Det er ingen selvfølge, at en ledergruppe fungerer. Tværtimod kræver det målrettet arbejde – både med sig selv og gruppen som helhed. En af løsningerne kan være sådan et teamudviklingsforløb, som ledergruppen på Lille Værløse Skole i Furesø Kommune netop har været igennem.
Forløbet har haft vægt på at styrke samarbejdsrelationerne i teamet, så alle er blevet mere bevidste om dilemmaer, kollegernes præferencer, og hvordan de bedst muligt kan udnytte hinandens kompetencer. Samtidig har forløbet fokuseret på ledernes personlige lederskab og den læringsledelse, de arbejder med, og som er forstærket via indsigt i egne styrkesider, udfordringer og udviklingspotentialer.
Ny ledergruppe skabte behovet
Lille Værløse Skole har 500 elever på almenområdet, og ifølge skoleleder Peter Thomsen stod skolen for et års tid siden også med ansvaret for en autismeafdeling med 30 medarbejdere og 70 elever. Dermed stod skolen også med en ny ledergruppe og et behov for at finde en fælles identitet.
”Autismeafdelingen lå der fysisk i forvejen, men nu fik vi det ledelsesmæssige ansvar og skulle bl.a. ansætte en ny leder. Derfor blev vi tilbudt et ledelsesforløb. Vi stod som et nyt ledelsesteam, hvor en del af opgaven var at lære hinanden at kende både personligt og fagligt”, siger han.
”VI ER BLEVET KLOGERE PÅ HINANDENS STYRKESIDER OG BLINDE PLETTER. LEDELSESGRUNDLAGET HAR GIVET NOGET, VI KAN HOLDE HINANDEN OP PÅ, OG DET VISER DEN RETNING, VI GERNE VIL. DET ER NOGLE PEJLEMÆRKER I FORHOLD TIL, HVEM VI ER OG GERNE VIL VÆRE. BÅDE I FORHOLD TIL HINANDEN OG EKSTERNE AKTØRER."Emilie Schou Svejstrup, afdelingsleder Lille Værløse Skole
Valget faldt på Komponent og chefkonsulent Per Møller Janniche. Det skyldtes ifølge Peter Thomsen bl.a. Komponents tilgang til forløbet, der blev en blanding af test, systemiske og narrative tilgange samt forståelser fra nyere teorier om teaming og effektivitet i ledergrupper.
Lagde stenene undervejs
Komponent og ledergruppen besluttede at gennemføre et forløb, der fokuserede på samspillet mellem teamet og den enkelte leder, og som skulle munde ud i et ledelsesgrundlag. Dynamikkerne mellem ”jeget” og det støre ”VI” skulle udforskes.
Afdelingsleder på autismeafdelingen på Lille Værløse Skole Emilie Schou Svejstrup er ikke i tvivl om, at både forløbet og ledelsesgrundlaget har givet teamet stor værdi.
”Vi er blevet klogere på hinandens styrkesider og blinde pletter. Ledelsesgrundlaget har givet noget, vi kan holde hinanden op på, og det viser den retning, vi gerne vil. Det er nogle pejlemærker i forhold til, hvem vi er og gerne vil være. Både i forhold til hinanden og eksterne aktører,” forklarer hun.
Den udlægning er souschef og afdelingsleder på almenområdet Morten Kristiansen enig er. Han påpeger desuden, at ledergruppen har fået et fælles sprog.
”Vi kan se os selv som en helhed i stedet for kun ud fra vores eget perspektiv. Vi har fået bedre mulighed for at bruge hinandens styrker. Vi er ikke ambassadører for egen opgave, men for helheden og kerneopgaven”, siger han.
Spot på styrkesider, personlige udfordringer og faglighed
Undervejs i forløbet er de tre ledere blevet udfordret og har fået opbygget deres tillid til hinanden. De startede med grundige, personlige interviews om egen ledelsesfortælling, hvor de andre lyttede, gav feedback og reflekterede kollegaens læring ind i sin egen historie. Det gav åbne og ærlige samtaler om egen ledelsespraksis – herunder de personlige kriser, som har præget den erfaring, som hver enkelt har i dag.
Efterfølgende lavede lederne nogle personligheds og -teamtest, som giver andre perspektiver på egne og kollegernes foretrukne ledelsesstile og tilgange. På den måde kom lederne omkring drivkræfter, historik og definerende begivenheder i form af milepæle og skilleveje både fagligt og privat i kombination med de testbaserede grundlag.
Ifølge Komponents chefkonsulent Per Møller Janniche er der mange veje til at forstå sig selv og et teams samarbejdspotentialer, og hvis man bliver for snæver i tilgangen, så bliver teamets forståelser også defineret heraf.
”Derfor er det ofte en god ide at supplere en mere klassisk afdækning af styrkesider og udfordringer via personlighedstest og teamtest med fx en narrativ tilgang”, forklarer han og uddyber:
”Det gav os mulighed for at underbygge testsvar om personlige præferencer med en masse nuancer, som styrker forståelse og handlekraft”.
Skal turde se det svære i øjnene
Lederne fandt undervejs ud af, at det også kan være en styrke at turde se det svære i øjnene, fordi det giver både indsigt og mere åbne og tillidsopbyggende samtaler.
