Deltag i Komponents netværk for offentlige projektledere, hvor vi stiller skarpt på projektlederrollen i offentlige organisationer. I netværket vil du få faglig inspiration, møde kollegaer fra hele landet, dele erfaringer med andre og vende konkrete problemstillinger med fællesskabet, så du i sidste ende kan blive klogere på din egen daglige projektlederpraksis.
Hvorfor har Komponent dette netværk - og hvad får du ud af det?
Offentlig projektledelse er krævende. Mange forskellige aktører, mange forskellige interesser og mange forskellige organisatoriske formål, holdninger og værdier gør, at offentlige projekter ofte kan være komplekse størrelser at navigere med. Det kræver sit at være projektleder i det offentlige.
Med dette netværk vil Komponent understøtte dig som offentlig projektleder, så du kan udvikle dig, både som faglig person og som menneske. Her kan du således blive klogere på dig selv som projektleder. Du kan dele sejre, frustrationer og undren med ligesindede og forhåbentlig blive beriget til at kunne anskue en problemstilling fra et nyt perspektiv, som måske lige præcis kan være løsningen på dit problem.
Netværksmøderne vil bestå af en række faste temaer, såsom:
- Faglige inspirationsoplæg
- Erfaringsudveksling
- Debatter
- Møde med andre projektledere
Hvem kan deltage?
Projekter i offentlige organisationer kommer i mange forskellige størrelser og afskygninger, og det gør projektlederrollen således også. Alle, der således har ansvar eller interesse for projektledelses- eller udviklingsopgaver af mere eller mindre formel karakter, er velkomne i netværket. Det vigtige er, at man har lyst til at deltage med sin viden og samtidig har lyst til at modtage ny viden og indsigt.
Netværksaktiviteter
Netværket tilbyder fire årlige online arrangementer. Udover arrangementerne vil man som medlem af netværket på månedsbasis modtage enten artikler, links til inspiration og andet materiale igennem vores medlemsplatform på MitKomponent.dk.
At netværket er online skyldes, at vi gerne vil have så mange som muligt med. Du sparer således transporttid, og vi kan samtidig holde prisen nede.
Meget for pengene
Det er billigt at deltage i Komponents projektledelsesnetværk. Det koster kun 1.000 kr. om året at deltage.
For det beløb kan du deltage i alle onlinearrangementer og modtage materialer ved siden af på netværksplatformen.
Desuden får du 10 % rabat på Den Offentlige Projektlederuddannelse®, hvis du er betalende medlem af netværket.
Du kan tilmelde dig lige når det passer dig, blot ved at klikke på TILMELD-knappen i boksen til højre.
Alle, der har ansvar eller interesse for projektledelses- eller udviklingsopgaver af mere eller mindre formel karakter, er velkomne i netværket. Det vigtige er, at man har lyst til at deltage med sin viden og samtidig har lyst til at modtage ny viden og indsigt.
Hvis du er betalende medlem af netværket, får du 10 % rabat på deltagelse på Den Offentlige Projektlederuddannelse®
Netværksmøder 2025
Tema: Bevar motivationen i længere projekter
Nogle projekter er i gang over meget lang tid. Måske der skal ventes
på høringer, svar på ansøgninger, tilladelser mm. Måske projektet er
komplekst og involverer mange interessenter? Hvordan bevarer du
motivationen som projektleder, når projektet ”aldrig får en ende”?
Og hvordan skaber du reel fremdrift, når projektet synes at køre
i ring? Det udfolder vi på dette netværksmøde.
Tema: Projektlederens positionering
På dette netværksmøde fokuserer vi på den forhandlede position, man
har som projektleder. Du leder et projekt, men du er ikke leder formelt set
– hvilken betydning har det for din rolle og position? Hvordan kan du
indtage forskellige positioner alt efter hvem og i hvilken retning, du leder?
Vi inddrager perspektiver om magt og taler om, hvordan du med
magtforståelse kan lykkes som projektleder og med projektet.
Tema: AI i projektledelse
Bruger du AI som projektleder? På netværksmødet udforsker vi,
hvordan generativ kunstig intelligens kan være et nyttigt redskab i dit
arbejde som projektleder. Vi sætter fokus på, i hvilke dele af projektet
AI kan hjælpe dig, og vi udveksler gode ”projektleder-prompts”.
