På kurset får du opdateret din viden og bliver skarpere på de regler, der styrer folkeregistreringen. Kurset er designet til at opdatere og vedligeholde din viden om ændringer i lovgivningen samt give dig praktiske værktøjer til at anvende dem i din daglige sagsbehandling.
Kurset henvender sig til erfarne kommunale medarbejdere, der dagligt arbejder med folkeregistrering og ønsker at være på forkant med de seneste lovændringer og praksis. Du vil få mulighed for at dykke ned i de mest relevante og aktuelle emner inden for CPR-loven og Forvaltningsloven og hvordan disse påvirker dit arbejde.
Gennem en kombination af teoretiske oplæg og praktiske øvelser vil du få en dybere forståelse af, hvordan du bedst kan navigere i de komplekse regelsæt og sikre korrekt sagsbehandling.
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart.
Kurset er tilrettelagt for erfarne medarbejdere på området.
Dit udbytte
- Opdateret viden
Du får indsigt i de nyeste ændringer i CPR-loven og Forvaltningsloven - og i begrænset omfang Offentlighedsloven - i relation til folkeregistrering.
- Ekspertise fra erfarne undervisere
Du bliver undervist af erfarne undervisere, der har dybdegående viden og praktisk erfaring fra både ministeriet og Københavns Kommune.
- Praktisk anvendelse
Du får styrket dine færdigheder i sagsbehandling og anvendelse af reglerne i praksis gennem praktiske eksempler og gruppearbejde.
- Netværksmuligheder
Du netværker og får mulighed for at dele erfaringer med kolleger fra andre kommuner. Det kan styrke din egen og din kommunes praksis.
- Kompetenceudvikling
Du styrker dine kompetencer og bliv endnu bedre til at navigere sikkert i komplekse regelsæt.
Du får ikke blot opdateret din viden, men også styrket dine kompetencer inden for sagsbehandling og anvendelsen af regler i praksis. Du vil blive bedre kvalificeret til at håndtere komplekse sager og sikre korrekt registrering af borgere i forskellige situationer. Kurset vil desuden give dig indsigt i, hvordan du kan optimere interne processer og fremme samarbejde på tværs af afdelinger for at sikre lovoverholdelse.
Du kan læse mere om baggrunden for CPR i Danmark her.
Dine undervisere
Du bliver undervist af to kompetente undervisere, der begge har en solid baggrund inden for folkeregistrering og jura fra Københavns Kommune. Deres omfattende erfaring og praktiske tilgang til undervisningen vil give dig værdifulde indsigter og konkrete værktøjer, som du kan anvende i dit daglige arbejde.
Josephine Bo Lundgren
Chefkonsulent og teamleder i Folkeregister, Kontrol og International House i Københavns Kommune. Josephine har tidligere arbejdet i Indenrigsministeriet, hvor hun opnåede dyb indsigt i CPR-loven og dens anvendelse. Hendes nuværende rolle i Københavns Kommune giver hende en praktisk tilgang til undervisningen, hvor hun trækker på konkrete eksempler fra dagligdagen
Katrine McGrath
Chefkonsulent og faglig ansvarlig jurist i Københavns Folkeregister, Kontrol og International House. Katrine har også en baggrund fra Indenrigsministeriet og bringer en omfattende juridisk ekspertise til kurset. Hendes erfaring med både lovgivning og praktisk sagsbehandling gør hende til en uvurderlig ressource for kursusdeltagerne.
Program
Kl. 09:30 Kaffe, te og morgenmad
Kl. 10:00 Velkomst, indledning og præsentation
Kl. 10:15 Grundlæggende forvaltningslov og offentlighedslov herefter gennemgang af relevante områder i CPR-loven
Kl. 12:00 Frokost
Kl. 13:00 Gennemgang af CPR-loven fortsat
Kl. 14:15 Pause
Kl. 14:30 Praktiske eksempler og gruppearbejde omkring CPR-loven
Kl. 15:45 Pause
Kl. 16:00 Opsamling og spørgsmål
Kl. 19:00 Middag
Kl. 08:30 Kobling og gennemgang af CPR-loven samt tilknytning til Forvaltningsloven og Offentlighedsloven
Kl. 10:00 Hvordan kan vi anvende reglerne i konkrete sager?
Kl. 12:00 Frokost
Kl. 13:00 Praktiske eksempler og gruppearbejde omkring CPR-loven
Kl. 14:15 Pause
Kl. 14:30 Afsluttende spørgsmål og evaluering
Kl.15.30 Opsamling og afslutning
Hvorfor vælge Komponent?
Komponent er kommunernes udviklingscenter og har i over 20 år hjulpet offentlige organisationer med at styrke deres kompetencer. Vi arbejder tæt på praksis og sætter dine daglige udfordringer i centrum.
Vores undervisning er baseret på et stærkt didaktisk fundament, hvor teori og praksis går hånd i hånd for at skabe størst mulig værdi for både dig og din arbejdsplads.
Med vores indgående kendskab til den offentlige sektor forstår vi de særlige krav og udfordringer, du møder, og vi sikrer, at du får undervisning, der er relevant og anvendelig i din hverdag.