”Det handler rigtig meget om at turde blotte sig. Jeg vil gerne have, at de andre kender mine svagheder, så de ved, hvor jeg har brug for støtte og kan give støtte,” siger Emilie Schou Svejstrup.
Hun er dog bevidst om, at øvelsen er lettere sagt end gjort. Derfor er hun glad for, at Komponent stod på sidelinjen hele forløbet igennem.
”Per (Komponent, red) er en forudsætning for, at vi er lykkes. Han har stillet de rigtige spørgsmål, holdt os fast og bragt os videre, når det var nødvendigt, og hevet relevant teori ind, hvor det gav mening. Vi kunne ikke have gjort det på samme måde, så vi har nydt at blive faciliteret og udfordret”, siger hun.
Ifølge Per Møller Janniche er det ganske almindeligt, at kriser, udfordringer og de store og vanskelige begivenheder i livet får en fremtrædende plads i kombination med alt det stærke og positive, når en gruppe får tid til fordybelse i egne erfaringer.
”Det er sjældent muligt i hverdagens mere driftsorienterede snakke. Hvis et team virkelig ønsker at udvikle sig sammen, så finder de også ud af, at det at tale om den slags erfaringer rummer et meget stort tillidsopbyggende og forståelsesorienteret aspekt, når det ellers sker på en ordentlig måde, hvor alle kan kigge hinanden i øjnene både før, under og efter”, forklarer han.
”DET, AT VI NU KENDER HINANDEN SÅ GODT, ER EN GENVEJ OG GØR DET LETTERE NÆSTE GANG, VI SKAL LAVE STØRRE OPGAVER SAMMEN. SÅ KAN VI SPRINGE LED OVER OG ER BLEVET MERE EFFEKTIVE I FORHOLD TIL AT UDVIKLE SKOLEN FREMOVER”.Peter Thomsen, skoleleder Lille Værløse Skole
Vil både blæse og have mel i munden
De tre ledere fra Lille Værløse Skole havde alle store forventninger til forløbet, og de er ikke i tvivl om, at forventningerne er blevet indfriet.
”Vi havde bl.a. en forventning om at lære hinanden bedre at kende og komme tættere på hinanden. Det har derfor handlet meget om, hvordan vi ser os som en helhed og sikrer, at vi trækker i samme retning”, forklarer Morten Kristiansen og uddyber:
”Vi har fået øje på et modsætningsforhold mellem stabilitet og langtidsplanlægning kontra dynamik og forandringer. Vi vil gerne begge dele. Vi vil have styr på økonomi, struktur mv., men vi vil også kunne ændre noget i morgen. Vi skal både kunne blæse og have mel i munden. Det kræver selvfølgelig, at vi er gode til at skelne og prioritere i forhold til de forskellige ønsker”.
Som en del af forløbet har lederne været igennem forskellige test – bl.a. en personlighedsanalyse. En personlighedstest og en teamtest har mange fordele. De giver deltagerne et velunderbygget grundlag for at drøfte personlige og fælles præferencer, faldgruber, overgjorte styrkesider, ledelsesstile mv. Hvordan performer man selvstændigt, hvorfor, og hvordan understøtter teamet hinanden?
Nu skal ledelsesgrundlaget stå sin prøve
De tre ledere er nu færdige med selve ledelsesforløbet og samarbejdet med Komponent. De første gange blev brugt på opbygning af teamet og de fælles forståelser, og det hele mundede ud i et døgnseminar, hvor der blev afsluttet med et fælles ledelsesgrundlag. Det er derfor nu, at det nye ledelsesgrundlag og læreprocesserne undervejs skal stå sin prøve og have liv.
”Ledelsesgrundlaget holder os fast i, at det er det, vi står for. Nu skal vi huske at bruge det. Når vi står over for udfordringer og beslutninger, skal vi bruge det til at vurdere, om vi er den rette vej”, siger Emilie Schou Svejstrup.
I løbet af efteråret har skolens medarbejdere mulighed for at give feedback på ledelsesgrundlaget. Det skal dels sikre, at ledelsesgrundlaget bliver en fælles referenceramme for ledere og medarbejdere, og dels vise, om der er noget, de tre ledere har overset.
”Vores ledelsesgrundlag skal bruges til de historier, som vi gerne fortælle. Der er nogle ting, jeg gerne vil have rettet ind blandt andet i personaleledelsen, og der er ledelsesgrundlaget en god rettesnor. Det giver samtidig mine medarbejdere mulighed for at måle mig og hænge mig op på de forskellige punkter”, siger Morten Kristiansen.
Ifølge skoleleder Peter Thomsen skal forløbet ses som en investering i ledelsesteamet.
”Det, at vi nu kender hinanden så godt, er en genvej og gør det lettere næste gang, vi skal lave større opgaver sammen. Så kan vi springe led over og er blevet mere effektive i forhold til at udvikle skolen fremover”, siger Peter Thomsen.
Bevidning: En narrativ metode hvor kollegerne viser, at de har lyttet til den leder, der er blevet interviewet. De kommer ind på, hvad der sagt, hvordan det har inspireret dem selv, hvad det fortæller dem om den pågældende leder, og hvor de kan se genklang i deres egne historier. Det er en meget nærværende måde at tale på, som ofte sætter sig varige og positive spor. Det er imidlertid vigtigt med facilitator/coach, der stiller de rette spørgsmål, giver plads til refleksion og eftertanke samt får den enkelte til at tænke med over det sagte.