Færre børn, der bliver segregeret, og en reducering af midlerne til specialtilbuddene. Det er nogle af de resultater, som Nyborg Kommune kan prale af, efter den for halvandet år siden udviklede en ny model for styring og ledelse af skoleområdet i samarbejde med Komponent.
Ifølge skolechef i Nyborg Kommune Lars Kofoed er der rent faktisk nu 40-50 færre elever på specialområdet i forhold til for to år siden.
”Det resultat havde vi ikke nået, hvis vi ikke havde sat fokus på området på denne måde. Vi er lykkedes med at bremse optaget på specialskoler. Nu skal vi have sat fokus på at flytte børn til almenområdet. Før brugte vi ca. 30 pct af budgettet på specialtilbuddene. I dag er det 26,5 pct. Det er altså penge, der er flyttet til almenområdet, og det bliver til flere millioner kroner”, forklarer han.
Samarbejdsmodellen vendte udviklingen
Nyborg Kommune indførte i sin tid modellen, der bliver kaldt en samarbejdsmodel, fordi kommunen havde store udfordringer til specialundervisning og inklusionsopgaven.
”Vi kunne ikke rigtig finde ud af, hvad der var galt. Der var en opfattelse af, at vi havde styr på inklusionsområdet, men tallene viste noget andet. Derfor ville vi gerne opnå en større indsigt i egen praksis og få nogle gode ideer til at komme videre,” forklarer Lars Kofoed og uddyber:
”Vi har fået en hel anden forståelse for, hvor stort et problem det er at segregere elever. Tidligere handlede det om, at barnet bare skulle have det godt, og så var det ligegyldigt, hvor barnet gik i skole, men det kan også betyde at barnet bliver fastholdt. Nu har vi fået vendt opfattelsen i skoleledergruppen og blandt politikerne.”
Fælles anliggende
Samarbejdsmodellen flytter ansvaret fra den enkelte skole, så det bliver et fælles anliggende med fælles målsætning og gevinster. Det betyder bl.a., at skolelederne i fællesskab fordeler midlerne til specialundervisning, specialtilbud og inklusion. Dermed understøtter modellen kommunens ambition om et fælles skolevæsen.
”Styrken ved modellen er, at det med at skabe inkluderende læringsmiljøer er blevet en fælles sag for skoler og specialskoler. Før kunne man godt ind i mellem få det indtryk, at det groft sagt handlede om for almenområdet at slippe for en opgave. Nu er der en større fælles ansvarlighed”, forklarer Lars Kofoed.
Nu får skolerne et grundbudget, der skal dække alle de basale udgifter. Samtidig afsættes der en ramme til de to store specialskoler samt kommunens heltidsundervisning, der skal løse inklusionsopgaver og specialundervisning for de segregerede børn. De resterende penge tilgår et ledelsesfællesskab, der består af lederne i kommunens fire folkeskoler og forvaltningen. Ledelsesfællesskabet fordeler midler til de indsatser, de mener, der er mest brug for.
Større fleksibilitet
Ifølge Lars Kofoed har Nyborg Kommune mere eller mindre implementeret Komponents anbefalinger 1:1. Det betyder, at specialområdet er blevet flyttet fra at blive opfattet på linje med skolerne til at være en stabsfunktion. Derudover har kommunen ændret på incitamentsmodellen, nedsat et ledelsesfællesskab og besluttet, at budgettet skal tildeles i faser.
”Det giver mulighed for at tilpasse undervejs. Vi kan for eksempel bedre flytte midler, hvis det viser sig, at de indsatser, som vi sætter i søen, ikke har den ønskede effekt”, forklarer han.
Nu er ambitionen for Nyborg Kommune at øge kapaciteten på almenområdet, så det bliver mere naturligt at arbejde med børn, der har kognitive eller adfærdsmæssige problemer.
”Jeg forventer, at vi skaber nogle gode resultater i forhold til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi kommer også til at skabe flere mellemformer. Det er en del af svaret på udfordringerne. Børnene, der kommer retur fra et specialtilbud, skal jo ikke bare være nummer 27 eller 28 i klassen. Vi skal have skabt et tilbud i på almenområdet, som arbejder ud fra specialpædagogiske principper”, siger Lars Kofoed.
TRE GODE RÅD FRA LARS KOFOED TIL KOMMUNER, DER VIL INDFØRE EN SAMARBEJDSMODEL
- Hold politikerne inde i processen. Informer og forklar igen og igen. Når klagesagerne kommer, eller problemer opstår, er det godt at kunne minde om, hvad vi har aftalt og gerne vil. Mind dem om det mandat, de har givet.
- Vær klar til at forklare skolerne om processen igen og igen. Afsæt tid. Det er en krævende proces, hvor man skal være grundig og tålmodig.
- Hav styr på data. Hvis økonomiafdelingen har styr på historik, budgetter og begrundelser for tildelinger, er I godt på vej.
