Generativ AI er ikke længere fremtiden – det er nutiden. Kunstig intelligens forandrer måden, vi arbejder på, træffer beslutninger og leverer offentlige ydelser. Som leder har du en afgørende rolle i at omsætte AI’s potentiale til konkret værdi i din organisation. Men hvordan griber du det an?
Dette modul giver dig konkrete værktøjer og strategier til at lede digital transformation – og gøre den generative kunstige intelligens konkret. Du lærer at analysere, implementere og forankre generativ AI-løsninger, så de understøtter organisationens mål og medarbejdernes arbejde. Samtidig får du et stærkt, relevant og vedkommende ledelsesværktøj - som generativ kunstig intelligens også kan være.
Modulet tager udgangspunkt i aktuelle cases og eksempler fra den offentlige sektor, så du får direkte anvendelig viden, du kan omsætte med det samme.
Sådan foregår undervisningen
- 4 undervisningsdage fordelt over 6 uger – fleksibel planlægning, så du kan anvende din viden undervejs
- Kombinerer teori med praksisnær læring
- Skriveværksted og vejledning sikrer, at du kan implementere din nye viden direkte i din egen organisation
På modulet får du:
- Hands-on viden om generativ AI: Forstå teknologien uden at være teknolog.
- Praktiske metoder til ledelse af AI-forandringer: Hvordan får du medarbejdere og organisation med?
- Etiske og strategiske AI-overvejelser: Lær at navigere i ansvarlig brug af AI i den offentlige sektor.
- Tværfagligt samarbejde og gevinstrealisering: Skab reelle forbedringer med AI.

Målgruppe
Modulet er for dig, der er leder eller nøgleperson i en offentlig organisation og ønsker at forstå, hvordan generativ AI kan integreres og ledes effektivt. Du behøver ikke være teknologiekspert – vi bygger bro mellem kunstig intelligens, forestillingsevne, organisation og ledelse.
Mød dine undervisere
Fakta og formalia
Dette modul består af:
- 4 undervisningsgange
- vejledning
- opgaveskrivning
- mundtlig eksamen
Den skriftlige opgave har omfang af max. 5 sider per person.
Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider. Grundbøger udleveres og de elektroniske artikler lægges på mitKomponent.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.
For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.
Modulet afsluttes med en kombinationsprøve, individuelt eller i gruppe. En kombinationsprøve er et skriftligt oplæg kombineret med en mundtligt prøve.