Prøv-Andre-Veje
Udgivet den 27-09-2022

Baggrund

I samarbejde med Socialstyrelsen udviklede Type2dialog et forbehandlingsprogram til unge med forbrug af rusmidler. Formålet var at skabe en fælles tilgang til unge mellem 15 og 23 år og deres brug af rusmidler på åbne anbringelsessteder.

Derudover skulle der uddannes PAV-specialister blandt praksismedarbejdere på 45-50 af landets åbne anbringelsessteder. PAV-forbehandlerne skulle opnå kompetencer til at gennemføre et systematisk forbehandlingsprogram, som motiverer unge til at reflektere over deres forbrug af rusmidler og motiverer til behandling.


"Det hele handler om at blive bedre til at tale med de unge om at træffe beslutninger i eget liv. Og træne det."

- Henrik RindomOverlæge i psykiatri, Misbrugsekspert

 

Løsning

Forbehandlingsprogrammet er et motivationstilbud der tilbydes og gennemføres af medarbejdere direkte på anbringelsesstederne. Det består af et systematisk samtaleforløb på 6-8 samtaler af en times varighed over cirka seks uger. Samtalerne tager udgangspunkt i Den Motiverende Samtale og Kognitiv Adfærdsterapi.

Et PAV forløb medvirker også til at der skabes brobygning til et behandlingstilbud i tæt samarbejde med kommunale myndigheder, med udgangspunkt i den unge borgers ønsker, behov og muligheder.

Der har i alt deltaget 71 anbringelsessteder i PAV-forløbene og 201 medarbejdere, der alle har gennemført et læringsforløb på 5 dage.


"Jeg oplever at være blevet bedre til at tale med de unge om rusmidler og erkende, at de ikke bare kan stoppe deres forbrug. En af vores unge har reduceret sit forbrug, ved at gå fra at ryge bon til joints. Og han er så småt ved at blive klar til at gå næste skridt"

- Anonym medarbejder

 

Resultater

92 % af deltagerne, at de oplever at den motiverende samtale giver den unge mulighed for at blive tydeligere på sig selv.

81 % svarer, at de oplever, at den motiverende samtale forbedrer samtalen med den unge om rusmidler.

81 % af deltagerne oplever, at kognitiv adfærdsterapi kan bruges målrettet i arbejdet med unge, der har eller er i risiko for at udvikle en rusmiddelproblematik.

81 % af deltagerne angiver, at de oplever, at de er bedre klædt på til en samtale om rusmidler med de unge.

Center for Rusmiddelforskning har evalueret implementeringen af forbehandlerprogrammet – læs mere om evalueringen her

 

Opsatte mål for projektet

  • Fælles tilgang til unges brug af rusmidler

  • Unge screenes & inviteres til at indgå i forbehandling
     
  • Min. 70 %  der takker ja til PAV-forløb, gennemfører forløbet
     
  • Min. 30 % af unge der gennemfører PAV-forløb og samtidig har behov for brobygning, får etableret kontakt til misbrugsbehandlingsforløb.

 

Citater fra unge i PAV-forløb

  • Der er sat tid af, og intet andet forstyrrer”

  • ”Pædagogen er mere på, på en måde”
     
  • ”Sidst i samtalen breder hun det ligesom ud, på en måde så jeg går i tænkeboks til næste gang… Det kan jeg godt lide”
     
  • ”Den handler om mig og hvad jeg synes er vigtigt”
Læs mere Læs mindre
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

Anne Juel Huusom
Chefkonsulent
Anne Juel Huusom