på webinaret
Mikkel Kaels
Mikkel har arbejdet intensivt med projektledelse i mere end 15 år, både som udøvende projektleder i Københavns Kommunes økonomiforvaltning og som underviser i projektledelse på CBS og i Komponent, blandt andet på Den Offentlige Projektlederuddannelse®
Mikkel bruger sin teoretiske viden og praktiske erfaring til at gå tæt på de studerendes egen praksis ved at koble teori og praksis tæt på hinanden, så du som studerende styrkes i din refleksion over din egen projektledelse.
Den Offentlige Projektlederuddannnelse®
Webinaret taler ind i Den Offentlige Projektlederuddannelse®. Her bliver du klædt på til at lede og styre værdiskabende projekter i en politisk styret organisation, hvor du hele tiden skal forholde dig til forskellige interesser, positioner og agendaer.
Du kan søge om støtte via de offentlige Kompetencefonde.