Arbejder du med Power BI og synes du også, det kan være svært at holde styr på de mange funktioner og opdateringer? Bliv fortrolig med Power BI, så du kan skabe værdi med data i og for din kommunale organisation med dette to-dags kursus.

Baggrund

Med Power BI er det muligt at behandle og rapportere data på tværs af kilder på en moderne, brugervenlig og intelligent måde. Power BI er samtidig en del af Microsoft-universet og derfor et system, som de fleste allerede har adgang til. Så hvorfor ikke optimere udbyttet heraf?  


Mange kommuner arbejder allerede dataunderstøttet, men at udvikle og drifte reelt værdiskabende og brugbare rapporter for både ledelse og drift, kan fortsat være en udfordring. Teknologien i Power BI er samtidig under hastig udvikling og der kommer løbende nye funktioner til, som fx Co-pilot.  
 

Vil du ajourføres på Power BI og blive klædt på til optimal anvendelse af værktøjet? Så er dette to-dags kursus noget for dig! 


Indhold

Kurset gør dig i stand til at behandle og rapportere data endnu mere præcist, effektivt og intelligent. Desuden vil du blive klædt på til at besvare dine egne spørgsmål til data og drifte Power BI-platformen. På kurset får du også en opdatering på de nyeste funktioner, herunder anvendelse af Co-pilot og kunstig intelligens. Disse nye værktøjer vil sandsynligvis have en kolossal indflydelse på din produktivitet. Vi vil ligeledes undersøge de nye muligheder, der følger efter lanceringen af Fabric, og demonstrere, hvordan både Power App og Power Automate, i samspil med Power BI, kan hjælpe dig med at få en nemmere hverdag. 

Kurset beror på en kombination af oplæg, cases og øvelser, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål og få sparring i forhold til de udfordringer og muligheder, du møder i dit daglige arbejde med Power BI. Dette både som databehandlingsværktøj, men også som en platform til at understøtte rejsen mod at arbejde mere datadrevent – på tværs af organisationen. 

Efter kurset kan du

  • Fungere som superbruger i Power BI, så du selv kan svare på specifikke forretningsspørgsmål. 
  • Formidle data gennem Power BI på en klar og effektiv måde. 
  • Vurdere kvaliteten af dine data. 
  • Rense data fra datakilder og flytte data til Power BI og Excel. 
  • Bygge skræddersyet forretningslogik. 
  • Agere som ambassadør for både den datadrevne dagsorden og fremme datakulturen inden for din organisation. 
  • Udføre administrative opgaver på Power Platformen. 
  • Anvende og formidle Co-Pilot. 
  • Udvikle en dybere forståelse for potentialet inden for Machine Learning. 
  • Skabe overblik over Power-platformen, som et kommunalt BI-værktøj 

 

Hvem møder jeg på kurset? 

På kurset møder du Jakob Kornum, som er løsningsarkitekt og en af landets førende eksperter i brug af Power BI. Jakob har undervist og rådgivet mange kommuner, styrelser og private virksomheder i udvikling og brug af bl.a. Power BI. 

 

Nedenstående program er foreløbigt - Endeligt program offentliggøres efter sommerferien  

 

Er du i målgruppen?

Kurset er først og fremmest for dig, der producerer dataindsigter og som ønsker at blive en haj til Power BI – hvad end du er ny bruger eller ønsker at løfte dine kompetencer til næste niveau. Kurset fokuserer på funktioner og konkret anvendelse af Power BI til databehandling og rapportering, så du bliver endnu bedre til at forstå og bruge værktøjet. 
Kurset er også for dig, der primært aftager BI-rapporter, og som ønsker en nærmere indsigt i Power-platformens potentialer. På kurset kommer vi nemlig også omkring alt det rundt om platformen, der påvirker muligheder og udbytter. Dette med både organisatoriske og IT-tekniske perspektiveringer til bl.a. opsætning, implementering, datakultur, silonedbrydning og forandringsledelse.   

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

RGS
Specialkonsulent
Rikke Grynderup Steffensen
LJB
Koordinator
Lena Judith Buckflash