Gidsler med lille indflydelse, men med relevant viden. Magtfulde grå eminencer, hvis interesse er lille og medvirken ikke nødvendig, men som alligevel skal føle sig involverede for ikke at sætte en kæp i projektets hjul. Interessenter, som projektlederen skal lade sove (de negative og passive), eller som skal betragtes som projektets fjender (de negative og aktive).
Interessentanalysen er et af de første værktøjer i den traditionelle projektledelse værktøjskasse, man som projektleder opfordres til at kaste sig over. Interessentanalysen lover, at man med klassificering af projektets interessenter i grupperinger kan vælge den rette kommunikations- og involveringsform til de forskellige grupper. Formålet med interessentanalysen er, at forgribe mulige fremtidige problemer, med den givne viden på det tidspunkt.
Følelsen af at have foregrebet en masse problemer kan være betryggende for en projektleder, der står overfor et nyt projekt med mange involverede. Men er det nødvendigvis til projektets bedste at kategorisere og navngive de, der skal være med til at sikre projektets fremtidige værdi på denne måde? Navngivning som ”grå eminence”, ”fjende” og ”gidsel” leder nærmest tankerne hen på krig og et billede af projektlederen som en soldat eller dukkefører, der kan vælge den rette strategi og trække i de rigtige tråde, så nogle dukker danser og andre ligger fladt på jorden. Med den sprogbrug og tankegang kommer man let til at positionere interessenter, som nogen der skal håndteres, og som man kan få til at gøre bestemte ting, hvis man informerer og involverer på det rette tidspunkt og måde.
I denne artikel reflekterer chefkonsulent Maja Hjort Just over, hvad det gør ved ens tilgang som projektleder til dem, man arbejder sammen med at tænke sådan? Er der andre måder at tænke og handle, som gør at alle, der har med projektets succes at gøre, står på samme side om at sikre gode og bæredygtige resultater?
Påvirk – og lad dig blive påvirket
Den ændrede tænkemåde vil kræve et skift fra at tænke ”interessenter” til ”ressourcer”, der agerer ambassadører for projektet. Det er et skifte fra projektlederen som en, der påvirker andre til at gøre og sige noget bestemt, til en relation hvor projektlederen bliver påvirket og lader sig påvirke ved at betragte alle argumenter og holdninger, positive såvel som kritiske, som værdifulde input til projektets bedste. Så selvom nogle ressourcer i projekt- eller basisorganisation (de, der skal leve med projektets udkom efterfølgende) udfordrer projektets mål, organisering eller implementeringsplan, skal de ikke kategoriseres som modstandere, men ressourcer, der har relevant viden og betydning for projektets succes.
Ambassadørtankegangen har jeg selv haft stor glæde af i mit virke som projektleder, fordi projektets værdi og succes dermed ikke kun afhænger af projektlederen og projektorganisationen men af hele organisationen. Alle står sammen om at lykkes. Definitionen på en ambassadør er ”en diplomat som er chef for en ambassade og sit lands højeste diplomatiske repræsentant i det pågældende land”, og i overført betydning ”en person eller gruppe som repræsenterer et land, en by, en organisation, en virksomhed el.lign. udadtil” (ordbogen.dk). I forbindelse med projektledelse tænker jeg en ambassadør, som en person eller gruppe, der repræsenterer projektet i organisationen – også selvom de ikke er en del af den formelle projektorganisering. Altså medarbejdere i basisorganisationen, som kender og forstår projektets mål og succeskriterier, som tænker i sammenhæng med organisationens drift, omgivelser og andre projekter og som sikrer tilbageløb af information til projektleder og projektorganisation, når projektets kontekst og vilkår ændrer sig undervejs.
Læs mere om
- Stor, større, størst - ambassadørtankegangen og netværk
- Projektets netværk og netværksanalysen
- Og betydningen af altid at stikke fingeren i jorden - og gøre det løbende
ved at klikke på linket i boksen lige nedenfor.