Samtidig taler vi om, hvordan man forholder sig kritisk til både kilder
og det indhold, som generativ kunstig intelligens skaber.
Tema : Når projektet ændrer sig undervejs
I er kommet godt i gang med projektet – har lavet målhierarki, udviklet
leverancerog planlagt aktiviteter. Men undervejs ændrer projektet sig.
Pludselig er der krav om flere leverancer. Eller aktiviteterne viser sig
at tage længere tid end beregnet. Hvordan sikrer du som projektleder,
at projektet kommer godt i mål fortsat? Hvordan sikrer du sammenhæng
mellem formål, leverancer og aktiviteter, så projektet ikke forskyder sig?
Det arbejder vi konkret med på årets sidste netværksmøde.
Netværksmøder 2024
Tema: Den gode projektopstart
På årets første netværksarrangement vil vi stille skarpt på den
gode projektopstart, da det er vigtigt, at komme godt fra start i
projektet. Den gode opstart skaber det gode grundlag for resten af
projektets levetid. Men der er flere måder, at komme godt igang på.
På den ene side har vi det formelle projektkommissorium, hvor ledelsen
ofte sættermål og rammer for projektet, mens vi på den anden side
kan havedet mere uformelle og åbne prejektforløb, hvor flere aktører
er inviteret ind i processen. Til netværksmødet vil vi belyse begge
tilgange og se på, hvordan de også flettes sammen i mange projekter.
Det handler i sidste ende om at få defineret det gode projektformål
og dernæst, at få skabt de bedst mulige betingelser for projektet
fremadrettet.
Tema: Mødeledelse og mødefacilitering
Møder og mødeledelse er en ofte overset disciplin i forbindelse
med projektlederens ledelsesrum og projektets aktiviteter. Og når
man tænker på, hvor mange møder, vi ofte afholder i projekter, så
bør det have mere opmærksomhed. Det får det på dette netværks-
arrangement. Formålet er, at vi får endnu mere kvalitet ud af vores møder.
Vi vil således kigge ind i den gode mødeforberedelse, så vi sikrer et godt
grundlag for det kommende møde og vi vil kigge ind, hvordan vi kan
facilitere det gode møde, så vi går fra mødet igen, med de resultater,
vi ønskede at opnå. Husk, vi er som projekterede oftest også mødeledere.
Tema: Konflikter i projekter
Forskellige holdninger og positioner er et positivt vilkår i mange
projekter, da det giver forskellige perspektiver på en problemstilling.
Men det kan også give friktion, for når nogen er uenige og noget er
på spil, og aktørerne ikke træder et skridt tilbage, så er der risiko for,
at forskellighederne fører til konflikter, som kan udfordre projektets
fremdrift. På dette netværksmøde vil vi kigge ind i temaet konflikt og
se på, hvordan vi kan håndtere konflikter på en måde, så de ikke bliver
ødelæggende for projektet.
Tema: Den svære implementering
Mange projekter oplever, at det kan være meget vanskeligt, at få
sine leverancer implementeret ordentligt i basisorganisationen. Ofte
bliver projektet ignoreret, mens det andre gange bliver mødet med
synlig modstand. Man kan tale om, at implementeringen er projektets
syretest. På dette netværksarrangement vil vi stille spørgsmålet, hvorfor
det er så svært, at få leverancerne ud og leve. Det vil vi gør ved at
præsentere en række forskellige implementeringsperspektiver, som
samlet set giver et billede af, hvor mange faktorer, der er i spil, når
projektets indhold skal ud og leve i organisationen bagefter.
Hvad vil det give dig at blive en del af netværket?
Mød her en af hjernerne bag netværket, Mikkel Kaels, som både er chefkonsulent og underviser hos Komponent.
Hør også Mikkel fortælle om vores populære uddannelse Den Offentlige Projektlederuddannelse®.
På uddannelsen bliver du klædt på til at lede og styre værdiskabende projekter i en politisk styret organisation, hvor du hele tiden skal forholde dig til forskellige interesser, positioner og agendaer.
Derfor vil uddannelsen gennem hele forløbet have et stort fokus på, hvordan man kan omsætte læring fra kursusdagene til praksis hjemme i egen organisation.
...og glem ikke at der er mulighed for at søge de offentlige Kompetencefonde om støtte!