Direktør Jakob Bigum har ikke kun erfaring med den danske kommuneverden. Som formand for Kommunale Velfærdschefer har han haft sin gang i Bruxelles, hvor han til daglig fik indsigt i andre europæiske landes styresystemer. Blandt andet sad han med til møder med selvstyrende regioner i Spanien samt møder på embedsmandsniveau med tyske delstater. Med sig derfra erfarede han, at mange af opgaverne kunne sammenlignes 1:1 med de danske kommuners.
Dog adskiller Danmark sig alligevel på ét afgørende princip om en mere decentraliseret magtbalance, hvor beslutningerne i højere grad baseres på demokratiske aspekter og demokratisk forankring – så tæt på borgerne som muligt. Et styresystem som Bigum tror på:
-Jo mere jeg arbejdede der, jo gladere blev jeg for den danske model. (...) Jeg tror grundlæggende på, at man får bedre beslutninger, når de træffes tæt på de borgere, der skal leve med dem. Ikke fordi beslutningerne nødvendigvis bliver bedre, men fordi de bliver langt mere legitime og dermed holdbare gennem en forudgående lokal demokratisk debat, fastslår Bigum.
Aktive medborgere, der trækker på fælles viden
Ifølge Bigum er tiden inde til at undersøge om landets kommuner inddrager borgerne godt nok. Ikke fordi der fundamentalt set er noget nyt under solen, men i kølvandet på New Public Management*-bølgen som var diskuteret i en årrække, synes Bigum, at det er vigtigt at bevare og ikke mindst forbedre en nuanceret diskussion om måden opgaverne løses på i kommunerne.
-De seneste år har jeg set et kommunalt ønske om at inddrage borgerne på en ny måde og i en anden grad end det, vi har set tidligere (...). Og jeg oplever, når vi kigger ud over landskabet, at mange kommuner har diskussioner om, hvor balancen skal ligge, og hvordan man vil sikre den reelle borgerinddragelse, som vi ønsker, fortæller Bigum.
I takt med at presset på velfærdsydelserne er steget, er behovet for mere direkte kommunikation ligeledes vokset. Tidligere har vi interesseret os for borgerne lidt som kunder i en butik, og hvad det er for varer, som kunderne ønsker sig fra de kommunale virksomheder. Ifølge Bigum skal vi nu interessere os for borgerne på en ny måde, som taler mere ind i, hvordan vi skal løse opgaver i det fællesskab, som en kommune er.
-Vi har brug for at forstå borgerne ud over det repræsentative demokrati. Vi har behov for at inddrage dem, måske ikke som kunde i en butik, men som en aktiv medborger, der trækker på noget fælles viden, helt tilbage, som handler om at være en ansvarlig medborger i en kommune, der føler sig forpligtet og inddraget i løsninger af de kommunale opgaver på en anden måde end tidligere, forklarer Bigum.
For hvad er egentlig det vigtigste, som kommunen skal tage sig af lige nu og her? Og hvad kan borgere og pårørende samt vores frivillige foreninger i virkeligheden bedre selv tage sig af? I disse diskussioner besidder borgerne mindst lige så nyttig viden som den kommunale virksomhed.
Det svære er bare at forventningsafstemme og samtidig tydeliggøre, at disse diskussioner skal fungere som genstand for en politisk beslutning. Her er det som udgangspunkt vigtigt at klargøre rammerne for inddragelsen fra start, så både borgere og politikere er på samme side, understreger Bigum.
Borgerinddragelse - en kompliceret balance
Dog er den ønskede inddragelse af borgerne ikke nogen ukompliceret målsætning. Borgerinddragelse er både et spørgsmål om at lytte til borgere i form af høringer og lokalplansmøder. Dem har vi haft længe, og det er typisk den samme trofaste gruppe mennesker, som deltager.
I dag har vi, qua nye teknologiske løsninger, mulighed for at nå bredere ud og skabe flere typer af borgerdiskussioner. Hvordan man så prioriterer ressourcer og tid til at involvere borgerne er for Bigum svært og stadig uklart:
-Det er svært med svært på. Det stiller spørgsmålstegn ved balancen mellem det repræsentative demokrati og borgerinddragelse. Det tror jeg ikke, vi har fundet løsningen på. Den diskussion kan man sikkert høre i flere byråd i Danmark, ikke mindst her i Næstved, og den er vigtig. Det er jo helt legitimt, at man en gang imellem trækker det repræsentative demokratikort. Borgerne har jo stemt på mig, så jeg skal jo træffe beslutningerne og ikke overlade det til borgerne, fortæller Bigum.
Men hvordan får man så aktiveret borgerne til at deltage i diskussionerne? Det er i virkeligheden her, hvor Bigum ser den største udfordring - at få borgerne til at sætte fritid af til borgerseminarer og kommunale møder.
Opgaven er ikke umulig, men den kalder på nye kommunikationsværktøjer. Kommunikationsværktøjer, der muliggør det for borgerne at deltage på andre måder frem for at skulle afsætte friaftener og transporttid på længere strækninger. Tilfredshedsundersøgelser har været én måde at inddrage borgere på, men Bigum sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt den indsigt egentlig gør os klogere. Kunne denne viden i hvert fald benyttes mere effektivt?
- (…) Hvis man som organisation i udgangspunktet ikke har en oprigtig interesse i hvad vores borgere oplever, så risikerer man over tid at hænge fast i et blik på sig selv som omdrejningspunktet for opgaveløsningen og ikke hensyn til borgerne. Man kommer til at se verden indefra og ud i stedet for udefra og ind. Derfor er det vigtigt for mig, at vi finder nogle nye måder at måle borgernes tilfredshed med kommunens indsats på, slutter Bigum.
*New Public Management (NPM) er en reformstrategi, der indfører private ledelsesprincipper i den offentlige sektor for at øge effektivitet, konkurrence og resultatorientering.