Om formiddagen vil vi se ind i de ændringerne i loven i forhold til tidligere lovgivning – og se på forskellige snitflader, ændringer i praksis, lovhjemmel og dokumentation.
Om eftermiddagen vil vi have fokus på det socialpædagogiske arbejde med forebyggelse og tiltag, der styrker både omsorgsarbejdet og det pædagogiske arbejde, ligesom vi vil se på og undersøge konkrete dilemmaer fra praksis.
Målgruppen er alle, der arbejder med tilbud og myndighed på det specialiserede voksenområde samt dele af ældreområdet.
Der er ca. 50 pladser på hvert hold.
Formiddag:
Folketinget vedtog den 4. juni 2024 forskellige ændringer til servicelovens regler om magtanvendelse. Hensigten med lovændringen var blandt andet at udvide adgangen til magtanvendelse for at sikre hensynet til andre og for at sikre at personalet på fx botilbud får bedre rammer til at drage omsorg for svage borgere.
Et forslag til en større reform af betingelserne for flytning uden samtykke udgik af lovforslaget efter protester fra mange sider. Der skete dog alligevel ændringer af reglerne om flytning uden samtykke, som kan få reel praktisk betydning.
Også reglerne om de øvrige magtanvendelsesbeføjelser (bl.a. fastholdelse, særlige døråbnere, låsning og sikring af døre m.m.) blev udvidet, ligesom der blev indført nye beføjelser, fx Anvendelse af situationsbestemt kamerakig.
Med lovændringen etableres også ”Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap”, der får afgørelseskompetencen for særligt indgribende former for magtanvendelse.
Reglerne om indberetning ændres på visse punkter, og der kommer nye indberetningsskemaer.
Vi gennemgår lovændringerne i hovedtræk med fokus på deres praktiske betydning, samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne.
Eftermiddag:
Magtanvendelse må aldrig stå i stedet for faglighed – den del kan vi nok alle blive enige om. Men hvad gør man så, når metodeloftet er nået og affektniveauet rammer kaos hos både borger og omsorgsgiver?
Dette og meget mere drøftes på den sidste del af temadagen, når vi via socialpædagogiske metoder som KRAP, Low Arousal og personcentreret omsorg, arbejder med nogle af de dilemmaer som deltagerne står med i deres daglige praksis.
Undervisere
Formiddag: Underviser på Komponents kursus om magtanvendelse på voksenområdet, jurist og advokat Michael Nathan. Han har i mere end 20 år været på Familieretshusets liste over de advokater, der kan beskikkes i sager om flytning uden samtykke, og har været beskikket i ca. 600 sager herom. Han har tillige undervist i dette og beslægtede emner for en lang række offentlige og private organisationer.
Eftermiddag: Chefkonsulent i Komponent Linda Stick. Linda har en grunduddannelse som sygeplejerske, og har senere færdiggjort en Master i organisationspsykologi samt en diplom i ledelse med speciale indenfor projektledelse, forandringsledelse og innovationsledelse.
Derudover er Linda stærkt funderet som konsulent, supervisor, underviser og facilitator, og har bred erfaring indenfor de specialiserede dele af voksenområdet, bl.a. demensområdet, efter mange år som mellemleder samt Marte Meo-terapeut.
Program
Et forslag til en større reform af betingelserne for flytning uden samtykke udgik af lovforslaget efter protester fra mange sider. Der skete dog alligevel ændringer af reglerne om flytning uden samtykke, som kan få reel praktisk betydning.
Også reglerne om de øvrige magtanvendelsesbeføjelser (bl.a. fastholdelse, særlige døråbnere, låsning og sikring af døre m.m.) blev udvidet, ligesom der blev indført nye beføjelser, fx Anvendelse af situationsbestemt kamerakig.
Med lovændringen etableres også Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap, der får afgørelseskompetencen for særligt indgribende former for magtanvendelse.
Reglerne om indberetning ændres på visse punkter, og der kommer nye indberetningsskemaer.
Vi gennemgår lovændringerne i hovedtræk med fokus på deres praktiske betydning, samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne.
Dette og meget mere drøftes på den sidste del af temadagen, når vi via socialpædagogiske metoder som KRAP, Low Arousal og personcentreret omsorg, arbejder med nogle af de dilemmaer som deltagerne står med i deres daglige praksis.
