På Ledertræf 2023 blev årets speciale på Den Offentlige Lederuddannelse kåret for første gang. Det er et nyt tiltag fra Komponent, som har indstiftet prisen for at sætte fokus på praksisnær viden og nytænkning af ledelsesmæssige udfordringer i den offentlige sektor.
Vinderen blev Morten Obel, som til dagligt er dagtilbudsleder af et selvejende dagtilbud i Aarhus. Mortens speciale har overskriften ”Håndtering af psykisk sårbarhed” og handler om, hvordan man som leder håndtere et stigende omfang af psykisk sårbarhed hos medarbejderne. Et tema, som er et stadigt hyppigere i mange offentlige organisationer.
- Over det sidste år er det blevet mere tydeligt i samfundet, at der ikke er nogen enkel løsning på udfordringen omhandlende det mentale helbred. Aarhus Kommune har, som et af sine syv vilde problemer, netop fremhævet unges mentale helbred, som værende et af de vigtige områder, der skal arbejdes med, indleder Morten sin problemformulering i specialet, og fortsætter:
- Jeg kan lokalt se, at der over de sidste år har været flere sygemeldinger på grund af psykiske udfordringer, end der har været nogensinde før. Jeg mener derfor, at det er vigtig at få belyst de forskellige vinkler i feltet omkring psykisk sårbarhed og specielt sammenhængen mellem at være psykisk sårbar og være en del at et arbejdsmarked.
Noget af det, som Morten gerne ville undersøge nærmere, var, hvordan dagtilbuddet og han som leder kunne finde løsninger for de psykisk sårbare medarbejdere, så der både skabes trivsel og arbejdsglæde, samt at der opretholdes en høj faglighed i udførelsen af kerneopgaven.
Derfor vandt Mortens speciale
Juryen, som havde fået til opgave at udpege årets bedste speciale, bestod af Lotte Bøgh Andersen fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Kit Borup, Chef for Social og Sundhed i Mariagerfjord Kommune og Mark Jensen, Formand Borgerservice Danmark og Borgerservicechef i Gladsaxe Kommune.
Der var blevet indstillet tre specialer til årets specialepris, som alle levede op til fire fastsatte kriterier:
- Specialet skal tydelig vise evnen til at forbinde teori og praksis og have en høj grad af praksisnærhed
- Specialets fund skal tilføre værdi til den offentlige organisations aktuelle behov og opgaveløsning for borgere og brugere
- Specialet skal bidrage til nye metoder og/ eller vinkler i forhold til ledelsesmæssige problemstillinger i den offentlige sektor
- Specialet skal have fokus på at involvere organisationen og andre interessenter samtidig med at sikre videndeling
Juryens begrundelse for at pege på Mortens speciale beroede blandt andet på specialets fokus på, hvordan man kan forstå, tale om og håndtere et af tidens mest presserende ledelsesmæssige paradokser: Psykisk sårbare medarbejdere, der naturligvis skal behandles med respekt og ordentlighed, over for brugernes og andre interessenters helt berettigede forventning om, at kerneopgaven skal løses med høj kvalitet.
Derudover lagde juryen også vægt på, at specialet bidrager til nye metoder og vinkler i forhold til de ledelsesmæssige problemstillinger, der er i forbindelse med håndtering af psykisk sårbare medarbejdere. Fx kommer specialet med disse tre anvisninger:
- Der skal være en åben dialog om spændet mellem syg og rask, så der findes en balance, der kan bidrage til at mindske den psykisk sårbarhed og kan gøre, at man stadig kan arbejde, selv om man er psykisk sårbar.
- Gennem de utallige iterationer, der sker i hverdagen, skal forandringen ske, så der opbygges endnu bedre tillid mellem ledere og medarbejdere, så der kan hjælpes tidligere, når en person er psykisk sårbar.
- Når der så er behov for sygesamtaler, skal der være en transparens i, hvad der sker og samskabes om dagsordenen, så den enkelte medarbejder er med i processen og bedre kan tage styring i sit eget liv, selv om man er psykisk sårbar i en periode.
Sammenfattende peger anvisningerne på et fælles organisatorisk ansvar (mellem ledelse og medarbejdere) for en god håndtering af psykisk sårbarhed, vigtigheden af hverdagssamtalerne med fokus på kerneopgaven og transparensen i de vigtige processer.
Sikrer vidensdeling
Afslutningsvist nævnte juryen, at specialet også formår at involvere organisationen og andre interessenter samtidig med at sikre videndeling. Til brug for specialet har Morten nemlig indhentet empiri ved at interviewe repræsentanter for netop de psykisk sårbare medarbejdere, som er specialets omdrejningspunkt. Nogle af disse repræsentanterne havde håndteret psykisk sårbarhed, stress og angstsymptomer på anden vis end med sygemelding.
- Min tese er, at disse personer kan bidrage med nogle andre vinkler til dagtilbuddets håndteringen af personer med psykisk sårbarhed, når de selv har været det igennem, samt bidrage med deres subjektive betragtninger på, hvad det var leder, kollegaer og arbejdet gjorde, så de stadig mødte op på arbejde hver dag, konkluderer Morten i specialet.
I den forbindelse har også brugerbestyrelsen været involveret ift. de principielle og etiske overvejelser omkring specialet og især empiriindsamlingen. Ligeledes har daglige pædagogiske ledere været involveret i at udpege potentielt relevante medarbejdere, idet den studerende selv er leder af et samlet dagtilbud og dermed ikke har detailviden herom.
Og som en jury-deltagerne sagde:
- Jeg har lyst til give mine ledere det her speciale, så vi kan få en dialog om, hvordan vi håndterer psykisk sårbare medarbejdere på vores arbejdsplads.
