Alle mennesker er formet af den tid, de er vokset op i. Derfor har alle generationer deres særlige karakteristika. Teknologiske udviklinger, politiske forhold og verdensøkonomien har alt sammen betydning for, hvordan hovedtrækkene hos en generation former sig. Værdier, normer og kulturer flytter og forandrer sig gennem årene.
I 1930’erne var det normalt at drikke alkohol på jobbet, og cigaretmærkerne reklamerede med, at flest læger røg deres mærker. I dag skal store virksomheder tilbyde gode barselsvilkår til mænd, for at være attraktive. Verden rykker sig, normalen rykker sig – og generationerne og måden at arbejde på rykker sig.
I 2020’erne har vi hele fire generationer på arbejdsmarkedet på én gang. Og der går ikke mere end et par år, før den næste generation – alpha’erne – banker på døren til arbejdsmarkedet som elever og studerende.
Generationsclash på arbejdspladserne
De mange generationer med deres forskellige karakteristika og verdensforståelser møder hinanden på arbejdspladserne nu og i de kommende år. Og deres værdi-clash kommer ikke til at gå stille af sig.
Det er boomerne og X’erne, der har defineret samfundsmodellen og arbejdspladserne i den udformning, vi kender i dag. Deres arbejdsliv er formet gennem klassiske hierarkier og det bureaukrati, der uløseligt hænger sammen med velfærdsstaten og de grundlæggende weberianske dyder. De er opdraget til, at arbejde skal være hårdt, og at travlhed er forbilledligt. Man må yde en ekstra indsats, når der er behov for det, også selvom det er arbejdspladsens behov og ikke ens eget.
Det står i kontrast til Z’erne og de yngre Y’eres opvækst og værdikodninger. De oplever ikke nødvendigvis en loyalitet til en arbejdsplads, men derimod til en sag eller en mening. De er vokset op med digitale tjenester og algoritmer, der byder på en skræddersyet hverdag, hvor mad, pakker, streaming og underholdning tilpasses dem og deres behov – hvor som helst, når som helst. Det er ikke en tankegang, der forsvinder, bare fordi de træder ind over dørtærsklen til en arbejdsplads, der er formet af deres forældres generationer.
Når de unge træder ind i en arbejdskultur, hvor tilstedeværelse er påkrævet, og alle skal bære en lige del af byrden, er de uforstående. For dem er arbejde ikke nødvendigvis et sted, men mere en opgave, der kan løses på mange måder og mange steder.
På en arbejdsplads med forskellige generationer har vi altså en halvdel, der er opvokset med den protestantiske pligtetik og en halvdel, der er opvokset med en etik der ikke nødvendigvis er bundet til arbejdspladsen men til en højere sag og som stiller spørgsmålstegn ved pligtetikkens mentale bæredygtighed.
De unge, der rammer arbejdsmarkedet nu, forventer at have omkring 20 arbejdsgivere i løbet af deres liv, og de oplever ikke at løbe fra en forpligtigelse, når de skifter til en arbejdsgiver, der kan tilbyde dem bedre vilkår. Frustrerede – og måske endda rasende - står den ældre halvdel tilbage og er uforstående over, at man bare kan vælge til og fra som det passer en, når de selv har arbejdet pligtopfyldende. Den højere sags tjeneste har begge grupper patent på, men den ser markant forskellig ud alt efter øjnene der ser.
Opsummeret kan man sige, at boomer generationen vil have mere frihed og egne valg fordi de har fortjent det. Den unge generation vil have frihed og egne valg fordi de har ret til det.
