I vores kommune har vi et godt samarbejdsklima, så hvad skal vi med sådan en stikkercentral? Sådan lyder spørgsmålet måske lige nu i enkelte kommune, efter at whistleblowerloven (der bygger på EU's whistleblowerdirektiv) trådte i kraft den 17. december 2021. Men ifølge Kresten Gaub, der i snart syv år har arbejdet med whistleblowerordninger som borgerrådgiver i Roskilde Kommune, giver spørgsmålet kun mening, hvis man ikke forstår potentialet ved en whistleblowerordning.
– En velfungerende whistleblowerordning kan sammenlignes med en røgalarm. Man forventer ikke, at der går ild i huset, men hvis der gør, vil man gerne opdage det så hurtigt som muligt, og selv hvis den ikke kommer i brug, er røgalarmen med til at skabe tryghed. Skal vi blive i allegorien er whistleblowerordningen også den skumslukker, der hjælper til, at vi får standset ulykken og brandforsikringen, der sørger for, at vi får rettet op på skaden, siger Kresten Gaub.
En gevinst for retssikkerheden for alle involverede
I Roskilde Kommune har whistleblowerordningen igennem tiden resulteret imellem nul og 10 indberetninger om året. Som borgerrådgiver tager Kresten Gaub hver eneste indberetning alvorlig og indleder sin undersøgelse med tre vigtige interessenters interesser for øje.
– Den, der indberetter, skal føle sig tryg og overbevist om, at sagen behandles ordentligt. Samtidig skal jeg sikre retssikkerheden for den, der bliver indberettet, for modsat rygtebørsen arbejder vi ud fra et regelsæt, hvor alle naturligvis er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Og så er whistleblowerordningen også til for skatteborgerne, der jo har krav på, at pengene bliver brugt rigtigt, siger Kresten Gaub.
Ifølge Kresten Gaub kommer indberetningerne ofte efter noget tid med rygter og snakken i krogene. På den måde er whistleblowerordningen med til at få trukket nogle ting frem i lyset og ind i en ramme, hvor det kan behandles med respekt for alle involverede parter.
– For medarbejderne er whistleblowerordningen et sted at gå hen med de svære mistanker, som man ikke lige bringer op til MUS-samtalen. Dermed kan en whistleblowerordning også bidrage til et bedre arbejdsmiljø, fordi alt det usagte kan være ubehageligt for alle at være i.
Et kompliceret arbejde med mange dilemmaer
Selvom Kresten Gaub ser mange fordele ved, at whistleblowerordninger nu er blevet lovpligtig, forstår han godt, at mange kommuner synes, at den kan være svær at arbejde med:
– Jeg har efterhånden en del erfaringer med whistleblowerordninger i en offentlig kontekst, og jeg synes stadig, at ordningen er hundesvær at administrere. Selv de mest enkle sager rummer en masse dilemmaer og hensyn, der skal afvejes over for hinanden, og der er brug for både psykologi, etik og jura, når en indberetning skal undersøges. Men hvis vi ikke har en ordning og et generelt beredskab til at håndtere indberetninger, så mister vi de muligheder for læring, de bærer med sig, siger han og fortsætter:
– Når jeg synes, det her er svært, så tør jeg ikke tænke på, hvor svært det er at blive kastet ind som ny medarbejder på et nyt område. Derfor har vi skabt en række netværksmøder, hvor man trygt kan lufte sin egen mangel på viden, og hvor vi sammen kan trække på de fælles gode ressourcer for at udvikle en best practice, der kan bruges i alle kommuner.
Otte fordele ved den nye whistleblowerordning
Whistleblowerordningen:
- Er med til at sikre retssikkerheden for alle implicerede i en sag.
- Giver medarbejderne tryghed for, at de altid har et sted at gå hen med en mistanke.
- Er med til at sikre, at de svære sager havner det rigtige sted og hos medarbejdere, der har de rigtige kompetencer.
- Tillader kommunen at øve sig på de svære sager og drage læring af dem – også før de ender i pressen.
- Er en fantastisk anledning til at snakke om værdier og kultur i kommunen.
- Er et signal til medarbejderne om, at ledelsen er villig til at handle på problemerne.
- Signalerer til borgerne, at vi holder øje med, at skattekronerne bruges rigtigt.
- Kan flytte en sag fra rygter og sladder ind i et system, hvor kommunen kan tage hånd om problemet.
Tre virtuelle netværksmøder om Whistleblowerordningen i det kommunale Danmark
I samarbejde med Komponent har Kresten Gaub og borgerrådgiver Jesper Cortes tilrettelagt tre virtuelle netværksmøder med fokus på Whistleblowerordningen i det kommunale Danmark. Her har alle, der arbejder med eller interesserer sig for den nye ordning, mulig for at hente ny viden og inspiration og udveksle erfaringer med implementeringen af whistleblowerordningen.
